”I denne her klub hjælper vi hinanden. Det er vigtigt, at pigerne lærer det.”
Sidste år skrev Jesper Nielsen ud til forældrene på det pigefodboldhold, han er træner for. Han foreslog, at de sammen skulle samle ind til Scleroseforeningens husstandsindsamling til fordel for en af pigernes mor, der har sclerose. Der gik under et døgn, så havde alle svaret tilbage, at de gerne ville deltage.

Skrevet af Lotte Skou Hansen
”Jesper, jeg skal lige tale med dig om noget …” Nogenlunde sådan indledte Susan, som er mor til en af pigerne på Jesper Nielsens fodboldhold, for et par år siden en samtale med fodboldtræneren.
Jesper Nielsen fra Otterup på Fyn havde trænet en flok piger siden 2014 sammen med en anden far. Ofte skrev han ud til forældrene på holdet om samkørsel til stævner og den slags.
Og det var netop det, Susan ville tale med Jesper om.
”Hun fortalte mig, at når hun ikke var så hurtig til at svare på den slags beskeder, så var det, fordi hun havde sclerose. Hun forklarede mig lidt om sygdommen, blandt andet at hun ikke altid vidste, hvordan hun ville have det på en bestemt dag ude i fremtiden – om det ville være en god eller en dårlig dag,” fortæller Jesper.
Jesper var glad for at få beskeden. Som frivillig træner har man brug for forældrenes opbakning til kørsel og så videre, så det er rart at være orienteret, forklarer han.
”Jeg gjorde det egentlig bare …”
Et par år senere i 2018 hørte Jesper pludselig, at Scleroseforeningen havde en husstandsindsamling. Og med det samme blev prikkerne knyttet sammen inde i hans hoved, og han fik en ide:
”Vi skulle da samle ind til fordel for Thildes mor, Susan! Da jeg havde fået ideen, gik jeg direkte hjem og skrev ud til alle på holdet med det samme. Jeg havde ikke talt med Susan om det, så jeg skrev kun, om ikke vi skulle samle ind for at hjælpe en forælder på holdet. Jeg gjorde det egentlig bare … Jeg er rimeligt impulsiv. Og begge mine forældre er døde af kræft, så jeg har selv haft sygdom tæt inde på livet,” fortæller Jesper, som samtidig tænkte, at det kunne blive et hyggeligt socialt arrangement for fodboldholdet.
Alle var klar
Ét døgn senere havde alle meldt tilbage, at de gerne ville være med, og så voksede arrangementet med fælles morgenmad, sandwich til pigerne efter indsamlingen og forældre, der gik med.
På et tidspunkt fik Jesper den tanke, at hvis Susan havde lyst, kunne hun fortælle lidt om sin sygdom over morgenmaden på indsamlingsdagen. Det var Susan med på. Og således gik pigerne velorienterede om sclerose ud i Otterup. Fordelt to og to på seks-syv hold og med en forælder i baggrunden bankede de på, svarede veloplagt på spørgsmål og kom med kække opfordringer til brug af MobilePay, hvis ikke folk havde kontanter. I alt samlede de over 5.000 kroner ind og var meget stolte bagefter.
Et rent hattrick
For Jesper var indsamlingen et rent hattrick. Holdet samlede ind til en god sag, og alle fik lært lidt om Thildes mors sygdom. De havde en hyggelig dag sammen uden for banen. Og så sendte indsamlingen et signal om holdånd.
”Det kan være hårdt at være tilskuer til, at ens forælder er syg i en ung alder. Men fodboldklubben kan være et fristed, hvor du kan hygge dig, lave noget, du godt kan lide, og være sammen med veninderne. Det er okay at være ked af det og at have noget at kæmpe med. Her bliver der bakket op om dig,” forklarer Jesper og fortsætter:
”Fodbold er en holdsport. Og i denne her klub hjælper vi hinanden. Det er vigtigt, at pigerne lærer det. Thildes forældre er jo altid hjælpsomme, og her kunne vi give noget igen. Tænk at have en sygdom, der påvirker dit liv så meget, at du ikke ved, om i morgen er en god eller en dårlig dag. At samle ind til forskning i den sygdom – det ville jeg fandeme gerne slå et slag for!”