Hvad er cannabis?

Cannabis bruges som massebetegnelse for de præparater, der fremstilles af hampplanter fra Cannabis-slægten. Der er forskellige varianter af planten, alt afhængig af hvor den gror, og hvordan den dyrkes.

Cannabis indeholder over 60 såkaldte cannabinoider. Cannabinoider er aktive kemikalier, der derfor påvirker receptorer i hjernen, når de indtages.

De to vigtigste og mest kendte er tetrahydrocannabinol (THC) og cannabidiol (CBD). THC er et såkaldt psykoaktivt stof, og har derfor sin euforiserende effekt, når man indtager det. CBD derimod er et ikke-psykoaktivt stof, som forsinker nedbrydelsen af THC i kroppen og modvirker THC’s ruseffekt. De forskellige varianter af cannabisplanten indeholder forskellige koncentrationer af de to stoffer. 

Forskellige former

Cannabis findes i flere former. De mest almindelige er:

• Hash, som er harpiks fra hampplanten, der er blandet sammen med tørrede topskud og presset sammen til en mørk klump.

• Pot eller marihuana, som er det amerikanske navn for pot, er kun tørrede topskud fra planten, som er smuldret eller hakket.

• Skunk er rene topskud fra planten. Skunk laves af forædlet hamp med et særligt højt THC-indhold.

I russammenhæng anses pot/marihuana for at være den mildeste form for cannabis, derefter kommer hash og så skunk, som har den kraftigste effekt. 

Indtagelsesmåder

Der er flere måder, man kan indtage cannabis på, men disse er de mest brugte:

• Rygning er den mest almindelige form. En del af de kræftfremkaldende stoffer, der er i tobak, findes også i cannabis, og mange gange blandes cannabis med tobak, når det skal ryges. Derfor mener man, at det er endnu mere farligt at ryge cannabis end tobak. Også fordi man ofte har røgen i lungerne længere ved rygning af cannabis for at udnytte effekten maksimalt. Videnskabelige studier peger dog lidt i forskellige retninger, når det gælder at fastslå, hvor kræftfremkaldende det er at ryge plantematerialet. 

• Cannabis kan også indtages ved hjælp af en såkaldt vaporisator, hvor cannabis opvarmes, og man så inhalerer dampen. Inhalation af damp fra stoffet har ikke samme lungeskadende effekt, som når man ryger det.

• Man kan også lave te af cannabis, men da THC er fedtopløseligt, skal man gerne tilsætte for eksempel mælk for at få fuldt udbytte af stoffet. 

• Cannabis kan også indtages gennem mad, for eksempel som ingrediens, når man bager en kage. 

• Man kan også lave olie af cannabis. Olierne laves med forskellige opløsningsmidler og kan derfor have meget varierende farve og koncentration af cannabinoider. Oliernes indhold varierer, da det er forskelligt, hvad der kommer ud af planten, afhængigt af hvilket opløsningsmiddel man bruger.

Cannabis optages hurtigst i kroppen, når man ryger eller inhalerer stoffet. Her når cannabinoiderne som regel hjernen inden for et kvarter. Indtager man i stedet stoffet gennem munden, kan der gå mellem en halv og halvanden time, før effekten indtræffer. Effekten vil også være mere beskeden, fordi en del af stofferne nedbrydes i kroppen, inden effekten slår ind. 

Cannabis som medicin

Der findes forskellige cannabisprodukter, der bruges som medicin. I forsøgsordningen fra 2018 kan man få recept på det rene cannabis, men der er også produkter, som kun indeholder enkelte af plantens stoffer - samt nogle produkter, der indeholder et kopi af nogle af stofferne fra cannabisplanten. 

Magistrelt fremstillet medicin med cannabis: Lægemidler, der tilberedes til den enkelte patient på et apotek. Lægemidlet indeholder såkaldt isolerede stoffer fra cannabisplanten. Det betyder, at det kun er nogle enkelte af cannabisplantens 60 aktive stoffer, som bruges i lægemidlet. Det er denne slags medicinsk cannabis, som indgår i forskningsprojektet.

Syntetisk fremstillet medicin med cannabis: Lægemidler, der ikke indeholder nogle af cannabisplantens 60 aktive stoffer – men hvor man har kopieret et eller flere af de aktive stoffer fra planten og brugt den kopierede version i lægemidlet. Deraf navnet syntetisk fremstillet. Et eksempel på syntetisk fremstillet medicin med cannabis er Marinol, som indeholder syntetisk fremstillet THC.

Forsøgsordningens cannabismedicin: Det medicinske cannabis, der udskrives i forbindelse med forsøgsordningen, indeholder hele cannabisplanten – altså alle de 60 aktive og de mange hundrede ikke-aktive stoffer, som findes i cannabisplanten. I øjeblikket er der kun to produkter i forsøgsordningen. De hedder CannGros Bedrocan og CannGros Bediol – og er begge te-produkter, der kan drikkes eller fordampes.  

Det cannabis, der kræver en recept, er kontrolleret og nogle af produkterne er testet og godkendt som lægemiddel. Cannabisprodukter, som man køber på gaden eller på nettet, er derimod ikke underlagt nogen kontrol, og der er derfor ingen garanti for deres indhold og renhed. 

Effekt på sclerose

Der findes ikke mange kontrollerede studier, der beviser cannabis' effekt hos mennesker med sclerose - men det er ikke helt udokumenteret! 

I 2005 viste et engelsk studie, at cannabis var hjælpsomt i behandlingen af sclerosepatienters smerter og søvnløshed. Og tilbage i 2011 blev resultater fra et tysk studie publiceret. De viste, at produktet Sativex, som indeholder to af de over 60 aktive stoffer, som er i cannabis, var effektivt i behandlingen af spasticitet hos mennesker med sclerose. Sativex er i dag et godkendt lægemiddel.   

Dyreforsøg har også vist, at cannabis kan lægge en dæmper på et overaktiveret immunsystem og dæmpe betændelsesreaktioner og desuden virker til at kunne beskytte nervevæv. Dette er dog endnu ikke påvist i mennesker. 

Ud over at kunne hjælpe mod smerter, spasticitet og søvnløshed forårsaget af sclerose, skulle cannabis også give en øget appetit, modvirke kvalme, angst og andre symptomer - fortæller erfaringer fra patienter, der har prøvet det. Men det er endnu ikke dokumenteret.   

Bivirkninger

Der er ikke lavet mange kliniske undersøgelser af effekten og bivirkningerne ved indtagelse af cannabis. Derfor er den viden, man har, oftest baseret på erfaringer. 

Bivirkningerne afhænger oftest af, hvad produktet indeholder af de forskellige stoffer fra cannabisplanten. Men de mest almindelige bivirkninger er, at man kan blive skæv, træt, ukoncentreret, glemsom og sommetider deprimeret. 

Enkelte patienter kan opleve at få psykoser, hvis koncentrationen af THC er høj. Oftest er det dog en forholdsvis lav dosis, en patient har brug for, for at få den ønskelige effekt, og dermed er chancen for en psykose også mindre.

Der er aldrig blevet registreret nogle dødstilfælde ved indtagelse af cannabis.