Hvem bruger det?
47-årige Miriam Rybier er en af de hollændere, der bruger cannabis mod sine sclerosesymptomer. Med recept fra sin læge kan hun gå på apoteket og hente en lille beholder med cannabis.
Miriam Rybier, 47 år
Har en kæreste og steddatter, bor i Soest, sydøst for Amsterdam
Førtidspensionist, arbejdede tidligere i kundeservice hos et forlag, der laver skolebøger
Fik konstateret attakvis sclerose i 2005
Bruger produktet ”Bediol” som fremstillet af Bedrocan BV. Det er den mildeste af de fire statskontrollerede cannabisprodukter, og den koster 55 euro for fem gram
Af Johanne Duelund Kramer
Et par gange om ugen lige før sengetid benytter Miriam Rybier cannabis mod sine sclerosesymptomer. Hun putter knuste blomster fra cannabisplanten i en vaporisator (en slags fordamper), som varmer cannabissen op, og så inhalerer hun dampen. Mellem tre og 10 sug, alt efter hvordan hun har det, er nok til, at hun får en god nats søvn.
Denne søvn er altafgørende for, hvordan hun har det dagen efter, og hvor meget hendes sclerosesymptomer generer.
”Det er ikke nogen mirakelkur, men det giver lige det ekstra overskud, der gør, at det hele går lidt lettere. Fordi jeg bruger cannabis, så forsvinder mine smerter og spasmer. Og fordi jeg ikke har dem, så får jeg sovet og er ikke så udmattet. Hvis jeg ikke sover ordentligt, så sker der en sneboldeffekt, fordi min træthed giver mig flere problemer med min krop,” siger Miriam Rybier, der fortæller, at cannabissen ikke gør hende skæv, blot søvnig.
Sclerosemedicin gav bivirkninger
Da Miriam Rybier i 2005 fik konstateret sclerose, prøvede hun først traditionel sclerosemedicin, men hun oplevede rigtig mange bivirkninger som opkast, hovedpine og svimmelhed. Sclerosemedicinen Copaxone gav hende en allergisk reaktion, så efter samråd med sin læge, stoppede hun behandlingen.
Hun begyndte i stedet at søge efter anden behandling på nettet, og i dag bruger hun kun LDN-behandling (lav-dosis naltrexon behandling) og medicinsk cannabis.
Miriam Rybier fortæller, at hun er rigtig glad for ordningen. Hendes egen praktiserende læge skriver en recept, og på apoteket henter hun beholderen med cannabis, som hun typisk er fire-fem måneder om at tømme.
Hun er heldig at have et forsikringsselskab, der dækker udgiften til den medicinske cannabis. Havde hun ikke det, er hun da heller ikke i tvivl om, hvad hun ville gøre.
”Hvis jeg ikke længere kunne få cannabis på apoteket, så tror jeg, at jeg ville plante nogle planter i baghaven. Jeg ville ikke have lyst til at købe det i en coffee shop, fordi man ikke er sikker på, hvad der er i det.”