Genbrug bør være billigere

Mange af de nye lægemidler mod sclerose, der inden for de seneste 10 år har ramt hylderne, er slet ikke nye som sådan.

Selvom de har revolutioneret sclerosebehandlingen, så bygger de ikke på nye, omkostningstunge opfindelser eller sirligt gennemtænkte molekyler målrettet sclerose.

I stedet er der tale om genbrug af et allerede godkendt lægemiddel.

Genbrugstanken stortrives i lægemiddelindustrien

Fænomenet kaldes på engelsk »repurposing drugs« og dækker over en slags genbrug eller fornyelse af allerede godkendt medicin mod en ny sygdom. Og genbrug er sund fornuft – også inden for medicin:

Ved at relancere et lægemiddel mod en ny sygdom får patienter og sundhedsvæsen adgang til et velafprøvet lægemiddel langt hurtigere, end tilfældet ellers ville have været. Fordi lægemidlet allerede er udviklet, testet og benyttet én gang.

Det sparer både tid og penge. Og så alligevel ikke …

For selv om medicinalfirmaer »genbruger« et lægemiddel og undgår tidskrævende tests, bliver medicinen ikke meget billigere.

Holder priserne oppe

Når patentet på et lægemiddel udløber, ryger monopolet på indtjeningen typisk også.

Men et medicinalfirma kan få udsigt til en ny gevinst, hvis det »fornyr« et lægemiddel, efter patentet er udløbet, og får det godkendt som ny medicin mod en anden sygdom.

Det holder priserne oppe og kopiproducenter fra døren.

Dyrt dilemma

Lars Kristian Storr er overlæge på Neurologisk Afdeling på Roskilde Sygehus og medlem »Læger uden sponsor«. Han beskriver problematikken således:

»Jeg mener, vi har med et vaskeægte dilemma at gøre. Grundlæggende vil vi gerne have, at lægemiddelindustrien er med til at afprøve og markedsføre nye lægemidler. Samtidig er der mange, der med rette kritiserer de meget høje priser,« siger han.

»Problematikken med lægemidler, der i nye varianter bliver undersøgt til andre sygdomme, er særdeles velkendt,« forklarer Lars Kristian Storr og kommer med et eksempel fra scle­roseverdenen:

Leflunomid er et immunundertrykkende lægemiddel, der har været brugt mod leddegigt og psoriasisgigt siden 1998.

»Vi kunne behandle med leflunomid, der i kroppen bliver omsat til det aktive stof teriflunomid, for en tiendedel af hvad vi betaler for sclerosemedicinen Aubagio,« fortæller Lars Kristian Storr.

Priserne ligner sjovt nok hinanden

»Og det aktive stof i Tecfidera, dimethylfumarat, kan du formentlig fremstille hjemme på køkkenbordet. Det har været brugt i årevis til også at forhindre skimmelsvamp i møbler. Alligevel betaler vi langt over 100.000 kr. om året for at behandle én patient.«

»Og endelig er der alemtuzumab, der tidligere blevbrugt til gigtpatienter og blev afregistreret i 2012 og undersøgt til sclerosepatienter. Nu behandler vi med dette middel under navnet Lemtrada – sjovt nok til en pris, der ligner prisen for alle de andre; det vil sige over 100.000 kr. om året.«

Dertil kan tilføjes, at lægemidlet rituximab, der er udviklet til gigtpatienter og brugt med gode resultater off-label (til en anden indikation end den godkendte, red.) mod sclerose i mere end 10 år, nu snart bliver markedsført mod sclerose under navnet Ocrelizumab.

Sandsynligvis til en helt anden pris, selvom lægemidlerne grundlæggende er ens.

»Jeg har svært ved at se, hvordan problemet løses,« siger Lars Kristian Storr. 

Et bud på en løsning fra ­Scleroseforeningen

I Scleroseforeningen har man dog et bud på en løsning:

»Man kunne forestille sig, at medicin, som godkendes til en anden sygdom, maksimalt måtte koste 50 procent af gennemsnitsprisen på de lægemidler, der allerede er på markedet mod den anden sygdom. Fordi udviklingsomkostningerne allerede er afholdt én gang,« forklarer direktør i Scleroseforeningen Klaus Høm.

Det er en ide, der får opbakning fra Gigtforeningen:

»Det synes jeg faktisk er rigtigt godt tænkt. Det er en spændende tankegang. Jeg synes, at det vil være fint at kunne sige til producenterne: »I kan komme ind på markedet, hvis I har den rigtige pris at byde ind med.« Gevinsten vil jo være, at når medicinen er billigere, vil der være flere patienter, der får adgang til den,« siger direktør i Gigtforeningen Mette Bryde Lind.

Danske Regioner roser ideen

Også i Danske Regioner ser formand Bent Hansen med interesse på ideen:

»Det vil være interessant at få priserne vurderet på den måde, som Scleroseforeningen gør opmærksom på her. Det er jo helt urimeligt, at man kan mangedoble en gevinst ved at udvide indikationsrammen. Industrien bruger hele tiden som argument, at den har så store udviklingsomkostninger,« siger Bent Hansen, og fortsætter: 

»Det argument kan jo også vendes om: Her kan man sige, at udviklingsomkostningerne faktisk er blevet dækket både en, to og tre gange allerede. Det giver bestemt mening, og det er rigtigt godt set. Det er oplagt at sige, at der skal være en sammenhæng mellem den effekt, et præparat har, og de udviklingsomkostninger, som sandsynligvis allerede er betalt, da produktet jo bliver brugt i forvejen.«

»Når det nye medicinråd går i luften 1. januar 2017, kan vi få det til at kigge på prisen på både nye og bestående præparater. At et præparat kan gives til en ny sygdom, bør jo komme patienterne til gavn og ikke kun industrien.« 

Anders Enevold Grønlund

Journalist