GENNEMSIGTIG PÅ NETTET
Jo mere sårbar ens livssituation er, jo bedre bør man beskytte sine personfølsomme data. For kun fantasien sætter grænser for, hvad dataindustrien kan bruge oplysningerne til.

Af Thomas Davidsen
Vores privatliv er blevet gennemsigtigt på nettet. Det er kommet så hurtigt, at vi må se i øjnene, hvor overrumplede vi er blevet af det.
Det er en udfordring for alle borgere, men for nogle mere end for andre. Hvis man på den ene eller den anden måde befinder sig i en sårbar livssituation, bør man være ekstra påpasselig.«
Ordene er dataetisk rådgiver og medstifter af DataEthics.eu Pernille Tranbergs.
Hun holder med jævne mellemrum foredrag om personlig datakontrol for organisationer og patientforeninger, der ofte fører livlige debatter på Facebook.
»Der er masser af Facebooksider, hvor forskellige grupper som for eksempel mennesker med handicap og deres pårørende, udveksler viden og erfaring. Tanken er god, men man skal altid huske på, at Facebook er en kommerciel virksomhed, der lever af at sælge adgang til dig,« siger Pernille Tranberg.
Dataindustrien
Facebook er sammen med Google toppen af kransekagen i dataindustrien, som er den hastigt voksende industri i verden de sidste 10 år.
En af dens vigtigste indtægtskilder er at opbygge præcise personlige profiler på borgerne og sælge dem til virksomheder, som af den grund kan lave langt mere målrettet markedsføring af deres produkter end i tiden før internettet.
Ifølge Pernille Tranberg er de personlige profiler, som dataindustrien i dag er i stand til at tegne på hver enkelt borger, så detaljerede, at kun fantasien sætter grænser for, hvordan oplysningerne kan blive brugt stik mod ens egne interesser.
»Når du skal tegne en forsikring, bliver det mere og mere sandsynligt, at forsikringsselskabet ved noget om dig og dermed tror noget om dig, som kan påvirke din forsikringspræmie. Hvorfor har kvinder i dag i den fysiske verden ret til selv at bestemme, hvornår de vil fortælle deres arbejdsgiver, at de er gravide? Det er selvfølgelig, fordi det er en viden, som arbejdsgiveren kan bruge imod dem. De risikerer at miste deres job. Det er fuldkommen det samme i den digitale verden. Man risikerer, at mennesker og virksomheder, man ikke aner hvem er, får kendskab til følsomme oplysninger, som på en eller anden måde kan bruges mod ens interesse. Man kan derfor ikke længere vide sig sikker på, om man bliver diskrimineret på alt fra priser på produkter til jobmuligheder,« siger Pernille Tranberg.
Et skeptisk mindset
Ifølge studielektor på Roskilde Universitet med speciale i de sociale medier Mads Kæmsgaard Eberholst flytter grænserne på nettet sig hele tiden. Derfor er der ikke nogen manual for, hvordan man indhegner sit privatliv, mener han.
»Et ganske almindeligt, sundt skeptisk og påpasseligt mindset er det bedste våben. For det første bør du sikre dig, at din Facebookprofil er privat. Hvis du ikke allerede har gjort det, så lad det være det første skridt: Luk skodderne på de sociale medier!
Det handler om at gøre op med den holdning, at det ikke rigtig tæller, når det er på nettet. Det gør det! Skriver du noget på Facebook, så svarer det til at hænge en seddel op nede i Brugsen,« siger Mads Kæmsgaard Eberholst.
Pernille Tranberg anbefaler alle, men især børn og andre, der har brug for særlig beskyttelse, ikke at bruge deres eget navn på de sociale medier.
»Man kan med fordel bruge et pseudonym eller kælenavn og sikre sig, at ens venner kender navnet. På den måde beskytter man sig ikke mod de sociale medier selv, men mod udefrakommende som henter data fra de sociale medier og parrer dem med andet data for at lave personprofiler,« siger Pernille Tranberg.
Effektive redskaber
Der er i dag flere værktøjer, som blokerer for virksomheders mulighed for at følge dit digitale spor.
Ifølge Pernille Tranberg er det nødvendigt at sætte sig lidt ind i, hvad der sker på markedet for at kunne beskytte sig effektivt.
»Der kommer nye blokeringsværktøjer hele tiden. De bliver bedre og bedre, men det foregår i et kapløb med dataindustrien, som gør alt hvad den kan, for at slippe igennem blokeringerne,« fortæller hun.
Mulighederne for at beskytte sig bliver dog også hele tiden bedre og bedre, vurderer hun.
»Det er ligesom med økologi. Hvis du ville leve økologisk for 20 år siden, så var det rigtig svært – og dyrt. I dag er det meget nemt, og sådan vil det også gå, hvis du vil færdes ‘økologisk’ på internettet i fremtiden,« siger Pernille Tranberg.