Graviditet har en beskyttende effekt mod sclerose

Af Louise Wendt Jensen

Risikoen for at få sclerose hos kvinder i Danmark er næsten fordoblet siden 1970´erne, mens den har været stort set konstant for mænd. Så pludselige ændringer i sygdomsrisikoen kan ikke forklares genetisk. Derfor mener man, at der må være tale om ydre påvirkninger, som har ændret sig med tiden. Påvirkninger, der vel at mærke kun har ramt kvinder, mens påvirkningerne må antages at have været stort set uændrede hos mænd i samme periode.
Nogle af disse påvirkninger har læge Melinda Magyari fra Rigshospitalet under ledelse af overlæge Nils Koch-Henriksen fra Scleroseregistret sat sig for at undersøge i sit ph.d.-studie,som er finansieret af penge fra Scleroseforeningens 25-øre indsamling. Og de første resultater af hendes arbejde er nu offentliggjort.
”Vi kan se, at stigningen i antallet af kvinder, der har fået konstateret sclerose siden cirka 1965 har udviklet sig parallelt med stigningen i kvinders alder ved første barns fødsel. Derfor har vores udgangshypotese været, at moderens alder ved første barns fødsel og antallet af børnefødsler har en biologisk indflydelse på risikoen for senere at udvikle sclerose,” forklarer Melinda Magyari om sit arbejde.

Fødsler beskytter i fem år

Melinda Magyari har ved hjælp sammenkørsel af landsdækkende databaser med Scleroseregistret og data fra Danmarks Statistik sammenlignet 1.403 mænd og kvinder med sclerose, der havde symptomdebut fra 2000-2004 med 35.045 raske kontroller. Kontrollerne var matchet for køn, fødselsår og bopælskommune i debutåret.
Og de første resultater, når man ser på fordelingen af antallet af børnefødsler hos kvinder, viser, at de kvinder der fik sclerose, havde færre eller slet ingen børnefødsler inden sygdommen indtraf end de kvinder, der ikke fik sclerose. Men forskellen gælder kun fem år før sygdomsdebuten.
”Vi kan altså konkludere, at børnefødsler beskytter i fem år mod at udvikle sclerose,” siger Melinda Magyari, der ikke kunne se nogen beskyttende effekt af fødslerne på mænd.

Flere mulige forklaringer

Hvorfor det kun er antallet af fødsler de sidste fem år før sygdomsdebuten, der adskiller kvinder med sclerose fra kontrollerne, kan der være flere grunde til. Dels kan det være, at graviditeten i sig selv har en beskyttende biologisk effekt. For eksempel på grund af en midlertidig dæmpning af immunsystemet, så kroppen ikke afstøder barnet.
Dels kan der være nogle endnu ukendte uafhængige faktorer, der øger risikoen for sclerose og nedsætter fertiliteten. Og en tredje forklaring kan være, det forskerne kalder ”omvendt kausalitet”: Altså at den ægte sygdomsdebut hos kvinderne i virkeligheden ligger tidligere end den bliver opdaget, og at den skjulte sygdom betyder, at man ikke får børn, fordi man for eksempel føler sig for træt, har nedsat seksuel aktivitet eller ikke lever i et parforhold.

Ingen forskel i adfærdsændring

Men her konkluderer Melinda Magyari, at der højest sandsynligt er tale om, at graviditeten i sig selv har en beskyttende biologisk effekt.
”Vi har kigget på infertilitetsdiagnoser hos dem med sclerose i forhold til kontrollerne, og der er ingen forskel. Der er heller ikke nogen forskel i fertilitetsbehandlinger mellem de to grupper. Derfor er der ikke noget, der tyder på ukendte faktorer, der sænker fertiliteten hos de kvinder, der får sclerose. Graviditetskomplikationer som svangerskabsforgiftning, graviditetsdiabetes, forhøjet blodtryk eller graviditeter udenfor livmoderen spiller heller ingen rolle,” siger Melinda Magyari.
Der var heller ingen forskel i gennemsnitsalderen ved første barns fødsel hos de to grupper, og der er heller ikke noget, der tyder på, at omvendt kausualitet er skyld i, at kvinder med sclerose ikke får flere børn.
”Hvis der var tale om sociale adfærdsændringer på grund af en sygdom, der bare ikke var opdaget endnu, så skulle de adfærdsændringer også slå igennem på andre områder. Men jeg ser ingen forskelle mellem kvinderne med sclerose og dem uden, når det gælder uddannelse, job, arbejdstid, indkomst eller hyppigere skilsmisse. Der var heller ingen forskel i brug af p-piller hos de to grupper,” siger Melinda Magyari.

Graviditet har en beskyttende effekt

Hun har også kigget på antallet af aborter. Både spontane og provokerede. På de spontane aborter er der ingen forskel, men i forhold til provokerede aborter får kvinder med sclerose faktisk færre aborter fem år før sygdomsdebuten.
”Det taler også mod en omvendt kausualitet, for hvis man mærker sin sygdom, vil man formodentlig hyppigere vælge en provokeret abort, fordi man ved, der er noget galt. Derfor tyder alt på, at graviditeten i sig selv har en biologisk beskyttende effekt. Og derfor betyder det noget for kvinders udvikling af sclerose, at vi i dag får færre børn end tidligere,” konkluderer Melinda Magyari, der også har set, at selv tidlige ikke fuldførte graviditeter har en beskyttende effekt mod sclerose.

Flere faktorer undersøges

Hun arbejder nu videre for at undersøge, om der er andre faktorer, der spiller ind på, at et stigende antal kvinder får sclerose. Der er tale om en lang række fysiske og sociale faktorer, som hvilke erhverv kvinderne har haft, deres specifikke uddannelse, hvor mange de lever med under samme tag, hvor mange børn der er, altså også antallet af sammenbragte børn.
”Man kan godt forestille sig at visse erhverv giver en øget risiko for sclerose. Også det, at man lever sammen med mange børn, der potentielt kan hive en masse infektioner med hjem, kan spille en rolle. Måske betyder det også noget, om man lever mange på et mindre areal og for eksempel ikke har bad og toilet.”
Melinda Magyari kigger også på, om der er kønsforskelle indenfor det, man kalder autoimmun komorbiditet. Altså om kvinder med sclerose har flere andre autoimmune sygdomme end mænd.
”Generelt ved vi, at autoimmune sygdomme som for eksempel diabetes, gigt og Chrons sygdom forekommer mere hyppigt hos kvinder, så det vil vi gerne se nærmere på også,” siger Melinda Magyari, der venter, at de sidste resultater fra hendes ph.d.-afhandling kan rapporteres en gang sidst på året.

Peter Palitzsch Christensen