Hvert et skridt tæller i kampen mod sclerose – bogstaveligt talt …

Skridt for skridt går Martin endnu en kilometer gennem landskabet nær Nyborg og tilbagelægger endnu en kilometer i kampen mod sclerose. I mellemtiden er Louisa, Martins hustru, hjemme i haven. Hun går ikke med på de 100 kilometer, da hun har haft sclerose siden 2009 og er dårligt gående.

Og netop derfor går Martin den 6. august for hende, men også alle andre, der har sclerose:

”Jeg kan godt føle mig lidt magtesløs som pårørende, jeg kan ikke gøre, at Louisa går bedre eller kan overskue mere i hverdagen. Men ved at samle penge ind til forskningen i sclerose føler jeg, at jeg kan gøre noget for Louisa,” fortæller 41-årige Martin, som er efterskolelærer, hvortil Louisa tilføjer:

”Vi har overskuddet til at arrangere en indsamling, og det er det måske ikke alle, der har. Ved at lave eventet kan vi samle penge ind til forskningen, jeg er optimistisk med udviklingen i forskningen. For der er jo allerede sket meget, siden jeg selv fik diagnosen, hvor der ikke var lige så mange behandlingsmuligheder, og der ikke blev tilbudt samme medicin, som man nu ved, virker. Der er allerede sket meget på forskningsområdet, men vi skal fortsat forske. Det kan kun gå en vej, og det er frem.”

For 2,5 år siden startede Martin med sit gå-projekt og ville gå 100 kilometer på en måned. I starten var det bare for at presse sig selv, men under en sommerhustur i Løkken opstod idéen om at gå for en større mening. Der var ikke langt fra tanke til handling, og indsamlingen blev oprettet og eventet WALK FOR LIFE, som afholdes en gang om året, opstod:

”Jeg vil gerne sætte fokus på sclerose. Det er jo et lille offer for mig at gå så langt, men det kan hjælpe dem, der har sclerose ved, at vi både for samlet ind og spredt budskabet, for så får flere øjnene op for, hvordan sclerose kan påvirke. På den måde kan vi samle endnu flere penge ind til forskningen” fortæller Martin, der har været sammen med Louisa på 40 år siden 2000. 

Siden hen er der kommet endnu flere til eventet, og i år har Martin et mål om at gå 100 kilometer på et døgn, samle 100 mennesker med sig på dagen samt runde en indsamling på 100.000 kroner til forskningen i sclerose. Selvom Martin går 100 kilometer, er det dog ikke et krav til de andre deltagere, at de skal gå lige så langt.

”Det er bare ikke en mulighed at stoppe”

For Louisa er det vigtigt, der bliver samlet ind til forskningen i sclerose, for i en hverdag med sygdommen er der særligt et ord, der overskygger: planlægning. Der er nemlig behov for planlægning, når Louisa, der i dag er fleksjobber, både har gangbesvær, blæreproblemer og skal sørge for at tage hvil i løbet af dagen.

For både Martin og Louisa er hverdagen derfor en løbende omstilling, hvilket betyder, at det også er noget helt særligt, der går gennem efterskolelærens hoved, når han er ude og gå de 100 kilometer:

”Når det gør allermest ondt, tænker jeg på, hvorfor jeg gør det. Det er bare ikke en mulighed at stoppe, for vi SKAL bare have samlet de penge ind til forskningen, og det giver mig de sidste kræfter til at fortsætte, når tænker på Louisa og selvfølgelig alle andre med sclerose,” fortæller Martin, der synes, det er fysisk hårdest dagen efter eventet. Den dag kan han nærmest ikke gå og måtte sidste år låne Louisas stok for at komme rundt:

”Det sætter tingene i perspektiv, når jeg er træt af at have svært ved at gå dagene efter eventet, men dét er jo bare hverdag for Louisa og andre med sclerose. Det er jo derfor, vi laver det her event – for at samle penge ind og sætte fokus på sclerose.”

For Louisa, som under eventet holder styr på sponsorer, pølsehorn og hygge til de mange deltagere, betyder det også noget helt særligt, at Martin er ude at gå 100 kilometer for hende og andre med sclerose:

”Det gør mig ekstremt glad, for det er en kæmpe kærlighedserklæring. Det er dejligt, at Martin vil gøre det her, for han samler jo penge ind til forskningen i ”min” sygdom og til mig og selvfølgelig alle andre med sclerose. Det ved Martin også godt, at jeg værdsætter,” fortæller Louisa, mens hun kigger på sin mand med et smil.

De sidste meter over målstregen

Ude på turen kan Louisa ikke selv gå med på de mange kilometer. Alligevel går hun det, der er muligt, sammen med sin mand:

”Det kommer meget an på mine ben på dagen, hvor langt jeg kan gå. Sidste år gik jeg de sidste par meter over målstregen med Martin, men i år håber jeg på at kunne gå med de sidste fem meter,” fortæller Louisa, der i stedet har styr på basen hjemme i haven, hvor deltagerne kommer forbi til en optankning på vand og mad i løbet af dagen.

Selvom det hovedsageligt er Louisa og Martin selv, der står for WALK FOR LIFE, får de alligevel lidt hjælp rundt omkring. De har blandt andet fået hjælp af venner til at gøre klar i haven samt lokale sponsorer i Nyborg, hvor de to Remaer i byen og Føtex donerer mad og drikke til deltagerne. Og så er det Intersport i Nyborg, der står for at sælge og trykke de t-shirts, som Martin og Louisa har fået lavet i forbindelse med eventet.