Kan træthed måles?

Træthed er et af de mest invaliderende og hyppigste symptomer ved sclerose. For de fleste patienter er trætheden kronisk og gør, at de ikke kan have et arbejde eller socialt liv. Men selv om de fleste kender til den overmandende træthed, så er det svært at forklare, hvor træt man er eller sætte træthed på formel.

Omvendt, hvis man kunne komme nærmere en metode til at måle træthed, vil det måske gøre det muligt at behandle trætheden i fremtiden. Det kunne gøre en stor forskel for rigtig mange patienter. Og det er, hvad danske forskere netop er i gang med.

Gør trætheden målbar

På Hvidovre Hospitals MR-forskningsafdeling undersøger de nemlig, hvad der sker i hjernen, når sclerosepatienters træthed overvælder dem. Her håber ph.d. studerende Olivia Svolgaard, at deres forskning vil gøre det muligt at diagnosticere og måle trætheden mere præcist, så en behandlingsmetode mod træthed kan udvikles. 

”Indtil nu har vi ikke haft en metode til at måle træthed. Vi har spurgt patienterne, hvor trætte de føler sig, men det bliver meget diffust. Det er vigtigt at kunne måle træthed, fordi det kan hjælpe os til at udvikle en behandlingsmetode", siger Olivia Svolgaard.

Hjernen på overarbejde

Under ledelse af professor Hartwig Siebner, har hun sammen med en forskningsgruppe foretaget flere forskellige neurofysiologiske og billeddiagnostiske undersøgelser af 50 sclerosepatienter og 25 raske personers hjernefunktioner.  

I én af undersøgelserne målte de aktivitetsmønstre i hjernen ved hjælp af en speciel form for MR skanning, mens forsøgspersonerne udførte en opgave med forskellige sværhedsgrader.

Det viste sig, at sclerosepatienternes hjerner fungerer lidt anderledes end de raskes: 

Allerede under en let opgave arbejder bestemte områder i hjernen hårdere hos de sclerosepatienter, der lider meget af træthed i deres hverdag. 

”Vi ser, at jo mere patienterne døjer med fysisk træthed i deres hverdag, jo højere er hjerneaktiviteten i den del af lillehjernen, der har betydning for bevægelse. Det kan være tegn på, at lillehjernen hos disse patienter skal arbejde hårdere for at sammenkoble den sensoriske information, der kommer fra kroppen og den motoriske information, der kommer fra bevægelsescentrene i storhjernen”, forklarer Olivia Svolgaard. 

”Desuden målte vi hjernens respons efter en krævende opgave. Her så vi, at hos sclerosepatienter stiger hjerneaktiviteten mere end hos raske i to områder, kaldet pandelappen og de dybe hjernekerner, der spiller en afgørende rolle for funktioner som kognition, følelser, fysisk bevægelse og motivation. Det peger i retning af, at sclerosepatienter bruger mere mental energi på at udføre en krævende opgave”, fortæller hun.

Store perspektiver

De foreløbige resultater tyder på, at forskerne har fundet et objektivt mønster for træthed - et hjerneaktivitetsmønster, der afspejler i hvilken grad patienterne lider af fysisk træthed: 

”Forskningen er et skridt i retningen mod at finde en biomarkør for træthed, dvs. særlige forandringer i hjernen under træthed, der vil kunne bruges diagnostisk”, fastslår Olivia Svolgaard, og fortsætter: ”Desuden bringer det os tættere på en forståelse af den neurologiske mekanisme bag træthed ved sclerose”. 

”Et drømmescenarie vil være, at kunne bruge de ’trætheds-mønstre’ terapeutisk, f.eks. til at undervise patienterne i hvordan de mentalt kan opregulere en hjerneaktivitet, der kan modvirke deres træthed”, forklarer Olivia Svolgaard.

Endelig håber hun, at det bliver muligt at udvikle effektive metoder, fx magnetisk hjernestimulation, til at kunne behandle trætheden.

Selvom forskerne er godt i gang med at forsøge at kortlægge mekanismen bag sclerosetræthed, vil et objektivt mønster for træthed også kunne bruges i en lang række andre sygdomme, som f.eks. kræft, hjertekarsygdomme, depression og Parkinsons. 

Fakta 

Forsøgspersonerne skulle udføre en opgave, der udfordrede deres opmærksomhed, rummelige opfattelse, udholdenhed, koordination og fysiske kraft. Opgaven bestod i at følge en instruks på en skærm ved at trykke på et instrument.  Skærmen i scanneren viste løbende, hvor hårdt og hvor ofte de skulle trykke på instrumentet, og om deres reaktioner svarede til det, de var blevet bedt om.

Formålet med forsøget var at undersøge om patienternes selvrapporterede træthed var forbundet med et specifik hjerneaktivitetsmønster under udførelse af en let opgave og en krævende opgave. 

Olivia Svolgaards forskning af træthed ved sclerose er støttet af Scleroseforeningen. Vi har tidligere bragt en nyhed om forskningsprojektets baggrund her.