Kan traumatiske oplevelser berige dit liv?

Du har sikkert hørt om PTSD eller posttraumatisk stress, men vidste du, at der – i den anden ende af skalaen – er noget, som hedder posttraumatisk vækst? Begrebet dækker over, at der også kan komme noget positivt ud af livskriser og traumatiske begivenheder, hvor svært det end er at forestille sig, når man stadig er i chok. 

”Det er ikke ualmindeligt at møde mennesker, som – selvom de gerne havde været sygdom og krise foruden – kan sætte ord på, hvordan de føler, at de er vokset af en krise eller sorg, eller oplever, at den har forandret deres liv til det bedre på nogle områder,” fortæller psykolog Lotte Munkholm Højfeldt.

Hun har speciale i posttraumatisk vækst og er tilknyttet FamilieFOKUS, et landsdækkende tilbud til familier med et barn, der har en livstruende sygdom. Hun understreger:

”Posttraumatisk vækst handler ikke om at se livskriser og traumatiske oplevelser som noget godt. Det er de ikke, og de positive forandringer, de kan være med til at krystallisere, ændrer ikke på sorgen over de tab, der er.”

Speciallæge i psykiatri Christian Frøkjær Thomsen underviser i posttraumatisk vækst og møder i sin klinik patienter, som har været traumatiserede og er vokset af det. Han indfanger den samtidige tilstedeværelse af negative og positive konsekvenser således:

”Det, som livet har ramt mig med, har givet mig noget, som jeg ikke ville have fået, hvis det ikke var sket, men samtidig kan det stadig være et traume for mig.”

Rystet i sin grundvold

Posttraumatisk vækst som begreb blev lanceret i 1996 af to amerikanske forskere, Richard Tedeschi og Lawrence Calhoun, og defineret som ”en oplevelse af positive forandringer efter en livskrise eller traumatisk begivenhed”.

”Men for at kunne tale om posttraumatisk vækst er det et krav,” forklarer Lotte Munkholm Højfeldt, ”at krisen har en 'seismisk' (red: 'jordskælvsagtig') karakter, det vil sige har rystet os i vores grundvold eller omstyrtet de grundantagelser, vi havde baseret vores tilværelse på.”

”Det er denne rystelse, der kan sætte gang i en refleksions- og forandringsproces, som kan føre til, at man som person 'vokser' af sin krise eller sit traume på et eller flere områder,” fortæller hun.

”Generelt er vi dog mere modstandsdygtige, end vi tror, og de fleste af os vender tilbage til en form for normaltilstand efter en krise. Men for nogle kan en traumatisk oplevelse eller en livskrise betyde, at de ikke bare vender tilbage til deres normaltilstand, men i stedet oplever, at de som personer vokser af det skete.”

Beethoven

Christian Frøkjær Thomsens yndlingseksempel på posttraumatisk vækst har et navn, og det er Beethoven:

”Midt i sin storhedstid blev Beethoven ramt af døvhed. Han blev så rystet, at han talte om selvmord. Men så rejste han sig alligevel og skrev noget fuldstændigt genial musik, som han formentlig ikke ville have skrevet, hvis han ikke 
var blevet døv. For eksempel den 
9. symfoni for at nævne noget meget kendt. Man taler om hans 
3. periode, hvor han skrev sine 'gale' kvartetter – musik, der var så langt ude, at det aldrig er overgået siden.”

”Han voksede af sit traume,” slår Christian Frøkjær Thomsen fast og sætter ord på den genrejsende og forvandlende kraft, traumer kan udløse hos os:

”Traumer kan få det til at gå op for os, at livet er kort og skrøbeligt, at der ikke er tid til ting, der ikke betyder noget. De kan give os mod og styrke til at leve vores liv på en mere ægte og intens måde, til at være mere åbne, ærlige og direkte. De kan gøre os bedre til at sige til og fra, for eksempel fravælge sociale sammenhænge, der ikke siger os noget, og gøre os bedre til at sætte pris på det, der omvendt betyder noget for os.”