Fordommene er stadig derude
I en ny undersøgelse har Scleroseforeningen forsøgt at afdække, hvordan mødet mellem mennesker med en synlig funktionsnedsættelse og deres raske medborgere og/eller hjælpere løber af. Resultaterne er blandede
Et menneske med sclerose og et deraf følgende synligt handicap møder et fremmed menneske. I en butik, på en gågade eller i en festlig anledning. Personen med sclerose oplev er, at den fremmede taler langsommere og tydeligere til ham eller hende end til andre.
Hvor tit sker det egentlig?
En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt mennesker med sclerose viser, at hver femte har oplevet denne situation. Samme undersøgelse afslører, at en tredjedel af alle mennesker med sclerose, der har en synlig funktionsnedsættelse eller et synligt hjælpemiddel, har oplevet, at fremmede henvendte sig til deres pårørende eller deres hjælper i stedet for til dem.
Folkeskolen kan starte god cirkel
Ifølge Maria Ventegodt Liisberg, ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder, stikker problemet dybere, end at enkelte oplever en ubehagelig situation.
»Resultaterne, som du nævner, kunne tyde på, at mange mennesker har fordomme om personer med handicap og derfor føler, at det er vanskeligt at tale med dem. Derfor foretrækker de også i nogle tilfælde at tale til hjælperen, selvom spørgsmålet omhandler personen i kørestolen. Det er rigtig vigtigt, at vi kommer af med fordomme og stereotyper om handicap, fordi fordomme er bestemmende for vores handlinger. For eksempel kan de resultere i forskelsbehandling på arbejdsmarkedet,« siger hun.
Ifølge hende er løsningen simpel. Jo flere mennesker, der kender eller har kendt et menneske med et synligt handicap, jo bedre.
»Problemet er, at fordomme og eksklusion er som en ond cirkel. Jo flere fordomme, jo færre mennesker med handicap kommer der ind på arbejdsmarkedet, der ind på arbejdsmarkedet, og jo færre får nedbrudt deres fordomme,« forklarer hun.
Maria Ventegodt Liisberg har derfor store forhåbninger om, at mere inklusion i folkeskolerne kan gøre en forskel i forhold til holdninger til mennesker med handicap.
»Når man har gået i skole med et andet barn med et synligt handicap, vil man nok som voksen være mere rede til at se bort fra et handicap og se mennesket i stedet.«
Hjælpsomme medborgere
Der er dog allerede positive takter i mødet mellem mennesker med og uden handicap.
Langt over halvdelen af undersøgelsens adspurgte med synlige funktionstab eller synlige hjælpemidler oplever nemlig, at fremmede mennesker hjælper dem på forskellig vis i det offentlige. Og blandt de adspurgte synes hele 71 procent, at det er dejligt, at deres medborgere er hjælpsomme og venlige, mens kun 7 procent helst vil klare sig selv, hvis de på nogen måde kan.
I Scleroseforeningens ledelse synes direktør Mette Bryde Lind, at det er et voldsomt højt antal mennesker med sclerose, der har haft negative oplevelser i det offentlige rum, men hun er glad for de positive tendenser i undersøgelsen:
»Som udgangspunkt er de jo helt almindelige mennesker, der blot lever med en kronisk sygdom, som kan ramme alle, og et deraf medfølgende synligt handicap. De burde mødes som ligeværdige medborgere. Det positive er selvfølgelig, at rigtig mange får hjælp af deres medborgere, når de har brug for det. Lad os håbe, at den tendens vil fortsætte fremover.«
