"Jeg skal vise den sygdom, hvor skabet skal stå"
Cirka 16.000 mennesker i Danmark lever med sclerose. Mød en af dem her.

Det startede med dropfod under en løbetur. Derefter kom symptomerne som perler på en snor: Synsproblemer, følelsesløshed og problemer med balancen. Pludselig stod Henrik Kragh i en alder af 28 år med en diagnose: Attakvis sclerose. I dag 25 år efter sidder han i kørestol, arbejder i et flexjob 20 timer om ugen og ser mulighederne i livet.
Gid jeg havde vidst noget før, at…
sclerose var min fremtid. Men så igen - hvad skulle jeg have gjort anderledes? Jeg har inden sygdommen gennemgået mine uddannelser, spillet volleyball i 1. division, været på diverse oplevelsesrejser og fundet den dejligste kvinde.
Havde jeg ikke fået sclerose, havde jeg…
måske oplevet det samme, men ikke tænkt på det, som så store gaver, det er. Havde jeg ikke haft sclerose, ville jeg ikke have siddet i Vejle handicapråd, Vejle ParaSportsråd og delegeretudvalg i Scleroseforeningen – og hvis jeg ikke havde gjort det, så havde jeg aldrig mødt de fantastiske mennesker, der også sidder der. Det ville have gjort mit liv fattigere ikke at møde de enorme kræfter. De gør alt for at gøre livet for mennesker med handicap til et bedre liv. Tak!
Jeg synes, det er en dum sygdom, fordi…
sygdommen begrænser min familie og mig på mange måder. Men sygdommen åbner også for andre muligheder. Jeg vil helst ikke se begrænsninger, jeg vil hellere se de nye muligheder, der kommer, på både godt og ondt.
Hvis jeg skulle give et råd til andre, ville jeg sige…
at selv om det kan være svært, så erkend sygdommen. Lad aldrig sygdommen styre dig. Det kan være svært, men udfordrer man sig selv, finder man åbne døre, man ikke troede fandtes.
Det, der har hjulpet mig mest, er…
nok en naiv tro på, at jeg nok skal vise den sygdom, hvor skabet skal stå. Jeg kan være meget stædig - og er nok ikke helt overbevist om, at sygdommen kan vinde.
Jeg havde aldrig klaret mig uden…
min kone og børns enorme støtte på alle måder. Det kan være svært at forstå, hvor hårdt det er for pårørende at leve med en sygdom, der ikke er deres, men alligevel begrænser på næsten alle tænkelige måder. Men jeg er dybt taknemmelig for dem og for de oplevelser, der er kommet til mig fra andre. Jeg er blevet gift ved jordens smukkes kvinde, fået to dejlige piger og håndcyklet op af de mest legendariske Tour de france-bjerge med Cykelnerven. Jeg har fra min kørestol oplevet, at hvis man er stædig nok, kan man opleve livet og de gaver, der følger med.