Indholdet i din tarm er vigtigere, end du tror
I dit tarmsystem lever billioner af bakterier. Forskning peger på, at de spiller en rolle i, hvilke sygdomme du udvikler i løbet af dit liv. Læs med her og lær, hvordan du fremelsker og fodrer de gode bakterier.
Al sygdom har rod i tarmsystemet,” skal Hippokrates, lægekunstens fader, have sagt helt tilbage i det antikke Grækenland.
Og nu peger også moderne forskere på, at den gamle knark havde fat i noget. I løbet af de seneste år har forskningsprojekter verden over peget i retning af, at vores tarmbakterier har indflydelse på, om vi udvikler en lang række sygdomme.
Så kender du ikke allerede ordet mikrobiota, er det tid til at hænge på nu:
En regnskov i maven
Din mikrobiota er det økosystem af mikroorganismer, der lever på og i din krop.
Når vi taler om tarmens mikrobiota, drejer det sig om billioner af bakterier. De fleste af dem er det, der kaldes anaerobe, hvilket betyder, at de kan eksistere uden tilstedeværelsen af ilt.
Langt størstedelen af dem er gode for dig og din sundhed, mens andre bør betragtes som mere uvelkomne gæster. Men et er helt sikkert: Jo flere forskellige bakteriearter du har i dine tarme, jo bedre.
Oluf Borbye Pedersen, Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet, er en af de internationale pionerer inden for forskning i sammensætningen og funktionen af menneskets tarmbakterier. Han formulerer det således:
”Der skal være masser af diversitet og forskelligartethed i ens tarmbakterier. Man kan sige, at man bør ønske sig at have en tropisk regnskov fuld af liv i tarmene.”
Mikrobiotaen holder dine arvelige fejlprogrammeringer i skak
En sådan regnskov spiller nemlig muligvis en langt større rolle i din krops evne til at bekæmpe sygdomme end hidtil antaget. Det forklarer Oluf Borbye Pedersen:
”Vi er mange genetikforskere, der mener, at vi hver især har medfødte arvelige anlæg for op mod 20 kroniske sygdomme, såsom sclerose, diabetes eller Alzheimers sygdom. Dem får vi heldigvis ikke alle i vores levetid, men hvis du i årevis har levet og spist uhensigtsmæssigt, så ændrer din mikrobiotas sammensætning og funktion sig. Og så bliver nogle af dine genetiske programmeringsfejl måske udløst, fordi de ikke bliver holdt i skak af de mange stoffer, som en sund mikrobiota producerer.”
Han uddyber:
”Det er endnu ikke bevist videnskabeligt, men det er en udbredt hypotese, at så længe du har en sund mikrobiota i tarmen, så er det mindre afgørende, hvad du genetisk er disponeret for af sygdomme. Man kan sige, at vi antager at din mikrobiota er en slags mægler, som har stor magt i forhold til at holde sygdomme i skak.”
Din mikrobiota er formet af mange ting
En tropisk regnskov lyder som et forjættende billede på noget, der i virkeligheden handler om tarmindhold. Men en flybillet kan jo ikke føre dig til lige præcis den type tropisk regnskov, som Oluf Borbye Pedersen taler om. Så hvordan får man adgang til dette forjættede land?
En lang række studier viser, at din mikrobiota både er formet af ting, du ikke er herre over, og ting, du selv kan påvirke.
Ting, du ikke selv kan påvirke
Hvad førstnævnte angår drejer det sig om ting som:
- Arvelighed. Hvad har du fået i fødselsgave i form af gener i direkte arv fra din far og mor?
- Er du blevet født på naturlig vis eller via kejsersnit? En vaginal fødsel udsætter barnet for en lang række af moderens sundhedsfremmende tarm- og skedebakterier, som et mere sterilt kejsersnit ikke gør.
- Er du blevet ammet, eller har du fået modermælkserstatning? Modermælk er sprængfyldt med brændstof til barnets sunde tarmbakterier, som virkelig bliver boostet af mors bryster.
- Antibiotikaforbrug. Antibiotika dræber nemlig ikke kun de bakterier, der gør dig syg. Den udsletter ganske simpelt en del af din mikrobiota. Forskning viser, at særligt de venligtsindede bakterier lider skade. Selv år efter en antibiotikakur kan man hos nogle mennesker se, at visse gavnlige bakteriegrupper endnu ikke er fuldtallige.
- Har du haft kæledyr, er du vokset op på landet, og har du leget rigeligt med jord og mudder som barn? Det har nemlig også en betydning for et godt helbred.
Med andre ord: Jo flere forskellige bakteriearter vores immunforsvar har været udsat for i en tidlig alder, jo bedre.
Hvor meget betyder maden?
Men ingen af os kan jo gå tilbage i tiden og tvinge vores mor til at ignorere svigtende mælkeproduktion og opretholde en amning til fordel for flasken. Eller få vores far til at droppe et liv som revisor for at flytte på landet og opfostre os omgivet af heste, grise, køer og får.
Så kan vi overhovedet gøre noget for at gøde mulden i det, vi gerne vil have til at vokse til en frodig regnskov?
”Gener og arvemasse regulerer tarmens mikrobiota i betydelig grad. Vi ved endnu ikke med sikkerhed, hvor meget kosten betyder. Men det er formodentlig mere end ens arv,” vurderer Oluf Borbye Pedersen.
Dyrk din egen regnskov
Vil du sørge for at hjælpe en stærk mikrobiota på vej i din tarm, lyder hans første og vigtigste råd: Spis grønt.
”Spis grøntsager til alle dagens måltider. Mange grøntsager. Det skal være varieret grønt, og de må gerne være både rå, kogte, fermenterede og så videre. Det samme gælder bær af enhver art.” siger Oluf Borbye Pedersen.
Det skyldes, at grøntsager er de gode tarmbakteriers livret og derfor et vigtigt brændstof til dem.
Kager, slik og sukker derimod giver et fattigere og mindre stabilt bakteriesamfund i tarmene, og med et højt sukkerindtag fodrer du så at sige de forkerte bakterier i din tarm. Også emulgatorer, der tvinger fedt og vand sammen, og som findes i for eksempel salatdressinger og mayonaiseholdige madvarer, bør man passe på, fordi de mindsker tarmens evne til at holde skadelige bakterier under kontrol.
Sidst, men ikke mindst fremmer animalsk fedt inflammation, som mennesker med sclerose jo allerede kæmper en ulige kamp mod. Og hyppigt indtag af rødt kød fra firbenede dyr bør man derfor erstatte med fisk og fjerkræ.
Scleroseforeningen anbefaler ikke en bestemt kost
Med de anbefalinger lægger Oluf Borbye Pedersen sig op ad et væsentligt element i flere af de kostteorier, som mange mennesker med sclerose allerede følger. Og derfor får forskningschef i Scleroseforeningen Lasse Skovgaard lige lov at knytte en enkelt kommentar til rådene:
”Vi ved, at mange mennesker med sclerose oplever, at kosten har en betydning for deres sygdomsforløb. Men i Scleroseforeningen kan vi desværre endnu ikke komme med officielle kostanbefalinger, da der ikke er dokumentation eller erfaringer for, at én type kost gavner mennesker med sclerose generelt. Scleroseforeningen er dog godt i gang med et stort koststudie, som indsamler erfaringer fra mennesker med sclerose i relation til deres kost. Forhåbentlig kan det, når vi om et års tid er færdige, pege på nogle sammenhænge mellem sygdoms-
udvikling og kostindtag.”
Oluf Borbye Pedersen er som sådan helt enig
i Scleroseforeningens forbehold og understreger, at forskning i tarmenes mikrobiota er i sine tidlige faser, og at meget mere viden om det komplekse samspil mellem mad, mikrobiota og helbred generelt vil komme til i de kommende år.
”Men man må også huske, at der ikke er noget af det, jeg anbefaler ud fra viden om tarmbakteriernes betydning, der ligger langt fra de nuværende officielle kostråd i Danmark. Jeg skruer bare op for grøntsagerne og ned for sukker, fedt og rødt kød. Og det vil næppe nogensinde vise sig, at det er risikabelt at spise mange økologiske grøntsager.”
