I vandet kan Jeanette smide krykken

Der er bølgegang i vandet, når Jeanette Abbednæs Jensen og resten af holdet træner hver tirsdag eftermiddag i Højmes svømmehal. 

Sprællemand, skihop, løb, spark og balanceøvelser får vandet til at bølge frem og tilbage. Resultatet er blytunge ben og en voldsom træthed resten af dagen. 

”Man kan godt få tanken, at det da ikke kan være godt for ens sclerose at træne, så man bliver så træt. Men det er det jo – på lang sigt. Jeg håber, at træningen kan hjælpe til med, at jeg kan forblive selvhjulpen længere,” forklarer Jeanette.

Vægtløs i vand

Hun har hoppet rundt i vandet en gang om ugen i tre år på det, der egentlig er et gigthold. 

”Den vægtløshed, man oplever, er helt fantastisk. Jeg kan hoppe og løbe i vand – det kan jeg slet ikke på land længere,” fortæller hun og forklarer, at hun på land er afhængig af en krykke, når hun går udendørs.

”Indendørs bruger jeg møbler og dørkarme at støtte mig til. Min mand brokker sig over, at de skal males hele tiden, fordi jeg bruger dem så flittigt,” siger hun med et grin.

Træningen er uundværlig 

Hun er 45 år gammel og har haft sclerose i 20 år. I 2011 begyndte hun at få Tysabri og har ikke haft attakker siden. Før havde hun cirka to om året og nåede med egne ord aldrig at træne sig op igen, før der kom et nyt. Nu giver medicinen hende ro for attakkerne – og træningen hjælper hende hele tiden lidt videre.

”Jeg vil ikke undvære min træning for noget. Den gør min hverdag lettere, fordi jeg kan flere ting selv. Jeg ved jo, at jeg ikke dør af min sclerose. Jeg skal leve med den i mange år, og jeg vil gerne være så stærk som muligt så længe som muligt,” forklarer Jeanette om de mange timer, hun hver uge finder i kalenderen til træning.

Vandtræning er noget særligt

Og mange timer skal der findes, for vandtræning er nemlig ikke den eneste træningsform, Jeanette bruger sin tid på. Hver mandag træner hun i maskiner ved sin fysioterapeut, tirsdag træner hun i vandet, og om onsdagen dyrker hun TRX, en slags træning med seler, der hænger ned fra loftet, på et sclerosehold.

Men vandtræningen giver hende en særlig glæde:

”De tre træningsformer supplerer hinanden, fordi de styrker hver deres ting. De stræk, spring og løb, jeg ikke kan lave på land, det kan jeg i vand. Det er helt fantastisk at kunne hoppe og løbe i vandet, når man ikke længere kan det på land. Man kan føle sig helt uafhængig af hjælpemidler – fordi man bare kan alt i det vand. Samtidig behøver man ikke at være bange for at falde. Der er slet ikke noget at være bange for, når vandet bærer en. Mange, der er hårdere ramt af deres sclerose, end jeg er, vil virkelig også kunne have gavn af at træne i vand, tror jeg. Derfor vil jeg så gerne have, at alle med sclerose skal vide, at vandtræning er en mulighed.”