Hvis ikke jeg havde haft sclerose, var jeg …
taget til flere koncerter og andre sociale arrangementer. Jeg plejede at være glad for store forsamlinger og at sidde i græsset med en øl, men nu kan jeg ikke overskue det med alle de mennesker. Jeg ville også gerne kunne gøre flere ting alene med min datter, Lily. For eksempel tage i Fårup Sommerland uden at skulle have nogen med, i tilfælde af at jeg bliver træt.
Sclerose gør mig ked af det, fordi …
trætheden er så invaliderende. Selvom jeg har hvilet hele dagen, er jeg bare træt. Det, jeg er bange for, er, at det bliver værre kognitivt, så jeg ikke kan være der for Lily. Det skræmmer mig ikke så meget at skulle miste førligheden.
Gid, jeg havde vidst …
at jeg ingenting vidste, da jeg fik sclerose. Jeg fik nok bare et billede af en kørestol. Jeg vidste ikke engang, hvad der skete i min krop. Jeg kan huske, at min bror som det første sagde, at hvis jeg skulle ende i en kørestol, kunne vi komme foran til koncerter. Vi har brugt humoren til at gøre det nemmere.
Jeg havde aldrig klaret mig uden …
mit rigtig gode netværk, som altid stiller op. Hvis jeg skal i zoologisk have med Lily, så er min bror for eksempel med, hvis jeg skulle blive træt. Jeg tror ikke, jeg havde klaret det uden min omgangskreds. Og så min humor, for jeg elsker at grine og lave sjov. Jeg håber, min humor aldrig forsvinder.
Hvis jeg skulle give et råd til andre, ville jeg sige …
prøv at lade være med at blive bitter. I dag ved jeg mere om, hvordan jeg skal tackle de svære tanker, så de går væk. Og så sørger jeg for at gøre noget godt for mig selv. I starten fik jeg selv at vide, at jeg skulle finde det positive i min diagnose, men det syntes jeg var virkelig træls at høre på, så det ville jeg aldrig sige til nogen.
