Gå til hovedindhold
TemaEnsomhed og scleroseSe hele temaet

At ignorere ensomhed hjælper ikke

24. oktober 2016
Kort fortalt

Ensomhed er et grundvilkår i livet. Men det er først med en kronisk sygdoms indtog i livet, at mange kommer i kontakt med ensomhedsfølelsen.

Over en tredjedel af de adspurgte svarer i en ny undersøgelse fra Scleroseforeningen, at de ofte eller af og til føler sig ensomme som følge af deres sclerose.

Men i virkeligheden er ensomhed en grundlæggende, almenmenneskelig følelse, som alle kender til, og som bedst beskrives med ordene: »Vi fødes alene, og vi dør alene.«

»Ensomhed er en følelse, som folk helst ikke vil beskæftige sig med. Derfor har mange moderne mennesker en tendens til at hylde travlheden. Den gør, at de undgår at mærke efter og måske opdage en lurende ensomhedsfølelse. Det hektiske liv kan sclerosen spænde ben for,« siger Scleroseforeningens psykolog, Helle Gry Pedersen, og uddyber:

»Af og til tror folk, at det er sclerosen, der har udløst deres ensomhed. Det er det også i nogle tilfælde, hvor fysiske begrænsninger og sclerosetræthed bevirker, at venner for eksempel har trukket sig. Men oftere handler det om, at folk med en kronisk sygdom kommer i kontakt med nogle mere fundamentale ting i livet på grund af deres sygdom. De begynder at reflektere mere over livet, og de tænker større eksistentielle tanker om liv og død, som man måske har en tendens til at skubbe fra sig, når man er rask, og det hele går stærkt.«

Arbejd med følelsen

Ifølge Helle Gry Pedersen ville langt de fleste af os altså kende til følelsen af ensomhed, hvis ikke vi havde travlt med at ignorere den. Man skal dog ikke undervurdere følelsen, blot fordi den er universel. 

»En følelse af at være ensom kan accelerere og lede til depression. Hvis man først begynder at tænke: ’Jeg har ingen venner’, og det glider over i tanker som: ’Der er ingen, der gider mig, jeg er ikke lige så meget værd som andre mennesker, jeg kunne lige så godt ikke være her mere.” så kan man komme ind i en spiral, hvor de negative tanker kommer til at fylde og eskalere,« forklarer hun.

Derfor skal man tage sin følelse af ensomhed seriøst og handle på den. I boksen på modstående side kan du læse lidt mere om, hvordan du kan arbejde med din ensomhed.

»Hvis man føler sig ensom, fordi man for eksempel ikke kan overskue at tage med til familiefester på grund af sclerosetræthed, kan man begynde at arbejde med, hvordan man kan være med i et vist omfang og samtidig passe på sig selv. Det kan være, at man skal have professionel hjælp, men man kan starte med selv at tage sin følelse af ensomhed alvorligt og begynde at tænke over, hvad der udløser den,« forklarer Helle Gry Pedersen. 

Hvad kan du selv gøre? 

  • Erkend følelsen af ensomhed, og tag den alvorligt
    – Folk går tit med tingene unødigt længe, inden de handler på deres følelser.
  • Undersøg følelsen
    – Ensomhed kan skyldes mange ting. Spørg dig selv: Hvad er det, jeg mangler eller savner i mit liv? Hvad vil jeg gerne have mere af? Hvornår føler jeg mig ensom og hvorfor?
  • Overvej, hvordan du kan få mere af det, du savner i dit liv.
    – Lav evt. en liste
  • Forsøg at opnå nogle af de ting, du ønsker
    – Accepter, at det kan tage tid.
  • Bed om hjælp fra familie, venner eller professionelle som fx:
    – Scleroseforeningens psykologer. Opsøg dem især, hvis du oplever, at du kommer til at hænge fast i negative tankemønstre og bliver mere og mere trist.
    – Sclerosehospitalerne. De kan hjælpe med for eksempel fokus på energi, energibatterier og mental robusthed.

Hvad kan man gøre som pårørende? 

Når sclerose kommer tæt ind på livet,  rammes de pårørende også. I mange tilfælde oplever den pårørende følelser af magtesløshed og tvivl om, hvad der er det »rigtige« at gøre. Tit er den største hjælp faktisk blot at lytte …

  • Vær opmærksom på, at den med sclerose måske har behov for at tale om sygdommen – også flere år efter diagnosen.
  • Folk med en kronisk sygdom kan være mere sårbare over for ensomhed. De føler sig tit magtesløse og alene med deres sygdom.
  • Forsøg at afhjælpe det ved at lægge øre til deres tanker, bekymringer og frustrationer. Også selvom du måske synes, at I har talt nok om sygdommen.
  • Arbejd med at acceptere, at der er mange ting, du ikke kan fikse for dem. Nøjs med at spørge ind og lytte uden at komme med gode råd og bud på løsninger
  • Hold øje med, om den syge begynder at trække sig fra arrangementer og isolere sig socialt. Sig: »Jeg har lagt mærke til, at du … Hvad handler det om?«
  • Du risikerer at blive afvist eller skubbet væk, når du spørger ind på den måde. Spørg igen efter en periode. Vær vedholdende, og italesæt, hvad du ser.
  • Hjælp dit familiemedlem/ven med at tage kontakt til andre og bryde følelsen af ensomhed.
Der er ingen kommentar endnu