Kom med til Open Water Day med Sailing Sclerosis 2. oktober i Hellerup
Sailing Sclerosis og Kongelig Dansk Yachtklub inviterer til Open Water Day d. 2. oktober 2013 i forbindelse med sclerose-konferencen ECTRIMS
Går du med en drøm om at komme ud at sejle på åbent hav, så er muligheden der nu. Det sker, når Sailing Sclerosis og Kongelig Dansk Yachtklub i København åbner dørene og gør plads i bådene til en aktiv eftermiddag på Øresund i forbindelse med verdens største sclerosekongres i København: ECTRIMS.
Sailing Sclerosis vil sejle jorden rundt i en sejlbåd med mennesker med sclerose. På Open Water Day vil man få lejlighed til at høre seneste nyt fra projektleder Mikkel Anthonisen.
Turene på Øresund foregår i Farr 40 både, som også Kronprinsen sejler i. Hver båd har en professionel besætning ombord, som vil sørge for en sikker og god oplevelse på Øresund. Der vil også være mulighed for, i samarbejde med Sejlklubben Køge Bugt, at få en prøvetur i en 2,4 m.
Tid og sted:
2. oktober 2013 kl. 11.00 – 15.30
Tuborg Havnepark 15, 2900 Hellerup
Pris:
Deltagelse i Open Water Day er gratis og inkluderer frokost og aftersailing servering.
Tilmelding:
Tryk på linket og derefter på én af de fem ”Sailing Sclerosis”, som angiver hver sit tidspunkt.
Du skal være opmærksom på, at der er nogle krav til funktionsduelighed. Man skal som minimum kunne forflytte sig selv fra en evt. kørestol og ombord i båden. Gerne med støtte. Men der er ikke mulighed for at hjælpe folk over med en lift, oplyser Sailing Sclerosis.
Ved spørgsmål kontakt Jette Jansen fra KDY på email: jja@kdy.dk.
Praktiske oplysninger:
Hver sejltur er på ca. ½ time. Det er derfor vigtigt, at du booker en sejltid. Skulle du blive forhindret, så giv besked i god tid, så andre kan få mulighed for en tur.
Medbring gerne eget sejlertøj, men der er mulighed for at låne på stedet. Der er redningsveste til alle.