Kan en traumatisk oplevelse berige dit liv?
”Den modstand, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærk,” lyder et kendt citat. Et nyt begreb inden for krise- og traumepsykologien tyder på, at der er noget om snakken. Du har sikkert hørt om PTSD eller posttraumatisk stress, men vidste du, at der – i den anden ende af skalaen – er noget, som hedder posttraumatisk vækst? Begrebet dækker over, at der også kan komme noget positivt ud af livskriser og traumatiske begivenheder, hvor svært det end er at forestille sig, når man stadig er i chok.
1. Hvad er posttraumatisk vækst?
Posttraumatisk vækst som begreb blev lanceret i 1996 af to amerikanske terapeuter og forskere, Richard Tedeschi og Lawrence Calhoun. De definerede det som ”en oplevelse af positive forandringer efter en livskrise eller traumatisk begivenhed”.
”Men for at kunne tale om posttraumatisk vækst er det samtidig et krav, at krisen har en 'seismisk' (red: jordskælvsagtig) karakter,” forklarer psykolog Lotte Munkholm Højfeldt, der har specialiseret sig i posttraumatisk vækst. Det vil sige, at krisen skal have rystet os i vores grundvold.
”Det er denne rystelse, der kan sætte gang i en refleksions- og forandringsproces, som kan føre til, at man som person 'vokser' af sin krise eller sit traume og bliver styrket af den på et eller flere områder,” fortæller hun.
”Posttraumatisk vækst handler ikke om at se livskriser og traumatiske oplevelser som noget godt, Det er de ikke, og de positive forandringer, de kan være med til at krystallisere, ændrer ikke på sorgen over de tab, der er.”
Speciallæge i psykiatri Christian Frøkjær Thomsen underviser i posttraumatisk vækst og møder i sin klinik patienter, som har været traumatiserede og er vokset af det. Han indfanger den samtidige tilstedeværelse af negative og positive konsekvenser således:
”Det, som livet har ramt mig med, har givet mig noget, som jeg ikke ville have fået, hvis det ikke var sket, men samtidig kan det stadig være et traume for mig.”
2. Hvad er et traume?
Det er lidt forskelligt, hvordan traumer defineres. Hvis man skal have diagnosen PTSD (posttraumatisk stress), er der nogle kriterier, der skal være opfyldt, for at der er tale om et traume.
Inden for forskningsområdet posttraumatisk vækst arbejder man dog mere flydende med begrebet, og udtrykkene traumatiske hændelser og livskriser optræder side om side.
Hvorvidt en hændelse har et traumatisk potentiale, kan ikke fastslås ud fra hændelsen alene. Den personlige opfattelse spiller en stor rolle. Objektivt set ufarlige hændelser kan godt opleves som farlige af nogle, og de kan derfor også være traumatiserende. Sandsynligheden for at opleve et traume er høj: 60-80 procent i løbet
af livet.
3. Hvorfor er det relevant for mig?
2 ud af 3 har oplevet det at få sclerose som et chok eller en traumatisk begivenhed. Og 8 ud af 10 har efterfølgende ændret deres syn på, hvad der er vigtigt i livet. Det viser en ny undersøgelse foretaget i august af Scleroseforeningen blandt 412 sclerosepatienter.
Et inspirerende og berømt eksempel er Beethoven: ”Midt i sin storhedstid blev Beethoven ramt af døvhed. Han blev så rystet, at han talte om selvmord. Men så rejste han sig alligevel og skrev noget fuldstændigt genial musik, som han formentlig ikke ville have skrevet, hvis han ikke var blevet døv. For eksempel den 9. symfoni for at nævne noget meget kendt. Man taler om hans 3. periode, hvor han skrev sine 'gale' kvartetter – musik, der var så langt ude, at det aldrig er overgået siden.”
”Han voksede af sit traume,” slår speciallæge i psykiatri Christian Frøkjær Thomsen fast og sætter ord på den forvandlende kraft, traumer kan have:
”Traumer kan få det til at gå op for os, at livet er kort og skrøbeligt, at der ikke er tid til ting, der ikke betyder noget. De kan give os mod og styrke til at leve vores liv på en mere ægte og intens måde, til at være mere åbne, ærlige og direkte. De kan gøre os bedre til at sige til og fra, for eksempel fravælge sociale sammenhænge, der ikke siger os noget, og gøre os bedre til at sætte pris på det, der omvendt betyder noget for os.”
