Hvordan påvirker sclerose karrieren?

Camilla Christensen, 27 år, på barsel

På grund af min sclerose har jeg ’været i systemet’, siden jeg fyldte 18, hvor jeg har været igennem jobsøgningskurser, ungdomskursus, arbejdsprøvning osv. I alle årene har jeg kæmpet med træthed og afkræftning. Det er svært for mig at skulle arbejde fem dage i træk, fordi jeg bliver træt i kroppen og hovedet, og jeg bliver nødt til at have hviledage ind imellem. Derfor har jeg været til mange samtaler om fravær. Jeg var i gang med at uddanne mig som SOSU-hjælper, inden jeg gik på barsel, men jeg er ikke sikker på, at jeg kan fortsætte, når jeg er færdig med min barsel til februar. Jeg vil gerne være færdig med uddannelsen, men jeg har svært ved at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre, med mindre jeg f.eks. kan komme til at studere på halv tid. Men det er urealistisk, at jeg skal arbejde som SOSU-hjælper i fremtiden, fordi det er fysisk hårdt arbejde, der skal gå stærkt. Til gengæld kunne jeg godt tænke mig at arbejde på et demensplejehjem, hvor jeg har været i praktik. Det var jeg glad for, fordi det ikke gik så stærkt, og temperamentet passede til mig.

Anne Pedersen, 27 år, læser æstetik og kultur på Aarhus Universitet

Jeg fik stillet diagnosen sclerose, lige inden jeg skulle til at skrive mit speciale. Til at starte med blev specialet forsinket på grund af en sygeeksamen, og jeg troede, at det bare ville tage et halvt år ekstra. Men jeg har søgt om forlængelse på mit speciale flere gange, fordi jeg har problemer med hukommelsen og kan have svært ved at finde ord. Når jeg ser tilbage, tror jeg aldrig, at jeg ville have valgt en kreativt tænkende uddannelse, hvis jeg havde fået sclerose tidligere. Selvom jeg ikke bliver fysisk træt af min sclerose og godt ville kunne klare et andet fag, vil jeg dog stadig gerne have et job inden for min uddannelse. Men det bliver nok ikke fuldtid, så man kan godt sige, at mine forventninger til fremtidigt job har ændret sig markant.

Camilla Vesterschou, 22 år, elev i supermarked 

Jeg er heldig ikke at have gener af sclerosen, selvom jeg har haft diagnosen, siden jeg var 16. Dengang fortalte jeg min arbejdsgiver, at jeg havde sclerose, og det er det samme sted, jeg arbejder nu på syvende år. Derfor ved han også, at det nogle dage går lidt langsommere. Så sørger jeg for at gøre tingene i mit eget tempo og fylde varer op i stedet for f.eks. at sidde i kassen, hvor jeg skal ’være på’. Lige nu tænker jeg ikke så meget over min sygdom, men hvis der bliver ansat nye ledende medarbejdere, får de at vide, at jeg har sclerose, så de ved, hvorfor jeg nogle gange er træt. Jeg skal nok prøve at arbejde med noget andet på et tidspunkt. Der er så mange gode muligheder, så det skal nok lykkes at få et godt job. Jeg tager en dag af gangen og ser, hvad der sker.