Kraftig behandling tidligere i sygdomsforløb
Hurtigere igangsætning med høj-intens sclerosebehandling kan blive mere udbredt fremover. Nyt forskningsstudie viser, at jo tidligere behandlingstart med kraftig medicin som Gilenya, Tysabri eller Lemtrada, jo færre attakker i forhold til behandling med de mildere 1. valgspræparater. Dansk professor bakker op om kraftigere medicin tidligere i sygdomsforløbet.
Bør kraftig sclerosemedicin som Lemtrada, Tysabri og Gilenya med større bivirkningsrisici tilbydes patienter langt tidligere i sygdomsforløbet, eller bør de, som det anbefales i dag, reserveres til patienter i de senere stadier af sygdommen?
Den diskussion er stadig uafklaret blandt neurologer, og balancegangen mellem tidlig effekt, overbehandling og bivirkninger er hårfin.
Stor forskel på attakrater
Nu har australske forskere i et studie så undersøgt attakvise patienters ve og vel efter tidlig start med de høj-effektive præparater.
På sclerosekonferencen ECTRIMs i oktober i år, præsenterede de resultaterne, der viste, at tidlig brug af høj-effektiv behandling, næsten halverede attakraten i forhold til at starte behandling med de mildere præparater som Copaxone og Aubagio. Forskellen var dog meget afhængig af, hvor hurtigt patienterne kom i behandling: Jo tidligere behandlingen startede efter diagnosen (indenfor et år), jo større forskel på attakrater var der mellem de høj- og lav-effektive præparater.
Flere bør tilbydes kraftigere behandling tidligere
Og de resultater bekræfter, hvad danske neurologer også mener:
”Vi har længe prædiket, at flere patienter bør igangsættes med medicin tidligere i sygdomsforløbet og med kraftigere behandling fra start”, siger Per Soelberg Sørensen, professor ved Dansk Center for Multipel Sklerose på Rigshospitalet, og uddyber:
”Vores mål er selvfølgelig at finde den rette behandling så tidligt som muligt. Det er hele tiden en afvejning af effekt og bivirkning. Men vi bør være langt bedre end tilfældet er i dag til, for det første: at udvælge de rigtige patienter til høj-effektiv medicin fra start, og for det andet, hurtigere at øge intensiteten af behandlingen, når patienten ikke ser ud til at bedres af sin medicin”, forklarer Per Soelberg Sørensen.
Udskudt behandling kan forværre invaliditet
”Jeg vil skyde på, at 10-15% af sclerosepatienter ville have mere gavn af en kraftigere behandling til at starte med (1. linjebehandling), især hvis de har meget aktiv sygdom”, vurderer han, og erkender, at der er behov for at ændre praksis i Danmark.
”I for mange tilfælde udskydes behandling med kraftig medicin, og vi ved fra undersøgelser, at patienterne derved risikerer at miste gangfunktion tidligere i sygdommen”, fortæller han, og peger på manglende ressourcer som en hovedårsag:
Hyppigere MR scanninger
”En bedre monitorering af patienterne ved hyppigere MR-scanninger (indenfor et år) vil kunne afgøre, om et behandlingsskift bør foretages”, siger Per Soelberg og forklarer, at hyppigere MR scanninger allerede er en del af de europæiske retningslinjer: ”Dem skal vi jo gerne kunne følge, og derfor håber vi også, at vi med dem i hånden kan få øget bevillingerne til det”.
Læs mere om den australske undersøgelse her.
Relaterede artikler
Dette ligger i tråd med "Brain Matters". Som vist stammer fra UK. Skrevet af Prof. Gavin Giovannoni mere flere. Det indeholder både et hæfte om medicinsk behandling og et hæfte om, hvad man som patient selv kan gøre. Det kunne være meget interessant, hvis Scleroseforeningen kunne lave en dansk oversættelse eller hvis der ikke er råd til det, så bare et link til de to foldere.
Som svar til Dette ligger i tråd med … af Nina Madsen
Kære Nina,
Tak for din betragtning. Gavin Giovannoni skriver mange relevante dokumenter vedrørende sclerose, som vi løbende holder øje med. Jeg er ikke lige helt sikker på, hvad det er du henviser til her? Han har bl.a. været medforfatter til 'Brain Health - Time matters', men kunne jeg få dig til at være mere konkret i din efterspørgsel?
mvh Anders