"Hold fast i din seksualitet"

Af Leon F. Skytte

”Mange ting vælter ned i hovedet på dig, når du får sclerose, og derfor er det vigtigt at kunne bibeholde sit selvbillede og selvværd. Og selvom der er mange ting, der ændrer sig, så er man stadig den samme person. Alt for mange med sclerose har tendens til at tænke, at sex er noget, som ikke længere er aktuelt. Men for at bibeholde så meget af sig selv som muligt, bør man kæmpe for at bevare sin seksualitet,” lyder det fra Inge Mark Krogsgaard.

Inge har hverken lyst eller overskud til at have en kæreste, men hun vil gerne have sex.

”Det er min krop, der sker noget med. Ikke mig, og jeg synes klart, sex er blevet bedre med alderen. Min lyst er bestemt ikke blevet mindre, og jeg tror på, at hvis ikke du holder din seksualitet ved lige, risikerer du at miste den - use it or loose it,” siger hun.

Ikke en prioritet

Hendes erfaring er, at sundhedssystemet ikke prioriterer seksualitet højt nok, ligesom hun oplever, at sundhedsprofessionelle generelt er berøringsangste, og i øvrigt sjældent har tid til at tage emnet op, da hun for 25 år siden fik konstateret sclerose.

”Det undrede mig meget, at emnet ikke blev taget op. Men da jeg havde – og har – et aktivt sexliv, så var det ikke et problem for mig. Men hvis man oplever problemer, så bliver der ikke taget hånd om det, hvis ikke man selv melder ud,” siger hun.

For nogle år siden oplevede hun for første gang, at der blev talt om sex. Det var på Sclerosehospitalet i Haslev, at en sexolog holdt oplæg om seksualitet og sclerose. Men det drejede sig mest om muligheder inden for sexlegetøj.

”Vi gik ikke rigtig i dybden i forhold til at tale om, hvordan man kan bruge og bibeholde sin seksualitet,” siger hun.

"Inden for de seneste 4-5 år er vi begyndt at fokusere langt mere på seksualitet. Før havde vi en tendens til at tage fat i det rent fysiologiske, men seksualitet sidder lige så meget mellem ørene. Vi mener, at det er rigtig, rigtig vigtigt, at vores patienter kan få hjælp til at løse seksuelle udfordringer hos os, så derfor er seksualitet en prioritet hos os, og vi har ansat kliniske sexologer på begge hospitaler," siger Brita Løvendahl, direktør for sclerosehospitalerne. 

Inge efterlyser, at sundhedssystemet i langt højere grad og ikke mindst på eget initiativ tager hånd om seksualitet.

”Det er ikke så vigtig, hvem der tager hånd om det, men vi skal sikre os, at tilbuddet er der, hvad enten det er lægen, sygeplejersken eller en helt tredje. Det skal bare være folk, der har lyst til at gå ind og tage emnet op.”

Snakken om børn

Da de fleste får konstateret sclerose i 20-40 års alderen, handler snakken om seksualitet ofte om børn og graviditet.

”Jeg har oplevet snakken om seksualitet i sundhedsvæsenet som nærmest ikke-eksisterende. Jeg er dog blevet spurgt, om jeg har børn eller om jeg planlagde børn. Da jeg sagde nej til det hele, forblev snakken ligesom det. Alt hvad der handler om liderlighed og lyst og for sjov, det er aldrig blevet taget op,” siger Inge.

Sclerose er en biting

Inge er lige fyldt 60 år, og da a hun fik konstateret sclerose for 25 år siden, valgte hun at ignorere det og arbejde videre, for på det tidspunkt var der ikke megen medicin at tilbyde.

”Når man alligevel ikke kan gøre noget, så blev det vigtigt for mig at holde fast i mit liv og den tilværelse, jeg havde skabt mig. Derfor har jeg også så stædigt holdt fast i min seksualitet, for den har været med til at sikre, at jeg har kunnet holde fast i, hvem jeg er og bevare en væsentlig del af min livskvalitet”