Første middel mod sekundær progressiv sclerose på trapperne
Det første middel mod sekundær progressiv sclerose er nu indenfor rækkevidde. På baggrund af afgørende fase 3 resultater ansøger Novartis snart om godkendelse af deres lægemiddel, siponimod, til behandling af netop denne patientgruppe.
Patienter med sekundær progressiv sclerose har længe været en overset gruppe, der sjældent undersøges i kliniske studier, og som man pt. ikke har godkendte lægemidler til.
Men nu er der lys forude. Afgørende resultater fra et fase 3 studie med Novartis' nye middel, siponimod, er netop blevet offentliggjort.
Siponimod er en tabletbehandling, der skal tages dagligt, og det aktive stof minder meget om Gilenya (se nederst).
Gavnlig selv i patienter med fremskreden sygdom
Data kommer fra det meget omfattende EXPAND studie, der involverede hele 1.650 patienter med sekundær progressiv sclerose fra 31 lande.
Patienterne havde gennemsnitligt levet med sclerose i 17 år, havde alle moderat-til-svær funktionsnedsættelse (målt som 3.0-6.5 EDSS) og modtog siponimod eller placebo én gang dagligt.
Forsinker progression og bremser hjernesvind
Resultaterne viste, at siponimod forsinkede sygdomsprogression i mindst et halvt år, nedsatte den årlige attakrate og bremsede hjernesvind og udvikling af hjernelæsioner i forhold til placebo.
Hovedparten af patienterne havde i forvejen meget fremskreden sygdom. Man kan læse mere i denne pressemeddelelse.
Eksperter er dog ikke begejstrede
Men flere eksperter finder ikke resultaterne prangende.
Professor Finn Sellebjerg fra Rigshospitalet maner til besindighed:
"Siponimod viser kun beskeden effekt hos patienter med ret tidlig sekundær progressiv sclerose, og effekten ses primært hos de patienter, der har/har haft nylig sygdomsaktivitet. Så virkningen er nogenlunde lige så beskeden, som vi ser med Ocrevus", vurderer han.
To canadiske neurologer, Luanne M Metz og Wei-Qiao Liu, er heller ikke begejstrede. I en kommentar i The Lancet til artiklen om siponimod fastslår de, at "resultaterne er skuffende, og at det ikke tyder på, at siponimod vil være en effektiv behandling mod sekundær progressiv sclerose".
De peger især på manglende forbedring af 25-fod-gangøvelsen, og at den beskedne anti-inflammatoriske effekt ligner den, man i forvejen ser ved medicin mod attakvis sclerose. Altså ingen tegn på at siponimod vil forbedre sygdoms-progression.
Ansøger om godkendelse
Ikke desto mindre vælger Novartis nu at indsende ansøgning til godkendelse hos det amerikanske sundhedsagentur, FDA, her til sommer, og til det europæiske sundhedsagentur, EMA, til efteråret.
Hvis siponimod blåstemples som sclerosemedicin, bliver der altså tale om den første sygdomsmodificerende medicin til at forsinke sygdomsprogression i sekundær progressive patienter.
Sig hvem imod?
Siponimod er en sphingosine-1 phosphate (S1P) hæmmer, der bygger videre på Gilenyas (fingolimod) virkningsmekanisme: nemlig at ramme S1P-molekyler på immunceller, så de tilbageholdes i lymfeknuderne, og derved forhindres i at vandre ud og ødelægge kroppens væv.
S1P er en gruppe af flere signalmolekyler, der sidder på overfladen af mange celler i kroppen, herunder på immunceller. Som en naturlig del af deres arbejde, cirkulerer immunceller rundt i kroppen og foretager ’pit-stops’ i lymfeknuder. For at få lov til at forlade lymfeknuden, får immunceller normalt grønt lys via deres S1P signalmolekyler. S1P-hæmmere som siponimod og Gilenya stopper dette signal, så immuncellerne tilbageholdes i lymfeknuden.
