Kaffe-drikning virker til at mindske risikoen for at udvikle sclerose
Amerikanere mener, at flere kopper kaffer om dagen kan have en gunstig indvirkning på at reducere risikoen for at udvikle sclerose

Tidligere studier har peget på, at kaffeindtag beskytter mod andre neurologiske sygdomme som for eksempel Alzheimer og Parkinsons syge, og nu tyder data på, at en sorte drik også kan være med til at holde sclerose for døren.
Det konkluderer forskere efter, at have kigget på to studier – et svensk og et amerikansk – hvor man har kigget på folks kaffevaner et og fem år og for det svenske studies vedkommende også ti år, før de fik sclerose.
Halvanden gang så stor risiko
I det svenske studie havde man sammenlignet 1.629 mennesker med sclerose med 2.807 raske kontroller. I det amerikanske medvirkede 1.159 mennesker med sclerose og 1.172 raske kontroller. Svenskerne så, at i forhold til dem, der drak mindst seks kopper kaffe om dagen et år før de fik sclerose, havde de der ingen kaffe drak halvanden gange så stor risiko for at udvikle sclerose. Det samme gjaldt i det amerikanske studie. Her var der bare tale om fire kopper kaffe. Men som forskerne påpeger, er de svenske kaffekopper mindre end de amerikanske, så resultaterne passer godt sammen.
Flere studier
Forskerne af det første studie mener, det kan være koffein, der spiller ind på risikoen for at udvikle sclerose.
”Koffein har en nervebeskyttende effekt, og virker til at undertrykke dannelsen af betændelsesceller, som kan være den mekanisme, der forklarer forbindelsen,” har Ellen Mowry, der står bag studiet udtalt. Hun er læge på Johns Hopkins University School of Medicine i Baltimore. Ellen Mowry understreger dog, at der er brug for flere studier indenfor området, før man kan drage endelige konklusioner.