Kan din kost påvirke din sygdomsaktivitet?
Man ved stadig ikke, hvorfor nogle mennesker får sclerose, og mange forskere i hele verden kæmper hver dag for at finde svar på netop det. En dansk gruppe forskere er lige nu også i gang med at blive klogere på, hvorfor nogle af os får sygdommen – og de første resultater er landet.
Et dansk forskningsprojekt, der har fokus på samspillet mellem tarmen og centralnervesystemet hos mennesker med sclerose, er lige nu i gang. Ph.d.-studerende Anna G. Olsson, der står bag projektet, håber, at de gennem deres forskning kan blive klogere på sclerose. Men hun håber også, at de kan finde ud af, om mennesker med sclerose selv kan gøre noget for at få det bedre – for eksempel gennem kosten.
”Vi forsøger at få en bedre forståelse for, om tarmsystemet spiller en rolle ved sclerose. Vi undersøger derfor forskellige biomarkører for inflammation og tarmskade samt metabolitter, som produceres af vores tarmbakterier. Det kan forhåbentlig fortælle os, om noget så simpelt som en kostændring kan hjælpe mennesker med sclerose,” forklarer Anna G. Olsson, der er ph.d.-studerende på Rigshospitalet.
Indtil videre har de resultater fra det første delstudie, der har gjort dem klogere på tarmens betydning for sygdomsudvikling.
Et spændende fund
I det første delstudie har forskningsgruppen set på forskellige biomarkører, der kan fortælle noget om kroppens tilstand. Det har de gjort for at finde ud af, om skader på slimhinden i tarmen eller lungerne kan øge sandsynligheden for at få sclerose, men også om det kan øge sygdomsaktiviteten.
”Vores kostvaner har stor betydning for, hvilke kombinationer af bakterier, der trives i tarmen og for hvilke molekyler, bakterierne producerer. Tarmslimhinden er en barriere mellem indholdet i tarmen og blodet. Der er nogle typer af tarmbakterier, der gør koblingerne mellem tarmslimhindens celler tættere, og der er andre, der har modsat effekt, hvilket kan øge risikoen for inflammation,” forklarer Anna G. Olsson, der står bag forskningsprojektet.
”Vi havde troet, at markørerne for lungeskade og for gennemtrængeligheden af tarmen ville være højere hos mennesker med sclerose. Vi tror, at der kan ske en immunaktivering, altså en aktivering af immunsystemet i tarmen eller lungerne, hvorefter immuncellerne kommer ind i blodbanen og videre til centralnervesystemet, hvor de skaber inflammation, når man har sclerose.”
Forskerne fandt ikke helt de resultater, de havde regnet med. De biomarkører, de havde forventet var højere hos mennesker med sclerose, var ikke til stor forskel fra mennesker uden sclerose. Dog fandt de andre markører, der er højere hos mennesker med sclerose, og det resultat kan tyde på, at mennesker med sclerose muligvis har en mere gennemtrængelig tarmslimhinde, end mennesker, der ikke har sclerose.
Bedre mulighed for at forudsige sygdomsforløb
En af markørerne, der er højere hos mennesker med sclerose, er et molekyle kaldet Calprotektin. Calprotektin var højere hos de mennesker, der havde høj sygdomsaktivitet, i forhold til dem, der ikke havde sygdomsaktivitet. Det kan måske fortælle noget helt særligt.
”Inden for sclerose har man virkelig brug for at finde nogle biomarkører, som kan sige noget om, hvordan sygdommen udvikler sig. Lige nu kan man ikke sige, hvordan forløbet bliver, når en person får diagnosen. Calprotektin kan muligvis bruges på diagnosetidspunktet til at forudsige sygdomsaktiviteten i et forløb,” forklarer Anna G. Olsson, men slår fast, at der er brug for at undersøge molekylet nærmere for at få bekræftet, at Calprotektin kan være med til at give en prognose for sygdomsudviklingen.
Calprotektin er i forvejen en kendt markør for inflammation i tarmen hos mennesker, der har en inflammatorisk tarmsygdom. Derfor mener Anna G. Olsson, at det bliver ekstra interessant at undersøge Calprotektins betydning ved sclerose.
Kostens betydning for sygdomsudvikling
Næste skridt i projektet er at få resultater fra delstudie to og tre, som forskningsgruppen er i gang med nu. Anna G. Olsson håber, at de sidste delstudier kan være med til at fortælle noget om, hvordan kosten kan have en indflydelse på sygdomsudviklingen.
”I de næste delprojekter kigger vi blandt andet på kortkædede fedtsyrer, der kan hæmme inflammation. Man kan selv påvirke mængden af disse fedtsyrer ved at spise rigeligt med fibre fra grove grøntsager og fuldkorn. Hvis vi finder ud af, at det har en betydning for aktiviteten af sygdommen, så kan vi anbefale, at mennesker med sclerose spiser flere fibre og en antiinflammatorisk kost,” fortæller Anna G. Olsson og slår fast, at det stadig er usikkert, men at de håber, at man med en kostændring kan mindske inflammationen i tarmen og kroppen, så det kan føre til et mildere forløb med sclerose.