Forslag i folketinget om en national handlingsplan for sclerose

En national handlingsplan, tilsyn af lægefaglig specialist uanset om man har attakvis eller progressiv sclerose og en tidlig indsats på alle fronter.
Det er nogle af elementerne i et forslag til en folketingsbeslutning, som Dansk Folkeparti (DF) fremsatte lige før påske.
I forslaget, som Liselott Blixt (DF) har været pennefører på, lyder det, at Folketinget skal pålægge regeringen at styrke indsatsen på scleroseområdet og garantere alle mennesker med sclerose sammenhængende behandlings- og rehabiliteringsforløb. Og det skal ske inden 31. december.

Fem forslagspunkter

Forslaget fra Dansk Folkeparti kommer efter skriverier og kortlægning i pressen om ressourcemanglen på scleroseområdet. Skriverierne har blandt andet været baseret på undersøgelser, som Scleroseforeningen har lavet, der dokumenterer, at en del progressive patienter enten bliver decideret afsluttet fra landets scleroseklinikker eller kun tilses meget sjældent. Ligesom mange mennesker med attakvis sclerose ofte ikke kommer til rettidig kontrol og har svært ved at få tid ud over de regelmæssige kontroller. Derfor lyder det i forslaget til beslutningen, at regeringen skal pålægges: 

at udarbejde en national sklerosehandlingsplan, der styrker indsatsen på skleroseområdet i relation til medicinsk behandling, rehabilitering, forebyggelse/træning og social- og beskæftigelsesindsats

• at sikre, at alle sklerosepatienter i sygdomsmodificerende (sygdomsbremsende) behandling tilses af en lægefaglig specialist som foreskrevet af gældende behandlingsprotokoller
• at sikre, at alle progressive sklerosepatienter, der ikke er i sygdomsmodificerende behandling, har mulighed for at blive tilset af en lægefaglig specialist minimum en gang om året
• at sikre, at ventetiden for indlæggelse til højtspecialiseret rehabilitering på sklerosehospitalerne maksimalt udgør 6 måneder for førstegangshenviste og 12 måneder for øvrige 
• at sikre, at alle sklerosepatienter tidligt i deres sygdomsforløb modtager fagligt relevante tilbud om forebyggelse/træning, og at disse administreres i sammenhæng med de relevante social- og beskæftigelsesmæssige indsatser gennem retningslinjer og/eller koordinatorfunktioner.

Vigtigt med en helhedsorienteret indsats

Scleroseforeningens direktør, Mette Bryde Lind, glæder sig over forslaget til folketingsbeslutningen.
”Vi har længe arbejdet for at skabe forståelse for behovet for en national handlingsplan, så det er rigtigt dejligt, at der er kommet et forslag, og vi vil selvfølgelig blive ved med at skubbe på, så det kan komme sikkert i mål, ” siger Mette Bryde Lind.
Hun er særligt glad for, at forslaget lægger op til, at en national handlingsplan skal styrke indsatsen både i forhold til medicinsk behandling, rehabilitering, forebyggelse og træning og når det gælder sociale forhold og beskæftigelse.
”Det er meget vigtigt for mennesker med sclerose, at der sker en helhedsorienteret indsats, fordi sygdommen rammer meget bredt. Sygdommen har både fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, og der skal tages hånd om alle aspekter, så man sikrer, at de ramte kan fortsætte deres liv så optimalt som muligt. Det er alt afgørende både for dem, for familien omkring og for samfundet, der får en høj regning at betale, hvis ikke der sættes effektivt ind på alle områder, siger Mette Bryde Lind. 

Den videre procedure

Et beslutningsforslag er ikke forfatningsmæssigt bindende på samme måde som et lovforslag, men bliver et beslutningsforslag vedtaget i Folketinget, er det yderst sjældent, at regeringen ignorerer det. Proceduren er nu, at forslaget til folketingsbeslutningen skal førstebehandles i Folketinget. Datoen er endnu ikke sat. Bliver det vedtaget eller delvist vedtaget her, vil Sundhedsudvalget arbejde videre med den endelige udformning. Kan der findes flertal for den, sendes beslutningsforslaget tilbage til Folketinget, hvor det så skal endeligt vedtages. 

Louise Wendt Jensen