Knibeøvelser: Sejr over blæren

Andreas Exner, 53 år, har haft sclerose siden 1983, og hver gang sygdommen stikker næsen frem og ødelægger noget i kroppen, får den et rap tilbage. Andreas nægter at overgive sig til sygdommen uden kamp.

Efter et par år med diagnosen, fik Andreas problemer med at holde på vandet og en voldsom tissetrang opstod. Der gjorde, at han hele tiden skulle vide, hvor det nærmeste toilet var for ikke at tisse i bukserne.

Han havde tidligere haft succes med at genoptræne arme og ben, så han tænkte, at han også ville forsøge at træne sin bækkenbund op, så han kunne holde sig længere. Han begyndte derfor at lave knibeøvelser.

Forebygge og behandle

”Dengang skulle min blære tømmes hele tiden. Blæren trak sig sammen som en slags spasme eller krampe, og det gjorde ondt, hvis jeg ikke kom på toilettet med det samme,” fortæller Andreas, der til daglig arbejder som selvstændig guldsmed i Ringkøbing.

I nogle og tyve år har han lavet sine knibeøvelser, og i dag kan han langt bedre styre, hvornår han skal på toilettet.

”Det skyldes nok min stædighed. Jeg har gjort det til en vane, og jeg kan mærke, at det virker. I dag kan jeg gå til foredrag eller i biografen uden hele tiden at lede efter et toilet,” fortæller han.

Jannie Eibye, kontinenssygeplejerske ved Sclerosehospitalet i Haslev, opfordrer alle til at gøre knibeøvelser til et dagligt ritual.

”Der er rigtigt mange både mænd og kvinder med sclerose, som får problemer med vandladning og inkontinens. Der er mange, der ikke ved det, men mænd kan få lige så stort udbytte af knibeøvelserne som kvinder. Og øvelserne kan både forebygge og behandle problemer, så der er ingen grund til at lade være,” fortæller hun.

”Snappere”, almindelige og lange knib  

Andreas kniber hver eneste gang, han går på toilettet. Ritualet består af korte, almindelige og lange knib.

”De korte knib kalder jeg for ”snappere”, det er dem, hvor jeg hurtigt får kontakt med lukkemusklerne. Dernæst kommer de almindelige knib, hvor jeg kniber hårdt med lukkemusklerne, og de sidste er de lange. Dem, hvor jeg holder knibet så lang tid, jeg kan,” fortæller Andreas.

Systematisering

Først laver han ti hurtige, intense ’snappere’. Så holder han en lille pause, hvor musklen får lov at slappe af, inden han går videre til de almindelige knib.

De almindelige knib består af fem hårde knib. Derefter er der pause, og så er det tid til de lange knib, som indledes med en hurtig ’snapper’. Han holder det lange knib, mens han tæller til fem, eller holder det så længe han kan. De lange knib gentages fem gange.

”Det tager ikke ret lang tid at lave øvelserne. Måske virker det bedre for andre at gøre det på en anden måde, men jeg synes, det er vigtigt, at man laver et system. Det er lettere at huske, og det er derfor også nemmere at gøre det til en rutine, hvis man gør det samme hver gang,” mener han.

Knib hvor som helst

Knibeøvelserne kan laves siddende, stående og liggende.

”Jeg står altid lænet ind over toilettet eller håndvasken, så jeg bøjer mig lidt forover i kroppen. Hvis jeg ligger ned, så trækker jeg benene op til brystet, mens jeg kniber. Det gør det meget lettere at få fat,” fortæller Andreas.

Når man har fundet en stilling, der virker, er det vigtigt, at man spænder det rigtige sted:  

”Det er afgørende for succes, at man ikke spænder i maven, knytter hænderne eller krummer tæerne i stedet. Det skal føles som om, du holder på en prut,” forklarer Jannie Eibye.

Hvert forsøg er en lille sejr

Selvom Andreas har fået godt styr på sin blære, så er der dage, hvor det bare ikke lykkes helt, og han må gå på toilettet ofte.

”Men det er ikke et nederlag, når det ikke lykkes at holde på det, så længe som jeg gerne vil,” siger Andreas.

Og det mener han, fordi kampen mod blæren i sidste ende handler om at give sygdommen modspil. Han er derfor tilfreds, hver eneste gang, han har lavet knibeøvelserne.

”Ethvert forsøg er en sejr. Det er en sejr at være stædig og blive ved hver dag – selvom det ikke lykkes hver gang,” fortæller han og tilføjer, man skal huske at rose sig selv, hver gang man har gennemført en øvelse, der udfordrer sygdommens indtog i kroppen.