Har du en depression?

Depression kan ligne, men er forskellig fra den nedtrykthed og følelse af håbløshed, der er en del af en naturlig krisereaktion. Vi kan opleve en naturlig krisereaktion, når vi mister et familiemedlem, bliver skilt, får tæppet revet væk under os af en fyring eller lider et andet alvorligt tab.

”Der kan være ting i livet, som gør, at man af gode grunde er trist,” forklarer chefpsykolog i Psykiatrifonden Ditte Charles og nævner det at få konstateret en alvorlig sygdom som eksempel på en tabsoplevelse, der kan bringe os i krise.

Men når vi er i krise, er disse følelser grundlæggende rettet mod et tab, og de påvirker ikke nødvendigvis på samme gennemgribende vis vores selvopfattelse og vores tanker om os selv, som en depression kan gøre.

14-dagesreglen

”Dét, som det handler om med depression, og som man skal holde øje med, er, om tristheden bliver siddende og begynder at gå ud over ens dagligdag og ens livskvalitet i øvrigt,” forklarer Ditte Charles og uddyber:

”Er ens livskvalitet blevet sådan, at man gennem længere tid ikke rigtig synes, at man kan finde glæde ved noget længere, at man er begyndt at sove dårligt, og at ens appetit har ændret sig, man føler sig træt hele tiden, og måske er man begyndt at trække sig socialt, selv om man plejer at være social, ja, så kan det være tegn på en depression,” uddyber hun.

Kernesymptomerne ved en depression er netop nedtrykthed, nedsat lyst og interesse og energiløshed. Og har de været til stede uafbrudt gennem 14 dage eller mere, lyder chefpsykologens korte svar på, hvad man skal gøre: ”Så skal man gå til læge!”

Sådan får du det bedre

Depression kan behandles med antidepressiv medicin, med forskellige former for psykoterapi og i de aller­sværeste tilfælde med indlæggelse og eventuelt med elektrochokbehandling. Hvilken type behandling der anbefales, afhænger af depressionens symptomer og sværhedsgrad.

Har man en let depression, er der ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning for behandling af depression ikke grundlag for at behandle med medicin. I stedet anbefaler Sundhedsstyrelsen, at personer med let og moderat depression bliver tilbudt behandling med samtaleterapi. Ved moderate depressioner kan det være relevant at tilbyde behandling med antidepressiv medicin, mens det for personer med svær depression gælder, at de altid skal tilbydes behandling med antidepressiv medicin.

Uanset depressionens sværhedsgrad er det ifølge Psykiatrifonden vigtigt med ikkemedicinsk behandling i form af støttende samtaler, samtaleterapi eller psykoterapi. Ligesom fysisk træning kan være rigtig godt i kombination med den øvrige behandling. Chefpsykolog Ditte Charles præciserer:

”Rigtig mange har stor gavn af samtaleterapi, men er man svært deprimeret, kan der være brug for først at komme ud af den svære depression, før man overhovedet er i stand til at være til stede i en samtale og have gavn af psykoterapi.”

Jungle

Der findes et væld af forskellige former for psykologisk behandling, og er man deprimeret, kan udbuddet virke som en uoverskuelig jungle. Blandt de bedst dokumenterede terapiformer, der har vist sig effektive over for depression, fremhæver Sundhedsstyrelsen kognitiv adfærdsterapi og interpersonel terapi. Metakognitiv terapi er en nyere terapiform, der også har vist sig yderst effektiv i behandlingen af depression.

Hvis du har en depression, vil du opleve, at dine tanker om dig selv, livet og fremtiden bliver meget negative og sort-hvide, og du bekymrer dig mere end normalt. Bekymringerne og de negative tanker kører i ring og fastholder dig i depressionen.

Alt efter terapiform er tilgangen til de negative tanker vidt forskellig. I kognitiv adfærdsterapi fokuseres der for eksempel på at omstrukturere de negative tanker og antagelser, den deprimerede har om sig selv og omverdenen, ved at identificere de negative tanker, realitetstjekke dem og udskifte dem med mere nuancerede og lysere versioner. I metakognitiv terapi arbejdes der derimod på gennem forskellige teknikker at lære at lade tankerne være, idet grundantagelsen her er, at det ikke er de negative tanker i sig selv, men tiden, du bruger på dem og på at bekymre dig, som er årsag til depressionen.

Hvilken terapiform der blandt alle de mange mulige passer bedst til dig, kan du bedst selv afgøre. Her får du chefpsykolog Ditte Charles’ råd med på vejen:

”Når folk spørger mig, hvilken terapeut de skal vælge, så siger jeg altid: 'Du skal vælge en, som får dig til at føle dig set, hørt og forstået. En, hvor du føler, at der er en god kemi, og hvor du føler dig tryg og taget hånd om. Og så selvfølgelig en, der har forstand på den problematik, du kommer med.'"

Hjælp dig selv

Ud over at søge hjælp i form af medicin og terapi kan man gøre meget for at hjælpe sig selv. Det kan dog virke uoverskueligt at luge ud i dårlige vaner og skabe en sundere livsstil, hvis man har en depression og i forvejen er tynget i knæ af alt det, man ”burde” gøre, og selvbebrejdelser over ikke at få det gjort.

Derfor bør gode råd om livsstilsvalg serveres med måde, understreger Ditte Charles. Også selv om gode livsstilsvalg kan være med til at hjælpe dig ud af tristheden og forebygge nye depressioner. Derfor er det vigtigt at understrege, at det kan være, at det kan hjælpe dig at gøre bare én enkelt ting fra listen ”Skab en god livsstil”, hvis du kan overkomme det.