Gå til hovedindhold
TemaKostens påvirkning på scleroseSe hele temaet

Historisk tilbageblik: Kostens aftryk på sclerose

27. april 2021
Kort fortalt

I syv årtier har vi forsøgt at forstå, om og hvordan vores kost kan påvirke sclerose og de symptomer, som kan følge med. Få et historisk tilbageblik på 5 vigtige nedslag her.

1948: Den spæde start


Allerede fra slutningen af 1940erne var der plantet en interesse for at finde ud af, om kost spillede en rolle for sygdomsforløbet hos mennesker med sclerose. Den canadiske neurolog Roy Swank var en af de første, som forskede i tesen og den allerførste til at udvikle en særlig diæt for mennesker med sclerose.

Diæten blev opkaldt efter ham, og fokuserer på at mindske indtaget af (særligt mættet) fedt. I 34 år fulgte han 144 personer med sclerose, som spiste efter hans kostråd. Han mente at se en sammenhæng mellem den særlige kost og en mindre sygdomsaktivitet, grad af handicap og et længere liv.

Diæten er dog blevet kritiseret for at kunne føre til underernæring og mangel på forskellige vitaminer i kroppen.

1966: Blik på fejlernæring


Første danske forskning i kostens betydning for sclerose var på biokemisk niveau. Professor Jørgen Clausen mente, at sclerose kunne skyldes for fed kost i en tidlig alder.

Nyere forskning peger på, at der kan være en sammenhæng mellem overvægt i barndommen og risikoen for at få sclerose.

Vores kroppe fungerer forskelligt, og mennesker med sclerose er også en meget blandet gruppe. Både i alder og køn, i sygdommens stadie og dens symptomer, og selvfølgelig også i genmateriale og bakterier, ikke mindst tarmbakterierne. Derfor påvirker den samme kost sjældent to personer på helt samme måde.

Lasse Skovgaard

Forskningschef

2002: Dansk læges kostråd får stor betydning


I slutningen af 90erne fik den danske læge Gunda Jensen sclerose. Fem år efter diagnosen udgiver hun bogen Sund mad ved sclerose, der blev brugt som kostråd på blandt andre Sclerosehospitalerne i Ry og Haslev.

Gunda Jensen må have fundet inspiration i Swanks sclerosekost, da rådene minder om hinanden. Dog tilføjede hun et fokus på mel og sukker, som Swank ikke havde, da hun mente, at indvirkningen på blodsukker og inflammation kunne være problematisk.

Den danske læges kostråd til mennesker med sclerose er dog aldrig blevet videnskabeligt bevist, og følges ikke længere af Sclerosehospitalerne. Flere læger har desværre også set, at kostrådene er ført til underernæring blandt nogle patienter, som fulgte dem radikalt.

Fordi noget er naturligt, betyder det ikke, at det ikke kan være skadeligt. Som patient er man desværre meget alene om at finde rundt i al den information om alternative muligheder, som bliver delt.

Ida Donkin

Læge og sundhedsformidler

2010’erne: Flere forskere tager fat


Interessen for at forske i, hvad kosten kan gøre for mennesker med sclerose, stiger drastisk i 2010erne og frem til i dag.

Et af de store forskningsprojekter, som har undersøgt kostens påvirkning på sclerose og på symptomer, som ofte følger med, er amerikansk og blev delt i 2015. Deltagerne var inddelt i 5 forskellige kostgrupper, og forskerne fandt, at de deltagere med sclerose, som spiste mere grønt og fuldkorn og mindre rødt kød og sukker, oplevede færre symptomer og havde mindre sygdomsaktivitet. Dog viste forskningen også, at kostens virkning var meget forskellig fra person til person.

2020: Nye anbefalinger skal inspirere


Et digitalt redskab og daglige rapporteringer fra 312 deltagere med sclerose gjorde det muligt at aflæse sammenhænge mellem kost, symptomer og livsstilsfaktorer.

Forsker og ph.d. Astrid Knudsen stod sammen med Scleroseforeningen bag den store indsamling af data, som viste, at kost og livsstilsfaktorer såsom rygning, stress og søvn ser ud til at påvirke graden af symptomer grundet sclerose. Sammenhængende fra studiet viser en rød tråd til den tidligere forskning, der er delt.

Den samlede viden kombineret med de officielle kostråd gør, at Scleroseforeningen nu deler helt nye anbefalinger til inspiration for alle med sclerose.

Mange med sclerose spiser efter bestemte principper eller diæter. Mad er en meget håndgribelig måde at gøre noget selv på, og vi hører fra flere, at de oplever, at kosten påvirker deres symptomer og velbefindende. Der findes ikke videnskabeligt bevis for, at én særlig sclerosediæt er bedre end andre. Men der er noget mad, som ser ud til at være særlig god for mennesker med sclerose.

Lasse Skovgaard

Forskningschef

Der er ingen kommentar endnu