Kom i dialog med sundhedsvæsenet
Danske Patienter opretter nu en database over aktive patienter eller pårørende, der har overskud og lyst til at indgå i dialog med sundhedsvæsenet.

Danske Patienter giver dig nu muligheden for at blive hørt som patient eller pårørende, når sundhedsvæsenet skal udvikle nye praktiske løsninger og afprøve udstyr. På den måde kan du være med til at sikre et sundhedsvæsen, der tager højde for patienterne.
Ved at melde dig som aktiv patient eller pårørende hos Danske Patienter kan du få muligheden for at indgå i dialog med sundhedsvæsenet. Danske Patienter er Patientforeningernes paraplyorganisation, som Scleroseforeningen hører ind under.
Hvis du melder dig som aktiv, gemmer Danske Patienter dine oplysninger og kontakter dig, hvis sundhedsvæsenet har brug for din hjælp og viden i forbindelse med nye projekter, løsninger og praktiske beslutninger i sundhedsvæsenet. Det kunne f.eks. være en kommune, der skal købe nye apparater eller et hospital, der skal have indrettet en ny afdeling.
Når du tilmelder dig, vil du få muligheden for at meddele, om der er sygdomsområder eller områder i sundhedsvæsenet, som du har særlig interesse i. På den måde kan du sørge for at sætte dine egne erfaringer og oplevelser i spil.
Læs mere og meld dig som aktiv patient eller pårørende her