Fampyra forbedrer kognition
Fampyra hjælper ikke kun på gangfunktionen. Gangmedicinen kan også forbedre kognition og bevægelser i hænder og arme hos personer med sclerose, fremgår det af et nyt studie. Det bekræfter, hvad dansk læge også har påvist.
Fampyra-tabletten blev i 2010 godkendt til brug mod gangbesvær, og mange sclerosepatienters gangfunktion har nydt godt af medicinen. I USA sælges præparatet under navnet Ampyra af firmaet Acorda, mens Biogen står for salget i Europa.
Gangfunktion for snæver en indikation
Men flere undersøgelser har siden påvist, at Fampyra kan meget mere end at forbedre gangfunktion.
I Danmark har ledende overlæge og neurolog ved Sygehus Lillebælt, Henrik Boye Jensen, forsøgt at skubbe på for at udvide indikationen, så Fampyra kunne gives til behandling mod flere symptomer og patientgrupper:
”Jeg så meget gerne, at der var andre indikationer for Fampyra-behandling, for vi formoder, at det virker mod mange andre sclerosesymptomer. Men tilsyneladende kommer Biogen ikke til at gøre mere ved det”, fortæller han.
Fampyra og kognition
I et nyt studie præsenteret ved den årlige sclerosekonference i USA (ACTRIMS) i februar, undersøgte forskere fra Dokuz Eylul University i Tyrkiet Fampyras virkning på andre sclerosesymptomer end gangproblemer.
De udsatte 134 gangbesværede personer med sclerose for en række neurologiske, fysiske og kognitive tests før og efter behandling med Fampyra. Resultaterne blev desuden sammenlignet med 77 raske personers test.
Ved studiets start fandt forskerne en klar sammenhæng mellem hånd-koordinationstesten kaldet 9-hole peg test (tester finmotorik i hænder) og to kognitive tests kaldet SDMT og PASAT (se faktaboks). Jo sværere kognitive problemer, jo dårligere finmotorik og bevægelseskoordinering.
Kognition og håndfunktion forbedret
Efter 6 måneders Fampyrabehandling forbedrede alle sclerosepatienterne både deres fysiske og kognitive formåen markant.
Men de fysiske forbedringer var mest udtalt hos de personer, der ved studiets start, havde de bedste kognitive egenskaber.
Ikke desto mindre peger resultaterne på, at Fampyra har en lovende langtids-virkning på ikke kun gangfunktion, men også på hånd- og armbevægelser samt kognitive funktioner.
Bekræfter dansk forskning
Og det falder i god tråd med, hvad Henrik Boye også har fundet frem til i sin forskning:
”Jeg har vist det samme i mit arbejde. Der er flere andre, der har undersøgt Fampyras effekt på kognition, og de fleste studier viser en positiv effekt, om end lille”, forklarer han.
I ét af Henrik Boye Jensens studier forbedrede Fampyra de kognitive funktioner hos en femtedel af de godt 100 patienter med både attakvis og progressiv sclerose, han undersøgte. 20 procent klarede i hvert fald deres kognitive SDMT-test betydeligt bedre efter fire ugers behandling. Samtidig forbedrede en tredjedel af patienterne deres gangfunktions 5-STS-test, hvor det gjaldt om at rejse og sætte sig på tid.
Imodsætning til den nye tyrkiske undersøgelse så observerede Henrik Boye Jensen ikke nogen mærkbar effekt på håndtesten 9-HPT hos patienterne efter indtag af Fampyra:
”Forskellen er også, at de benytter PASAT-test til vurdering af kognition”, fortæller han. Altså benytter de sig af to forskellige kognitive tests, hvilket muligvis giver et mere nuanceret billede af kognition i forhold til de danske forskeres undersøgelser.
Ulemperne ved begge undersøgelser er dog, at ingen af dem involverede en placebogruppe af sclerosepatienter, der ikke fik behandling. Det gør det sværere at sammenligne den direkte effekt af Fampyra.
Fampyra virker ikke hos alle
Men hvem har så gavn af Fampyra?
Ja, det er nærmest umuligt at sige på forhånd. Henrik Boye Jensens erfaring er, at man for hver enkelt person med sclerose simpelthen er nødt til at afprøve tabletten for at se, om den har en virkning.
Man kan læse mere om Henrik Boyes tidligere forskning her og om den tyrkiske undersøgelse her.
Tests benyttet ved Fampyra-undersøgelser
1. ”25 Foot Walk Test” (T25FW), hvor man går 7,62 meter, så hurtigt man kan. Det er den ene af de to gangtests, man bruger til at afgøre, om Fampyra har en effekt på patienter eller ej, når man skal vurdere, om de er berettiget til at få medicinen.
2. ”Six Spot Step Test” (SSST), hvor man på en bane, der måler 1 X 5 meter går zig-zag og sparker træklodser ud af cirkler, så man får et indtryk af koordinations- og balanceevne.
3. ”Five Times Sit to Stand Test” (5-STS), hvor man rejser sig og sætter sig fem gange, så man kan se benstyrke og balance
4. ”9-Hole Peg Test” (9-HPT), hvor man skal sætte ni små træpinde ned i nogle huller og fjerne dem igen på tid, så man kan sige noget om patientens finmotorik
5. ”Symbol Digit Modalities Test” (SDMT), hvor man på 90 sekunder skal parre tal med geometriske figurer. Testen siger noget om patientens kognitive evner.
6. “Paced Auditory Serial Addition Test” (PASAT), hvor man hvert tredje sekund hører et tal som skal lægges sammen med det forrige tal. Testen giver et billede af, hvor godt og hurtigt personen kan omsætte lydimpulser til matematisk udregning.
