Hyppigere forekomst af bestemte sygdomme før sclerose
Diabetes og andre autoimmune sygdomme forekommer hyppigere hos personer, der senere udvikler sclerose. Og samtidig må sclerosepatienter hyppigere slås med psykiatriske sygdomme og hjertekarsygdomme end personer uden sclerose. Det er hovedbudskaberne fra dansk forskningsprojekt om sameksisterende sygdomme.
Selvom man lider af sclerose, behøver det desværre ikke være det eneste problem man har: Mange mennesker bærer nemlig rundt på to eller flere kroniske sygdomme; enten på samme tid, eller i varierende grad gennem hele livet.
Og det er vigtigt at vide, ikke kun for patienten selv, men i særdeleshed også for de læger og sygeplejersker, der skal vurdere hvilken behandling, der er bedst.
”Normalt møder patienter et hospitalsvæsen, der er indrettet til kun at forholde sig til én sygdom ad gangen. Det betyder ofte, at valg af behandling ikke tager højde for tilstedeværelsen af andre sygdomme. Og der er ingen hjælp at hente i de faglige vejledninger, for man har ikke tilstrækkelig viden om hvordan medicin virker i patienter med flere sygdomme”, fortæller Anja Thomann, Ph.d. studerende på Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet.
Prisvindende projekt
Hun har netop vundet prisen for bedste forskningsprojekt på det årlige videnskabelige symposium for dansk scleroseforskning, afholdt 9. marts af Dansk Selskab for Forskning i Multipel Sklerose (DAREMUS). Hendes projekt undersøger netop forekomsten af andre kroniske sygdomme før og efter de første symptomer på sclerose.
Det er nemlig oplagt, at sameksisterende sygdomme påvirker hinanden, og spørgsmålet er, i hvor høj grad de hver især er forbundet af de samme bagvedliggende mekanismer.
Undersøgelser af sameksisterende sygdomme (også kaldet komorbiditet) er derfor vigtig for at forstå hvilke risikofaktorer og årsager, der ligger bag udviklingen af bl.a. sclerose, og ikke mindst, fordi mange sameksisterende sygdomme kan forebygges.
Og dertil kan behandling af flere sygdomme på samme tid indebære den risiko, at virkningen af ét lægemiddel mindsker eller ændrer virkningen af det andet, så behandlingen ikke bliver optimal.
Unik dansk forskning
Anja Thormann udnyttede data fra Det Danske Scleroseregister og en lang række andre sundhedsregistre, for at se på forekomsten af sameksisterende sygdomme blandt alle personer født og bosiddende i Danmark med første i sclerose-symptom i perioden 1980-2005.
Hun sammenlignede knap 9.000 personer med sclerose med en fem gange så stor en kontrolgruppe på knap 45.000 raske personer.
Undersøgelsen er helt unik, og kan ikke foretages mange andre steder i verden:
”Kun i Danmark, hvor der findes mange forskellige velorganiserede patientregistre, har vi mulighed for at sammenligne så meget data og information, og gå tilbage i tid for også at undersøge tilstedeværelsen af sygdom forud for første sclerose-symptom”, siger Anja Thormann.
Hyppigere sygdomme før sclerose-symptomer
Resultaterne viste en klar forskel i forekomsten af nogle kroniske sygdomme blandt personer med sclerose sammenlignet med personer uden sclerose. Data viste f.eks., at diabetes og autoimmune sygdomme forekom hyppigere blandt personer med sclerose forud for det første sclerose-symptom.
Og psykiatriske sygdomme, hjertekarsygdomme, autoimmune sygdomme og Parkinsons sygdom forekom hyppigere blandt personer med sclerose efter det første sclerose-symptom.
Da der er diagnosticeret mere end 50 autoimmune sygdomme, blev sclerose kun sammenholdt med den samlede kategori af alle autoimmune sygdomme.
”Undersøger vi hver autoimmun sygdom for sig, bliver resultatet for usikkert til, at vi kan drage konklusioner. Derfor kan vi ikke på nuværende tidspunkt komme nærmere én bestemt autoimmun sygdom, der forekommer hyppigere hos personer, der senere udvikler sclerose”, fortæller Anja Thormann.
”Ingen ved, hvornår sygdomsprocesserne ved sclerose begynder, og om dette sker længe før de første symptomer på sygdommen. Alligevel er det et spændende islæt ved vores studie, at vi er i stand til at undersøge tilstedeværelsen af komorbiditet også forud for det første sclerose-symptom. Det er første gang, det er blevet undersøgt”, siger Anja Thormann.
Kan kun gisne om årsagen
Én ting er at påvise hyppigere forekomst af diabetes og andre autoimmune sygdomme før sclerose-debut, men kan man så sige, at disse sygdomme er deciderede risikofaktorer for sclerose?:
”Vi kan desværre ikke konkludere noget om årsagerne til forskellene. Fra litteraturen kendes flere fælles risikofaktorer og underliggende sygdomsmekanismer, som kunne forklare den højere forekomst af visse sygdomme blandt personer med sclerose. Men det er kun plausible forklaringer, og ingen endegyldige beviser”, forklarer Anja Thormann.
Mønstrene for fremkomsten af forskellige sameksisterende sygdomme varierede mellem kønnene og afhængigt af, hvor tidligt i livet man havde det første sclerose-symptom. ”Generelt var risikoen for yderligere sygdom størst blandt dem, der fik sclerose i yngst alder”, fastslår Anja Thormann.
Omvendt, så fandt Anja Thormann, at personer med sclerose havde en lavere forekomst af astma og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), samt en lavere forekomst af kræft. Begge resultater understøtter fund fra andre studier.
Det næste skridt bliver at undersøge de sameksisterende sygdommes betydning for sclerose-forløbet samt indvirkningen på socio-økonomiske faktorer som for eksempel risikoen for skilsmisse og førtidspension.
FAKTA
Sameksisterende sygdomme, eller komorbiditet, refererer til yderligere sygdom hos et individ med en given grundsygdom, i dette tilfælde sclerose. Til komorbiditeter regnes selvstændige sygdomsenheder, som ikke er oplagte følgetilstande af sclerose.
Anja Thormanns 3-årige ph.d. forskningsprojekt er støttet af Scleroseforeningen i 2014-2016 med i alt 1.674.000 kr., og gennemføres sammen med forskningsvejlederne Per Soelberg Sørensen, Melinda Magyari, Nils Koch-Henriksen og Bjarne Laursen.
