Kært barn har mange navne

Kært barn har mange navne, og det gælder også for medicin. Det kan være kompliceret nok bare at udtale medicinnavne, men ofte bruges flere navne om samme lægemiddel – nogle gange tilsyneladende nærmest i flæng. Det kan være særdeles forvirrende som patient. Der er dog en vis logik bag. 

Indholdsstof og handelsnavn

Man kan let støde på to forskellige navne på det samme lægemiddel. De to navne er henholdsvis indholdsstoffet (også kaldet det ”aktive stof” eller det ”virksomme stof”) og handelsnavnet. Og de må ikke være ens.

Før et lægemiddel godkendes, betegnes det af forskere og medicinalvirksomheden bag det ofte på én måde typisk baseret på indholdsstoffet i lægemidlet. Det kan for eksempel være et molekylenavn – eksempler kunne være natalizumab, fingolimod, teriflunomid.

Når et lægemiddel godkendes af myndighederne, skal firma og myndighed så blive enige om et handelsnavn, som det kan sælges under.

Aktivt stof ikke sygdomsspecifikt

Firmaet Biogen har for eksempel fået godkendt navnet Tecfidera til det sclerosemiddel, der indeholder indholdsstoffet dimethylfumarat.

Firmaet sælger så lægemidlet under navnet Tec­fidera. Men andre firmaer kan også bruge dimethylfumarat i deres lægemidler og kalde deres præparat noget andet, hvis det retter sig mod en anden sygdom end sclerose, eller når Tecfideras patent udløber.

Dimethylfumarat har for eksempel været benyttet som middel mod skimmelsvamp og benyttes også i et psoriasismiddel kaldet Fumaderm. Hvor Tecfidera altså kun bruges mod sclerose, kan dimethylfumarat bruges mod flere sygdomme. 

Normalt skriver man indholdsstoffet med små forbogstaver og selve handelsnavnet med stort forbogstav.

Men selvom et firma får godkendt et handelsnavn til sit lægemiddel i ét land, kan det være, at myndigheder i et andet land kræver et andet navn. 

Et eksempel på det er lægemidlet med indholdsstoffet rituximab, der markedsføres som Rituxan i USA og Mabthera i Europa. Det er registreret mod leddegigt og flere blodkræftformer, men bruges også off-label mod sclerose.

Ender på “mab”?

Og så er der det med endelserne på navnene: Hvorfor slutter så mange nye sclerosemidlers navne på ”mab”? Det skyldes en videnskabelig inddeling:

”Mab” er forkortelsen for ”monoklonalt antistof” (monoclonal antibody). Og en lang række af de nye lægemidler består af netop antistoffer (rettet mod for eksempel B- eller T-celler).

Så ender stoffet på ”mab” er det fordi det er et antistoflægemiddel (også kendt som et biologisk lægemiddel).

Nedenfor er en liste over de nuværende og mulige kommende lægemider mod sclerose delt på deres registrerede handelsnavn og deres aktive stof.