JORDEMODEREN: Graviditet, børn og sclerose
Joanna Bjørklund Rasmussen er en del af Scleroseforeningens rådgivningspanel. Her kan du læse lidt om de emner, hun ofte er stødt på i sit arbejde med graviditet, børn og sclerose.
Joanna Bjørklund Rasmussen har været jordemoder i 16 år, og har været tilknyttet Scleroseforeningens rådgivningspanel i otte af dem. Hun har også været med til at formulere nationale behandlingsretningslinjer om sclerose og graviditet, fødsel og barsel. Nedenstående punkter er skrevet i samarbejde med Joanna og behandler de graviditets- og barselsemner, som Joanna oftest er stødt på i sit arbejde.
Sclerose og arvelighed
Chancen for at arve sclerose er meget lav. Den ligger på ca. 1-3 procent. Hvilket betyder, at der er 97-99 procent chance for, at barnet ikke arver sclerosen. Selvom man arver den genetiske disposition for sclerose, så ved man, at det ikke er ensbetydende med, at man udvikler sclerose. Der er andre faktorer, der bestemmer det, og de faktorer kender man endnu ikke. Men faktum er, at nogle mennesker har den genetiske sammensætning for sclerose og aldrig udvikler sygdommen.
Graviditetens påvirkning på sclerosen
Immunforsvaret har to sider: offensiv og defensiv. Når man går rundt i sit normale liv, er det i defensiv stilling - det er hvilende, men på vagt. Når man får en infektion, så skifter immunforsvaret til offensiv og bliver meget aktivt. Men når man har sclerose, er man altid i den offensive stilling.
Under graviditeten: Når man er gravid, bliver immunforsvaret tvunget over i den defensiv indstilling for eksempel for at forhindre, at man udstøder barnet. Jo flere graviditetshormoner man producerer, jo mere dæmpende en effekt har det på immunsystemet. I tredje trimester er effekten størst, hvilket vil sige, at forekomsten af attakker er lavest her. I starten af graviditeten kan man opleve attakker, men det sker sjældent.
Efter graviditeten: Immunforsvar bliver offensivt igen og bliver derfor meget aggressivt de første tre til seks måneder efter fødslen, så der er risikoen for attakker væsentligt højere, end før man blev gravid. Men det går over derefter. Graviditet har ingen varig effekt på sclerose.
Medicin før, under og efter
Mange præparater må nu tages, indtil man får en positiv graviditetstest, men derefter anbefales det, at man stopper på sin medicin. I tilfælde af en særlig aggressiv sygdomsform inden eller under graviditeten, vil man efter fødslen anbefale, at kvinden begynder at tage medicin igen med det samme. Mange vil godt kunne klare at undvære medicin i tiden efter fødslen, og så er valget forældrenes, i forhold til om moderen skal amme.
Bevægelse under fødslen
Som bevægelseshæmmet kan man være bange for, at man ikke kan føde normalt. Det kan man godt. Der er masser kvinder, der har født, selvom de har været lamme i underdelen af kroppen. Livmoderen er en muskel, der trækker sig sammen og skubber barnet ud. Det foregår ikke via nervesystemet, men via nogle receptorer, der sidder i livmoderen samt via hormonudløsning fra kvindens hjerne.
Træt med sclerose: Husk en plan B
Trætheden, når man får et lille nyt barn, er massiv - også for raske personer. Barnet vågner om natten, og man er på hele tiden. Man kan ikke bare tage sig en lur, når man er træt, ligesom før man fik børn. Det kan være vanskeligt at takle den træthed, som alle forældre får med en lille baby i huset.
Det kan være sværere, når man har sclerose, fordi man generelt er mere træt end raske personer. Trætheden kan sclerosepatienter ikke gøre noget ved - de kan jo ikke få en god nats søvn og så er det overstået. Trætheden kommer igen næste dag alligevel. Derfor skal man som forælder med sclerose huske på at have en plan B klar, eksempelvis hvis trætheden kommer. For alle mennesker vælter læsset nogle gange; barnet græder hele tiden, frustrationen bliver større, vasketøjsbunken bliver større og det hele går i kage. Når det sker, så er det vigtigt, at man har en plan B klar: Hvem man har i sit netværk, der kan hjælpe en, når det hele brænder på, eller hvilke tiltag man kan gøre for at lette presset lidt.
