Kroppens eget cannabis
Medicinsk cannabis tilbydes snart lovligt under forsøgsordningen. Men der mangler viden om, hvad cannabis kan og ikke kan, og hvilke patienter, der vil få gavn af det. Dansk forsker arbejder med at klarlægge cannabis' rolle i kroppen og på celleniveau. Målet er at kaste lys over, hvordan cannabis kan bruges mest effektivt uden bivirkninger.
Forsøgsordningen med medicinsk cannabis træder efter planen snart i kraft. Formålet er, at give bestemte patientgrupper, herunder sclerosepatienter, et lovligt alternativ og mulighed for at få ordineret cannabis af en læge.
Men læger, forskere og politikere savner ordentlig forståelse for, hvad cannabis kan og ikke kan, og hvilke bivirkninger eller afhængigheds-risici, der er. Der mangler simpelthen forsøg, der kan belyse, hvordan cannabis kan bruges mest effektivt og hvilke bivirkninger, der følger.
Manglende forståelse for cannabis
De uklarheder håber ph.d. studerende Eva Maria Meier Carlsen fra Københavns Universitet at kaste mere lys over med sin forskning.
”Jeg vil meget gerne være med til at udvikle en effektiv cannabisbehandling. Cannabis er et stof med mange virkninger og dermed med mange muligheder. Men når det kommer til smertelindring og sygdomsbehandling, vil vi gerne ramme så præcist som overhovedet muligt, så vi undgår bivirkninger - både de øjeblikkelige og de mere lumske bivirkninger, der først dukker op lang tid efter, at man har brugt stoffet", forklarer hun.
Fra anekdoter til solid viden
Eva Maria Meier Carlsen har de seneste år undersøgt, hvordan cannabis virker på celleniveau i hjernen og rygmarven. Det vil kunne åbne for en bedre forståelse af cannabis til sygdomsbekæmpelse. Hendes forskning udløste sidste år Lundbeckfondens Junior Brain Prize 2016.
”Situationen med cannabis lige nu er den, at vi har mange anekdoter fra enkeltpersoner om, at cannabis har været til gavn, men også nogle fortællinger hvor cannabis ligefrem har været skadeligt”, pointerer hun.
Det skaber en konflikt mellem patienter, der på den ene side oplever en lindring ved et nemt tilgængeligt, og i manges øjne uskadeligt, stof, og så læger, der står stejlt på et forsigtighedsprincip om, at man ikke vil stå til ansvar for at ordinere et stof, der ikke er klinisk veldokumenteret.
Astrocytter påvirkes af cannabis
”Det vi mangler, er gode, grundige og veldesignede forsøg, der kan give os svar på hvilke patienter, der kan hjælpes med cannabis, og hvilke der ikke kan – og måske endda risikerer skadelige bivirkninger ved at begynde på det. Det vil gøre læger bedre i stand til at forklare patienter, i hvilke tilfælde cannabis ikke vil være det rette valg”, fortæller hun, og uddyber sin egen forskning:
”Først og fremmest har jeg undersøgt cannabis’ virkning i rygmarven, hvilket potentielt kan afhjælpe problemer i vores bevægeapparat såsom rystelser, spasmer og lammelser, uden også at påvirke vores sind.
Endelig kigger jeg også på, hvordan en særlig celletype i hjernen, astrocytter, påvirkes af cannabis. At påvirke astrocytters cannabis-følsomhed direkte er en måde at få cannabis-behandlingen til at ramme lige præcis der, hvor man ønsker det".
Kroppens eget cannabis
Kroppen danner selv en slags cannabis, også kaldet endocannabinoiderne. Det er signalstoffer, der påvirker nervekommunikationen, typisk ved at sænke aktiviteten i hjernens netværk. De er i spil hver eneste dag i alle mennesker, syge som raske. Og effekten af signalstofferne påvirkes netop af astrocytterne, som Eva Maria Meier Carlsen undersøger nærmere.
”Man glemmer ofte, at effekten af cannabis i vores krop ikke er en fremmed effekt. Når vi indtager cannabis går, det ind og påvirker disse signalstoffer, og det kan derfor potentielt bringe ubalance i systemet og medføre uforudsigelige bivirkninger. Ved blindt at tilføre cannabis udefra, overser vi en mulighed for at udvikle stoffer, der også kan sørge for, at kroppens egne endocannabinoider vil virke mere effektivt”, påpeger hun.
Fra forsøgsdyr til mennesker
”Jeg håber meget på, at min forskning kan blive interessant for netop sclerosepatienter”, fastslår Eva Maria Meier Carlsen.
Hun regner inden længe med at gå fra forsøgsdyr til at undersøge cannabis’ lindrende mekanisme på rystelser hos sclerosepatienter. Det vil kunne bane vejen for at udvikle målrettet behandling, der specifikt påvirker astrocytter og f.eks. kun rygmarven, så patienter kan slippe for uønskede bivirkninger.
