Forskningsteam fra Hvidovre hospital vil gøre os klogere på præcisionsmedicin
Præcisionsmedicin. Netop det begreb har fået meget opmærksomhed de seneste år og med god grund. Muligheden åbner nemlig op for et meget mere individuelt og effektivt behandlingsforløb af sclerose og de symptomer, der kan følge med. Nu starter et forskningsteam fra Hvidovre Hospital et helt nyt og stort studie, der skal gøre os klogere på fænomenet.

I løbet af det seneste årti har begrebet præcisionsmedicin, også kaldet personlig medicin, fået mere og mere opmærksomhed. Det er nemlig et område, der fremtidigt vil gøre, at patienter får den korrekte og mest effektive behandling mod sygdom og symptomer med det samme.
Og netop den mulighed vil professor i præcisionsmedicin Hartwig Siebner og hans forskningsteam gøre os klogere på, når de i et nyt studie undersøger sammenhængen mellem læsioner i et særligt væv i hjernebarken og problemer med håndfunktionen, som mange mennesker med sclerose oplever at have.
Tættere på end aldrig før
Det nye studie er finansieret af Scleroseforeningen og Danmarks Frie Forskningsfond, og det, som forskningsteamet præcis vil, er at bruge en helt unik scanningsmaskine på Hvidovre Hospital til at se, om læsioner i det, der kaldes den grå substans(se boks nederst), har noget at gøre med ødelæggelser i håndfunktionen, når man har sclerose.
”Indtil vi fik 7 tesla scanneren, var det næsten umuligt at tage billeder af læsioner i den grå substans. I den hvide substans lyser læsioner lettere op. Men det er først nu, at vi ved hjælp af særlige billedeteknikker også kan se på den grå substans," fortæller professor Hartwig Siebner i en pressemeddelese fra Hvidovre hospital.
"Vi har besluttet at indstille mikroskopet på hjernens håndområde – altså den zone i hjernebarken, som styrer vores håndbevægelser. Vi kender i forvejen hændernes placering i hjernebarken, men nu zoomer vi helt ind og ser på detaljerne. Derfra prøver vi så at konstruere et kort. Senere vil vi ud fra vores observationer, se om resultaterne kan overføres til andre funktioner," uddyber han.
Meget mere præcis behandling
Hvis det bliver muligt for teamet at skelne mellem, hvilke læsioner der opstår i den grå substans i storhjernen, og hvilke der opstår i den hvide substans i storhjernen, kan de ud fra resultaterne vurdere, hvilken medicin og hvilke mængder der bør give den bedste effekt – og på den måde målrette behandlingen meget mere præcist, end man hidtil har kunnet, ud fra de informationer, de kan scanne sig frem til hos den enkelte patient.
Når studiet sættes i gang, bliver 60 til 80 deltagere med sclerose skannet, mens en gruppe raske deltagere også skal igennem den unikke skanner, førend selve analysedelen går i gang.
Vil du vide endnu mere om det nye studie om præcisionsmedicin på Hvidovre Hospital, så klik HER.
Hvad er præcisionsmedicin?
Præcisionsmedicin kaldes også personlig medicin. Her bruges genetisk information til at målrette, hvilken type af behandling der vil have den mest gavnlige effekt for netop den patient, som gen-informationerne er indsamlet omkring. På den måde kan man hurtigere og mere sikkert sætte patienter i enten sygdomsmodificerende eller symptomdæmpende behandling.
Hvad er forskellen på hjernens grå substans og hvide substans?
Den hvide og grå substans finder man i det, der kaldes storhjernen, og de bruges til at beskrive nervesystemets opbygning. Nervevævet som ses i den grå substans bearbejder information, mens nervevævet i den hvide substans formidler informationen rundt i nervesystemet.