Forskningsfredag: Et blik ind i sclerosepatienters hjerne

Af Louise Wendt Jensen, forskningsformidler

På Hvidovre Hospital er man specialister i MR-scanninger af hjernen, og her har ingeniør Kristoffer Hougaard Madsen fået 257.400 kroner af Scleroseforeningen til at analysere et særligt datasæt bestående af MR-scanninger fra 12 mennesker med sclerose.

Det unikke ved datamaterialet er, at man har scanninger fra alle 12 personer lige umiddelbart efter, de har oplevet et attak og igen mellem seks til 21 dage efter attakket, hvor patienterne har fået medicin for at slå attakket ned, og hvor de typisk har fået det bedre igen. Samtidig er der blevet lavet en klinisk undersøgelse af, hvordan deres symptomer er efter attakket.

»Det er vores forhåbning, at vi ved at analysere materialet kan finde ud af, hvordan visse ting i hjernen er forbundet. Det er unikt at have materiale fra folk, der rent faktisk bliver bedre over tid, og det kan forhåbentlig give os et billede af, hvad der ændres funktionelt i hjernen,« siger Kristoffer Hougaard Madsen.

Tre hypoteser skal efterprøves

Han og hans medansøgere arbejder ud fra tre hypoteser om, hvad der ændres i hjernen ved et attak.

I hjernen har vi det, som kaldes motor kortex, den motoriske hjernebark, som sender besked til musklerne, når de skal bevæge sig.

Motor kortex kommunikerer med nogle kerner, der ligger længere nede i hjernen, som er et slags mellemled mellem musklerne og motor kortex.

»Vores første hypotese er, at de her kerner bliver tættere forbundet med resten af motornetværket, når man har et attak. Måske er de nødt til at blive aktiveret mere for at opretholde bevægemulighederne,« siger Kristoffer Hougaard Madsen.

Der er også et andet område i hjernen, der hedder præmotor kortex, den præmotoriske hjernebark, som er ansvarlig for at planlægge og kontrollere, at bevægelser udføres korrekt. Det område ligger en lille smule foran motor kortex, og forskernes anden hypotese er, at også dette område aktiveres mere under et attak for at opretholde motoriske færdigheder.

Fingerpeg om medicintype

Den tredje hypotese går på, at lillehjernen – eller cerebellum, som den også hedder – der ligger bagest i bunden af hjernen også påvirkes under et attak, og at dens evne til at udsende signaler bliver bedre, når patienten bliver bedre.

»Vi vil undersøge alle tre hypoteser ved hjælp af vores datamateriale, og så håber vi at få nogle svar på, hvordan sclerose påvirker hjernen. I sidste ende vil det dels give os bedre muligheder for at diagnosticere sclerose tidligere og bedre, men forhåbentlig også hjælpe os til at evaluere, hvad for noget medicin patienterne har brug for. Hvis den præmotoriske hjernebark er vigtigt for, hvilke kliniske symptomer man har, så skal man måske lede efter medicin, der kan påvirke netop det område,« forklarer Kristoffer Hougaard Madsen, der fortæller, at en MR-scanning er hurtigt lavet og ufarlig for patienterne, så hvis sådan en scanning kan give et fingerpeg om, hvilken medicin patienten skal have, så kan den være værd at udføre.

Eftersom MR-scanningerne allerede er lavet, forventer Kristoffer Hougaard Madsen at kunne rapportere nogle resultater fra forsøget allerede sidst på året.

Mai Choe Thode