Kørestolsbrugere søges til spørgeskemaundersøgelse
I forbindelse med et bachelorprojekt om intelligente kørestole, søger to sygeplejestuderende personer, der sidder i kørestol, til en spørgeskemaundersøgelse.

Er du afhængig af din kørestol og har du brug for hjælp til at komme rundt i dit hjem?
To sygeplejestuderende søger lige nu deltagere til en spørgeskemaundersøgelse, de vil bruge til at undersøge sammenhængen mellem livskvalitet og det at være afhængig af andre menneskers hjælp.
Undersøgelsen skal bruges som led i deres bachelorprojekt, der handler om at lave en intelligent kørestol, som, de håber, kan bidrage positivt til den enkelte brugers uafhængighed.
Til undersøgelsen søger de personer, der:
- Har et mobilitetshandicap
- Benytter sig af en kørestol
- Er afhængig af hjælp fra enten professionelle eller pårørende til at komme rundt i eget hjem med kørestol
Spørgeskemaet tager 15 til 20 minutter at udfylde, og det kan både blive tilsendt online eller skriftligt med posten. Alle svar er fortrolige og anonyme.
Ønsker du at deltage i undersøgelsen?
Kontakt Andreas Ryder på mail: 698244@kp.dk eller på telefon: 41 56 57 10
eller Patrick Jensen på mail: 698134@kp.dk eller på telefon: 27 28 56 70
Du kan også svare på spørgeskemaet her.
Efter spørgeskemaundersøgelsen vil frivillige kunne deltage i en afprøvning af en såkaldt prototype af de to studerendes koncept.