Kognitiv smertelindring

Smerte er en kompleks størrelse. Når vi hamrer foden ind i et bordben, bliver bestemte områder i hjernen aktiveret, og så oplever vi det som smerte. Men ingen mennesker vil opleve, at to tilsvarende oplevelser gør lige ondt. Og vi vil også selv kunne opleve, at et lignende uheld ikke gør lige så ondt en anden dag.

Alt sammen eksempler på, at vores smerteoplevelse ikke er en 1:1-gengivelse af den smertepåvirkning, vi udsættes for. Smerten er afhængig af, hvordan vi fortolker smerten, og af vores følelsesmæssige tilstand.

Hjælpeløshed er smertefremmende

Og netop dét er faktisk meget vigtigt, forklarer professor i sundhedspsykologi Bobby Zachariae, som blandt andet forsker i smerter og smertelindring ved Aarhus Universitetshospital.

»Hvis man lærer nogle teknikker som for eksempel afspændingsteknikker, der medfører en lindring i ens smerter, øger det oplevelsen af kontrol over smerten. Alene det at opleve, at man har en vis kontrol over smerter, og at man selv kan være med til at påvirke sine smerter, gør, at smerterne opleves som mindre belastende. Man ved fra en række studier, at patienter, der selv får lov til at administrere deres morfin, bruger mindre morfin – og har færre smerter. Kontrolaspektet er vigtigt. Hjælpeløshed øger den oplevede belastning ved smerten,« siger han.

Hypnose kan bedøve armen

Det er vigtig viden for patienter, at angst, bekymringer, hjælpeløshed og afmagt over for smerten faktisk forværrer smerten. Man kan nemlig lære at påvirke sin egen smerteoplevelse, for eksempel. ved hjælp af meditationsteknikker som mindfulness, hypnose og kognitiv terapi.

»I hypnose kan man bede folk om at genkalde sig oplevelsen af, hvordan det føles, når man ligger forkert på armen, så den er blevet snurrende og nærmest følelsesløs. Folk, der er hypnotiserbare, har let ved at genkalde sig denne følelse og kan opleve deres arm som værende bedøvet. Hvis man i et forsøg udsætter dem for en smertepåvirkning og måler på deres hjerneaktivitet, vil man kunne se, at hjernens reaktion på smerten er mindre – eller måske endda helt forsvundet. Der er god dokumentation for hypnotisk smertelindring,« fortæller han, men understreger, at mennesker er forskellige i deres grad af hypnotiserbarhed. 

Se bort fra smerten – eller gå ind i den

Men også uden hypnose kan man lære at distrahere sig fra smerte. Man kan øve sig i at se bort fra smerten og fokusere sin opmærksomhed på noget andet.

»Nogle gange er den stimuli, vi bliver udsat for, så voldsom, at den er vanskelig ikke at være opmærksom på. Men vi kan grundlæggende manipulere vores egen opmærksomhed og oplevelse af smerte. Som med hypnose er det forskelligt fra menneske til menneske, hvor gode vi kan blive til det – hvilken kapacitet vi har. Men alle kan arbejde med det, øve sig og blive bedre,« siger Bobby Zachariae.

Andre teknikker som for eksempel mindfulnessbaserede meditationsteknikker går ud på, at man i stedet for at distrahere sig fra smerten tværtimod vælger at være ekstra opmærksom på smerten. Man går ind i smerten og undersøger den på en accepterende måde. Dette kan betyde, at den ikke længere opleves som så truende og bekymrende, hvilket kan gøre belastningen, der er forbundet med smerten, mindre. Det er netop det, mindfulness arbejder med; at acceptere og undersøge smerteoplevelser og integrere dem, så de bliver mindre truende, skræmmende og dermed mindre belastende. Også her gælder, at det er tilgange, som kræver træning. 

Lotte Skou Hansen

Journalist