Gilenya 2.0
Tre nye præparater i familie med Gilenya kan indenfor et par år være klar mod attakvis og sekundær progressiv sclerose. Her følger en status på den næste generation af Gilenya version 2.0.
Sidst i februar annoncerede firmaet Celgene positive resultater fra et fase 3 studie med ozanimod, et nyt tabletmiddel under udvikling mod attakvis sclerose. Pressemeddelesen fra Celegene kan læses her.
Ozanimod er blot ét af tre nye præparater i familie med Gilenya (også kendt som fingolimod), der i øjeblikket undersøges i afgørende kliniske studier.
Gilenyas arvtagere – ny trio på vej
Fælles for de nye præparater er, at de alle er såkaldte sphingosine-1 phosphate (S1P) hæmmere, der bygger videre på Gilenyas virkningsmekanisme: nemlig at ramme S1P molekylet på immunceller, så de tilbageholdes i lymfeknuderne, og derved forhindres i at vandre ud og ødelægge kroppens væv.
Den nye trio af S1P-hæmmere består foruden ozanimod, af ponesimod og siponimod og er alle designet som tabletmedicin. Men hvorfor bruge krudt på at lave nye versioner af Gilenya, når det gamle nu virker godt?
Flere varianter af S1P-molekyler
Gilenya har siden det blev godkendt for 7 år siden vist god effekt mod attakvis sclerose, men bivirkningerne har været ikke været behagelige for patienterne.
S1P-molekyler findes nemlig ikke kun på immunceller, men eksisterer i 5 varianter spredt rundt i kroppens væv.
Gilenya rammer 4 ud af de 5, hvilket kan resultere i en lang række uønskede bivirkninger. Den mest alvorlige bivirkning er, at Gilenya kan blokere S1P-molekyler i hjertevævet, hvilket kan forstyrre hjertefunktionen.
Det er bl.a. grunden til, at man har en 6-timers observation, når medicinering med Gilenya igangsættes.
Håber på målrettet S1P hæmmer
Man kan med andre ord sige, at Gilenya er en ’bredspektret’ behandling, og ønsket har siden været at udvikle mere målrettede S1P hæmmere, der kun rammer immunceller.
Tanken er, at kun ét S1P molekyle er vigtig for immunceller, og derfor vil en forfinet udgave af Gilenya være mindst ligeså effektiv mod sclerose, samtidig med at bivirkninger andre steder i kroppen undgås. Det har ledt til udvikling af nu 3 analoge udgaver af Gilenya.
Siponimod
Det første middel, siponimod, er ligesom Gilenya, udviklet af Novartis, og testes som det eneste lige nu mod sekundær progressiv sclerose.
Siponimod er målrettet til kun at ramme 2 af de 5 S1P-molekyler, og præparatet har vist ganske god effekt mod sekundær progressive sclerose i et studie offentliggjort i efteråret, se omtale her.
Der blev dog også observeret påvirkninger af hjertefunktionen hos ganske få patienter, så for at minimere den risiko, vil man nu undersøge om en gradvis dosering af siponimod fra lav til højere dosis, kan være vejen frem.
Ozanimod
Det andet middel, ozanimod, er målrettet 2 andre S1P molekyler, og her forsøger man også med en gradvis forøgelse af dosis.
De dugfriske resultater fra det seneste fase 3 studie, SUNBEAM, viste markant færre årlige attakker og formindskede hjernelæsioner efter et års behandling i forhod til Avonex. 1.350 patienter med attakvis sclerose fra 20 lande deltog.
I løbet af de næste par måneder vil Celgene analysere data, i kombination med data fra et andet studie, for at give en samlet oversigt over omfanget af hjertepåvirkninger.
Ponesimod
Det tredje middel, ponesimod, er det mest selektive og specifikke: Det er kun målrettet ét S1P molekyle, og formålet er kun at ramme immunceller.
Det seneste fase 2 studie har vist positiv effekt mod attakvis sclerose, men det kunne ikke udelukkes, at ponesimod ikke også påvirker hjertefunktionen.
Ponesimod udvikles af firmaet Actelion, og testes i øjeblikket i 2 uafhængige fase 3 studier mod attakvis sclerose: Et studie mod Aubagio, og et andet studie i kombination med Tecfidera mod placebo.
Ligeså effektiv men stadig mulige hjerteproblemer
Sammenfattet kan man sige, at hvor de nye ‘Gilenya version 2.0 analoger’ sandsynligvis vil blive mindst ligeså effektive som Gilenya, så har de ikke helt kunne eliminere de hjertebivirkninger, der ellers var intentionen bag deres udvikling.
Omvendt kan fordelen ved de nye præparater blive, at man forsøger sig med en gradvis øgning af dosis, så kroppen får tid til at vænne sig til medicinen. Sandsynligvis vil de overordnede bivirkningsrisici også blive formindsket.
En anden udfordring bliver prisen: Når de nye præparater kommer på markedet i 2018-2020, vil Gilenya ryge af patent, hvilket vil give plads til billigere kopipræparater.
Hvad er S1P?
S1P står for sphingosine-1 phosphate, og er et signalmolekyle (også kaldet receptor), der sidder på overfladen af mange celler i kroppen, herunder på immunceller. Som en naturlig del af deres arbejde, cirkulerer immunceller rundt i kroppen og foretager ’pit-stops’ i lymfeknuder. For at få lov til at forlade lymfeknuden, får immunceller normalt grønt lys via deres S1P signalmolekyle. S1P-hæmmere som Gilenya stopper dette signal, så immuncellerne tilbageholdes i lymfeknuden og på den måde ikke kan vandre til steder, hvor de kan beskadige kroppens eget væv.
