Forskere vil blokere et specifikt protein i din hjerne, der er skyld i nerveskader
Et specielt protein i det centrale nervesystem er en medspiller i udviklingen af nerveskader, når man har sclerose. En forskergruppe har derfor undersøgt, om man kan blokere netop dét protein, og hvad der sker, når man gør det.
Af Ceylan Türlü og Sara Bangsbo
Tidligere har flere studier peget på, at en utæt blod-hjerne-barriere, som ellers er det, der adskiller hjernevævet fra blodet, spiller en rolle i udviklingen af sclerose. Når blod-hjerne-barrieren er utæt, dannes der et protein i din hjerne, som kaldes Fibrin. Netop dét protein kan være skyld i udviklingen af nerveskader, og derfor har et nyt internationalt projekt undersøgt, om man kan blokere det, og hvad der sker, når man gør.
Når Fibrin-proteinet dannes, kan det sætte gang i kroppens forsvarsreaktion, og det aktiverer herunder blandt andet de immunceller i din hjerne, der har navnet Mikroglia. Mikroglia-immuncellerne er dem, der kan forårsage nogle af de nerveskader, der opstår, når man har sclerose.
Derfor har forskergruppen udviklet et antistof, som de håber, kan blokere fibrin-proteinet.
Nyt stof kan bremse proteinet fibrin
Antistoffet har de afprøvet på mus med autoimmun hjernebetændelse. Det har de gjort, for at se om det nye stof kan hindre fibrin-proteinet i at udøve sin funktion i hjernen, og for at undersøge hvilke følgevirkningerne der kan opstå.
Efter at musene var blevet behandlet med antistoffet, kunne forskerne se, at antistoffet der blokerede Fibrin, mindskede aktiveringen af de førnævnte Mikroglia-immunceller, der kan være skadelige for dine nerver. Forskerne kunne altså ud fra resultaterne konkludere, at antistoffet, som de gav musene, har et potentiale i at forebygge nerveskader.
Kan føre til ny behandling
Denne her nye viden om en mulig blokering af fibrin-proteinet i hjernen, kan måske ende ud i en ny behandling, som hæmmer fibrinets mulighed for at sætte kroppens forsvarsreaktion i gang. Kort sagt betyder det, at den potentielle behandling med antistoffet kan holde udviklingen af sclerose hen, fordi den forebygger de nerveskader, der ellers ville være opstået.
Men forskningsprojektet kan ikke stå alene, så der er brug for endnu mere forskning på området. Det fortæller forsker Katerina Akassoglou, som står bag studiet, og som netop har modtaget Barancik Prisen for innovation i scleroseforskningen i 2018.
Vil du læse mere om studiet, kan du finde det HER
