”Jeg har et stort beskyttergen overfor min far”
Gennem hele sin barndom har Anne Sofie ikke sat ord på sine følelser omkring sin fars sclerose. Først som 17- årig talte hun med en psykolog om det. Det blev en øjenåbner for Anne Sofie.
Anne Sofie Troels sad som 17-årig inde ved psykologen. Blandt andet en barndom med en far, som har sclerose, indhentede hende, og ODC og psykiske problemer begyndte fylde så meget, at hun måtte tage orlov fra gymnasiet. Samtalerne med psykologen blev et vendepunkt for Anne Sofie.
Selvom der blev talt om sclerose i hjemmet, blev der ikke talt om, hvordan det påvirkede Anne Sofie. Det blev der først talt om ved psykologen:
”Jeg har først, da jeg var ældre, indset, hvilken effekt min fars sclerose har haft. Så har jeg kunne føle den sorg, det har været, anerkende det og komme videre.”
Anne Sofies far har haft sclerose siden 1997. Det kognitive er det, der fylder i dag, f.eks. har han problemer med at løse konflikter og mangel på overskud. Det betyder, at Anne Sofie har følt, at hun skulle tage hans parti i konflikter.
Hun har også altid haft en særlig træng til beskytte sin far. Derfor delte hun heller ikke sine følelser omkring sin fars sclerose med nogen. For hun skulle passe på sin far:
”Jeg havde en sat barriere op for mig selv. Jeg måtte ikke rigtigt snakke om sclerosen, fordi det ville være illoyalt overfor min far, hvis jeg sagde noget negativt.”
I dag er Anne Sofie 21 år, og det er først indenfor det sidste år, hun rigtigt er begyndt at tale om sin fars sclerose. Det gør hun blandt andet, når hun er medvært i podcasten ’snak sammen’, hvor unge taler om, hvordan det er at have forældre med sclerose. Her opdagede Anne Sofie, hvor meget det giver at snakke med andre unge pårørende:
”Jeg kunne drage nogle paralleller til eget liv og se så mange ting, der gav mening for mig. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at hvis nu jeg havde snakket med andre, da jeg var 14, så havde det måske været mere naturligt for mig at snakke om sclerose, fordi jeg forstod det bedre.”
Havde Anne Sofie haft de samtaler i barndommen, ville hun bedre kunne forstå de følelser, som først giver mening for hende i dag:
”Jeg tror, at snakke om sclerose ville have givet mig større opmærksomhed om mig selv og give en viden om, at sclerosen kan påvirke på forskellige måder.”
Anne Sofie taler i dag med Scleroseforeningens psykologer, andre unge pårørende og sin mor om, hvordan sclerose påvirker hende. Alligevel er der én, hun ikke rigtigt har vendt emnet med endnu:
”Jeg har snakket med min far om det i en relativ grad, men jeg er bange for at gøre ham ked af det, og at han skulle føle, at det er hans skyld. Det er lidt det beskyttelsesgen, som gør, at det nogle gange er lidt svært at snakke med min far om det.”
