Kan man få sclerose af at flytte til Danmark?

Verden er fuld af uligheder, og fordelingen af sclerose er en af dem. Med 15.000 (Opdatering: 17.747 i 2022, red.) tilfælde af sclerose har Danmark verdens højeste forekomst af sclerose per indbygger sammen med Norge, Sverige, England, Skotland, USA, Canada. På den sydlige halvkugle følger Australien og New Zealand lige efter.

Fælles for de lande, hvor risikoen for at udvikle sclerose er højest, er, at de ligger langt fra Ækvator. Mens sygdommen er mindre udbredt i lande tættere på Ækvator. 

Nogle etniske grupper går fri

For mange indvandrere i Danmark gælder, at de kommer fra varme lande, hvor risikoen for at få sclerose er væsentligt lavere end Danmark. Det er for eksempel tilfældet for indvandrere fra mellemøstlige lande.

Til trods for sammenhængen mellem breddegrader og risiko for udvikling af sclerose er der etniske grupper, der så godt som går fri af sygdommen, selv om de lever i højrisikoområder. Det gælder inuitter, romaer, samer i Lapland, aboriginals i Australien, maorier i New Zealand. 

Hvorfor der gør sig sådanne forskelle gældende, er endnu ikke fuldt kortlagt. Men forskellene, der peger på, at årsagen til sclerose er kompleks og beror på et samspil af både genetiske faktorer og klima- og miljøbetingede faktorer. 

”Breddegraderne betyder noget for udviklingen af sclerose,” fortæller Melinda Magyari, der er overlæge på Rigshospitalets scleroseklinik og leder af Det Danske Scleroseregister, og forklarer:

”Og det mener vi hænger sammen med mængden af sollys og dermed mængden af D-vitamin.” 

Mange faktorer

”Men”…  slår Melinda Magyari fast:

”Sclerose er en multifaktoriel sygdom. Og selv om sollys ser ud til at have en beskyttende virkning mod udviklingen af sclerose, så kan det ikke alene forklare udviklingen af sclerose.” 

Hun uddyber:

”Fra migrationsstudier ved vi, at hvis man kommer fra et lavrisikoområde til et højrisikoområde før omkring 12-års alderen, så adopterer man den høje risiko fra højrisikoområdet. Kommer man derimod efter 12-års alderen, så bevarer man risikoen fra det område, man kommer fra.”

Det samme gælder den anden vej, forklarer Melinda Magyari. Det vil sige, at danskere, der immigrerer til et lavrisikoland før 12-års alderen, mindsker deres risiko for at udvikle sclerose, mens de bevarer den høje risiko fra Danmark, hvis de immigrerer på et senere tidspunkt efter 12-års alderen.

Ifølge Melinda Magyari er der i det hele taget rigtig meget, der tyder på, at præpuberteten er et tidspunkt, som er sårbart, når det gælder risikoen for udvikling af sclerose.

Den sårbare præpubertet

”Der må være noget, som gør præpuberteten til en følsom alder. Og derfor kan vi ikke udelukke, at det kan være en virusinfektion omkring præpuberteten, som kan have medindflydelse på udviklingen af sclerose,” siger Melinda Magyari, der endnu en gang slår fast, at sclerose er en sygdom, der ikke fremkaldes af én faktor, men af et komplekst samspil af flere faktorer, der spænder fra genetiske til miljø- og livsstilsbetingede faktorer.

Teorien om, at præpuberteten er en periode, hvor man er særlig sårbar for omstændigheder, der senere kan være med til at udløse sclerose, understøtter også en anden kendsgerning: Mens kønsfordelingen er ligelig før puberteten blandt de drenge og piger, der rammes af sclerose, så gør der sig en stadig mere skæv fordeling gældende efter puberteten, hvor sygdommen rammer to-tre kvinder for hver mand.

Ny undersøgelse skal belyse risiko

Men har man så som indvandrer fra et lavrisikoland en endnu større risiko for at udvikle sclerose end danskere har, hvis man kommer til landet før den sårbare præpubertetsalder? Gør miljøskiftet én særlig udsat?

”Det ved vi ikke endnu. Men faktisk har vi gang i et forskningsprojekt om netop dét, ” oplyser Melinda Magyari og fortæller, at hun håber at kunne give et svar allerede til næste år:

”Et enkelt canadisk studie har vist, at indvandrere har en højere risiko end lokalbefolkningen, også selv om de først kommer efter puberteten. Men her er det igen vigtigt at understrege, at sclerose ér en multifaktoriel sygdom, hvor mange andre faktorer som for eksempel en lang række livsstilsbetingede faktorer spiller ind.”

”Jeg kunne godt forestille mig, at sclerose kan skyldes forskellige faktorer, der ikke kan trigge sygdommen enkeltvist, men som risikerer at gøre det, når de virker sammen og sammen giver en øget risiko. Det behøver ikke at være de samme faktorer fra person til person. Det kan være et unikt sammenfald af til pas mange risikofaktorer som under nogle omstændigheder vil kunne udløse sygdommen,” slutter hun. 

Den internationale sammenslutning af scleroseforeninger MSIF har lavet et online atlas, hvor man kan søge viden om og sammenligne sclerose i de forskellige dele af verden. Se det her.