Forsker undersøger betydningen af sclerose hos børn
Man burde ikke få sclerose som barn, men alligevel får omtrent 10 børn under 18 år i Danmark hvert år sygdommen. Fra forskellige registre har læge og forsker Magnus Spangsberg Boesen skabt ny viden om, hvordan og hvor meget den tidlige sygdomsdebut påvirker børnene.
”Omkring 2-3% af personer med sclerose har debut før de fylder 18 år, og af dem får langt størstedelen sclerose, når de er 15-17 år. Det er meget sjældent, at børn diagnosticeres før 11-års alderen,” fortæller læge og forsker Magnus Spangsberg Boesen.
Han afsluttede sin ph.d. om sclerose hos børn i 2019. I sin ph.d. undersøgte han, om læger i Danmark underdiagnosticerede sclerose hos børn, og hvilke konsekvenser sygdommen kunne have for børnene.
”I Danmark har omkring 30 børn under 18 år sclerose. Vi ved, at de næsten alle sammen har attakvis sclerose, og at deres sygdomsforløb i begyndelsen er mere aggressivt, end det vi ser hos voksne med sygdommen. Men børnene er også gode til at komme sig efter attakkerne. Derfor går der ofte længere tid, før de får vedvarende symptomer fra sclerosen, end vi ser blandt personer, som får sclerose i voksenalderen,” oplyser Magnus.
Med økonomisk støtte fra Scleroseforengen har han gravet dybt i forskellige registre for at finde svar, der gør os klogere på sclerose hos børn. Det er ført til flere interessante resultater.
Sclerose underdiagnosticeres ikke i Danmark
Det første, som Magnus fandt svar på, var, om børn med den scleroselignende sygdom ADEM senere i livet udvikler sclerose, og om danske læger underdiagnosticerede sclerose hos børn.
”Det ser heldigvis ikke ud til, at sclerose bliver underdiagnosticeret hos børn i Danmark. Vi fandt også ud af, at børn med ADEM sjældent udvikler sclerose senere hen. ADEM får man altså bare ’en gang’,” fortæller han.
”Efter dette studie fortsatte vi i nogenlunde samme spor og undersøgte, om sclerose går ind og påvirker børnenes skolepræstationer og mentale sundhed. Det gjorde vi ved at sammenligne børn med sclerose med raske kontroller og børn med andre kroniske sygdomme, som ikke påvirker hjernen, f.eks. børn med leddegigt, inflammatorisk tarmsygdom og diabetes type 1,” uddyber han.
Lægebesøg og mentale udfordringer
Resultaterne peger på, at det er vigtigt at rette opmærksomhed på børn med sclerose allerede tidligt i sygdomsforløbet.
”Vi kan se, at der ikke er nogen særlig forskel på skolepræstationer blandt børn med sclerose sammenlignet med de to andre grupper. Til gengæld så det ud til, at børn med sclerose havde flere læge- og sygehusbesøg og mere psykisk sygdom,” beretter Magnus.
Dobbelt op på risiko
Faktisk viser hans forskning, at børnene med sclerose havde et dobbelt så højt forbrug af medicin mod psykiske sygdomme og konsultationer ved psykolog og psykiater sammenlignet med de andre børn. Hvorfor dette er tilfældet, har forskeren ikke svaret på.
”Mine studier er baseret på registre og journaler. Når man laver registerforskning, må man ofte ikke kontakte de personer, det handler om. Vi får lov til at lave forskningen af Sundhedsstyrelsen, fordi det har samfundsmæssig interesse at kunne hjælpe børn med sclerose. Derfor kan vi ikke finde frem til, nøjagtig hvorfor det står sådan til igennem et forskningsprojekt, som det her,” forklarer Magnus, inden han afslører det næste skridt i forskningen, som han og kollegaerne allerede er i gang med.
”Vi er ved at undersøge, hvordan det påvirker forældrene, når et barn får en kronisk sygdom. Vi vil blandt andet se på, hvordan det påvirker forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet, udvikling af depression og mulig overdødelighed.”
