Klaus Høm, direktør i Scleroseforeningen:
“Det, der er helt afgørende for en god frivilligkultur, er at vi aldrig glemmer, at frivillighed er helt og holdent drevet af engagement og interesse. Følelsen af, at ”den her opgave betyder noget for mig, jeg vil gøre en forskel, og jeg vil gøre det på en måde, som jeg synes er givende og meningsfuld”. Hvis det ikke er til stede, så er der ingen, der vil påtage sig opgaver eller ansvar som frivillig. Og det er sådan set uanset om det handler om at være frivillig fodboldtræner, indsamlingskoordinator eller lokalafdelingsformand. Og så kræver det, at vi som forening – frivillige såvel som medarbejdere – er helt klare på, hvad det er vi vil opnå, hvad vi som forening vil være en del af, og hvad der skal kendetegne netop os. Vi skal sætte vide og frie rammer for enhver, som vil sagen det godt, men vi skal gøre det på en måde, som passer på vores værdier og den måde, vi som forening ønsker at være i verden på.”
Marie Baad Holdt, chefkonsulent i Ingerfair:
“Mit råd til organisationer og foreninger er, at man skal tænke over, hvem det er, man gerne vil have til at være frivillig. Hvis man gerne vil have nye med, unge som ældre, er man nødt til at give dem plads til at komme ind og gøre det, de har lyst til, ved at give dem indflydelse, ansvar og ejerskab. Man skal altså ville det nye, og man skal kunne give ’plejer’ fra sig. Folk vil gerne være frivillige, det kan vi se på alle de undersøgelser, der bliver lavet – også efter corona – men det kræver, at det giver mening for dem at engagere sig. Man kan sagtens skabe en god frivilligkultur, som går på tværs af aldre, men det er nødvendigt, at vi alle sammen respekterer hinandens forskelligheder og styrker – og ligefrem taler om dem. Vi har netop lavet en undersøgelse, hvor vi kan se, at det, der får folk til at være tilfredse i deres frivillighed, er glæden ved den indsats, de laver, at de har meningsfulde opgaver, at de gør en forskel for organisationens sag, og at de indgår i et meningsfuldt fællesskab. Det er altså de parametre, man kan skrue på, hvis man vil påvirke frivilligkulturen. Når de frivillige er tilfredse, er der er en større er chance for, at de vil anbefale det at være frivillig til andre – og vi ved, at de frivillige er de bedste ambassadører når, der skal rekrutteres nye frivillige.”
Anne Frøkiær, organisationskonsulent i Scleroseforeningen:
“En god frivilligkultur skabes af flere forskellige ting, men jeg vil alligevel fremhæve fire ting, som er helt afgørende. Det ene er fællesskabet. Det at indgå i et fællesskab omkring det frivillige arbejde. Ofte er det ikke det sociale, der er årsagen til, at man melder sig som frivillig til at begynde med, men fællesskabet har stor betydning for trivslen og for, om man fortsætter som frivillig. At man er sammen med andre og hygger sig, og hver især bidrager med det, man kan – dén energi og glæde skaber en kultur, som man får lyst til at være en del af, og som er en stærk fastholdelsesfaktor.
Det andet vigtige element for en god frivilligkultur ligger i modtagelsen. Har man fokus på at tage godt imod nye, få dem inddraget, klædt dem på til opgaven, lyttet til dem og givet dem ansvar, så højner det trivslen både hos de nye og i gruppen generelt. Det tredje afgørende for en god frivilligkultur er, at forskelligheder rummes og bruges positivt, og at der er et godt match mellem opgaver, motivation og kompetencer. Dette er vigtigt at turde tale åbent om, både i rekrutteringen, men også løbende, fordi både motivation og kompetencer jo kan ændre sig med tiden. Et fælles fokus på trivsel og motivation er godt for frivilligkulturen. Og endelig er det i en god frivilligkultur tydeligt for hver enkelt frivillig, at personens indsats giver mening og gør en værdifuld forskel.”
Ole Dahl, formand i Scleroseforeningens lokalafdeling i Kolding og Fredericia:
“Jeg synes, der er fire ord, der er centrale for en god frivilligkultur: ligeværd, mangfoldighed, ærlighed og åbenhed. Det er de ting, jeg går op i som formand for Scleroseforeningens lokalafdelingen i Kolding og Fredericia. Det er svært at rekruttere nye frivillige, men jeg tror, det er en fordel, at vores frivillige har det til fælles, at de har kendskab til sclerose. Sygdommen rammer på rigtig mange forskellige måder, og derfor er det er vigtigt for mig, at vi er en lokalafdeling, der kan favne alle og gøre det interessant for mange forskellige mennesker at deltage i det frivillige arbejde. Da jeg startede i Scleroseforeningen for 25 år siden, var der ikke nær så mange med sclerose, som der er i dag, og folk var meget mere syge, end de er i dag. Derfor var der, sådan som jeg ser det, et større fællesskab omkring det her mål om at bremse sygdommen og få den til at forsvinde. Det er stadig vores formål i dag, men mange lever godt på trods af sclerosen, og derfor kan det være svært at få dem til at bruge tid på det frivillige arbejde. Vi er hele tiden i konkurrence med fjernsynet derhjemme og folks travle hverdag. Jeg synes frivilligkulturen har forandret sig, vi er mere individualiserede, men måske ændrer det sig nu med krisen. Forhåbentlig vil den betyde, at folk igen rykker tættere på hinanden og begynder at værne mere om de nære fællesskaber, man f.eks. kan få, når man er frivillig. Det håber jeg.”
