Lænestolsfiskeren

“Noget nørdet, der indeholder fornøjelsen ved gear, computere, natur, kreativitet, biologi, fotografi, venskaber og alt det, man ellers ikke oplever som storbymenneske.”

Martin Jørgensen, 53, hælder alt det, han holder af ned i en mental blender og trykker på knappen. Den færdige ret hedder fluefiskeri.

At der ikke bare er tale om “at holde af” kræver kun et blik på bogreolen på hans kontor. Nærmest uendelige rækker af bøger, der alle handler om at kaste med en krog forklædt som en forskrækket nullermand, fylder hele den ene væg. For Martin er fluefiskeri en dyb passion. Den fylder så meget, at han er nødt til at dele ud af den, og det har han gjort meget længe.

Et website bliver født

Langt de fleste fluefiskere kender “The Global Flyfisher”; et enormt website man kan tilbringe mange timer med at surfe rundt på. Det startede som otte A4-ark for 20 år siden, dengang internettet gik med ble og ikke havde fået sin første mælketand.

Martin Jørgensen havde læst biologi, men specialet fik han aldrig skrevet, for der var simpelthen bedre løn i at være selvlærd computernørd. En dag først i 90'erne sad han hos bladet “Alt om DATA”, som han skrev for. De kiggede for første gang på det, der skulle blive til internettet, som vi kender det i dag. Det blev en åbenbaring for Martin. I flere år havde de otte A4-ark, der handlede om fluefiskeri i Danmark, cirkuleret mellem computere rundt omkring i verden. En bøvlet, dyr og tidskrævende metode. Derfor blev “The Global Flyfisher” født, endda før computerbladene fik deres egne hjemmesider.

Martins barn i form af ”The Global Flyfisher” voksede sig hurtigt stort og har nu fire fædre ud over Martin. Hver eneste måned bliver der lagt 8 - 10 nye artikler på siden, og dertil skal lægges de videoer, som Martin modtager fra hele verden.

Aktiv meditation

“Egentlig kan man vel opnå det samme ved at sætte sig i lotusstilling på en madras og lukke øjnene. Det er helt sikkert også billigere.”

Martin kløer sin hund Divus i nakken og fortsætter:

“Lad os kalde lystfiskeri for aktiv meditation, et frirum fra verden.”

Han ved hvad han taler om. På et tidspunkt i sin tredive år lange karriere som selvstændig, gik der kludder i skatten, og han kom til at skylde et ikke helt lille beløb.

“Dengang fiskede jeg rigtig meget. Når jeg stod der ude i vandet med telefonen slukket for andre end familien, kunne rudekuverterne ikke nå mig. Jeg vidste godt, at det var en illusion, for selvfølgelig ville det hele være der, når jeg kom ind igen, men fiskeriet gav mig roen til at kunne håndtere det. Jeg har en mødt en del, som fisker for at slippe væk fra konen, men sådan har jeg heldigvis aldrig haft det.”

Martin har skabt sin egen tid til at fiske: Knoklet tolv timer om dagen tre dage i streg, for derefter at fiske i de to næste dage. På den måde har han haft op til 90 fiskedage om året.

“Det er så kun de danske ture. Jeg har som regel været i udlandet i to-tre uger hvert år for at fiske.”

Hyrdehunden Divus følger Martin rundt i lejligheden, og den følger med på fisketure.

“Han ligger altid inde på stranden. Jeg har en fiskemakker, der har det med at ramme ham, ” siger Martin med et grin.

“Vi har pillet en del af hans fluer ud af pelsen på Divus og et par gange ud af ørerne”.

Da benene forsvandt

Det var på Bornholm, Martin første gang oplevede det, der i bogstaveligste forstand har slået benene væk under hans liv, og ikke mindst hans lystfiskerliv. Han faldt, endda flere gange. Efterhånden som tiden gik, blev benene mere og mere umulige at styre, og der var ikke andet for end at gå til læge. En måned og en del undersøgelser senere sad lægen overfor Martin med det der udtryk, man ikke vil se sin læge med.

“Du har multipel sclerose.”

En meget ubehagelig melding for alle, og ikke mindst for et menneske, der har rejst i det meste af verden med sin fluestang.

“Hvis jeg læser i Scleroseforeningens blad, kan jeg blive lænket til en kørestol, blind og endnu værre ting. Der er masser af grunde til at lægge sig i fosterstilling og give op. Det nytter bare ikke noget. Jeg bliver nødt til at få det bedste ud af det.”

Sclerosen har ramt Martin i benene.

“Tidligere gik jeg 8 - 10 kilometer på en fiskedag uden problemer. Men nu - glem det. Et par hundrede meter og jeg er fuldstændig smadret. Bare det at pakke grejet kræver en halv time på sofaen med benene op.”

I begyndelsen prøvede han at fiske fra en pontonbåd, men eftersom han ikke kunne bruge svømmefødder til at styre den med under fiskeriet, drejede den hele tiden rundt i vinden. I stedet har Martin fået sig en kajak, og det går noget bedre.

”Faktisk er der ikke rigtig nogen grænse for, hvor langt jeg kan ro, men på land er jeg nødt til at bruge en kørestol for bare at komme ned i Irma.”

Der er selvfølgelig en video på The Global Flyfisher, hvor Martin ror rundt i Københavns Sydhavns kanaler.

Arbejder stadig

Martins arbejdsliv er ikke blevet synderligt påvirket af sclerosen, han arbejder stadig på fuld tid. Det er blevet lidt besværligt at komme rundt til møder, men ellers er han heldig med, at det hele altid har foregået foran en computer. Martin og hans makker laver avancerede hjemmesider for foreninger og organisationer. Siderne bliver til på hans lille kontor, hvor et par computere er ude i en ulige kamp med kameraudstyr, fiskegrej og de mange bøger om fluefiskeri. Der er lige plads til, at Divus kan flade ud ved siden af bordet.

Et andet fiskeliv

Antallet af fiskedage er faldet drastisk, sidste år blev det kun til 12.

“Jeg vil ikke sige, at jeg har mistet lysten helt, jeg er bare blevet meget kræsen. Vejr, vind, temperatur og strøm skal være perfekt, ellers gider jeg ikke. Det koster simpelthen for mange kræfter,” forklarer Martin.

Han er også blevet afhængig af, at andre hjælper med at sætte kajakken i vandet, noget der irriterer ham voldsomt, og han fisker ikke mere alene. Koldt vand kan give Martin nogle grimme spasmer i benene, så det er simpelthen for farligt. Når det er koldt, holder han sig foran computeren eller i lænestolen med en god bog om fluefiskeri.

Egentlig er det slut med at vade langs en flod og helt sikkert at vade i den, men heldigvis er der andre muligheder.

“Jeg skal til Irland og fiske laks fra båd, sådan på den helt klassiske måde, det bliver herligt.”

Og så er der lige The Global Flyfisher, der bliver passet hver eneste dag. Når han i dag binder fluer, er det som regel foran et kamera, for hjemmesidens videodel er den absolut mest populære.

“Vi har rundet 18 millioner videovisninger på fire år, det er da meget godt gået. Jeg har en plan om at skrive en artikel om at optage og redigere video. Der er for meget skrammel imellem det, vi modtager.”

På mange måder kommer erfaringen fra Martins mange fiskedage stadig mange til gode.

Gør det nu

Er der en lære, man kan drage af Martins historie? Selv er han ikke i tvivl: “Jeg nåede heldigvis at fiske det meste af jorden rundt og en masse forskellige fiskearter. Der er virkelig blevet fisket igennem, man ved bare ikke, hvornår det er slut. Derfor skal den store tur ikke planlægges til om fem år, men til lige om et øjeblik. Pak alle undskyldningerne ned og få de oplevelser, som ellers kan blive uopnåelige på et øjeblik. Gør det, og gør det nu.”

Fakta om ”The Global FlyFisher”

• Martins hjemmeside har eksisteret i mere end 20 år og er en af de største, når det gælder fluefiskeri på nettet.
• I dag rummer den mere end 1.500 artikler om fluebinding, fiskeri, flumønstre, destinationer og meget mere illustreret med titusindvis af billeder.
• Dertil kommer mere end 5.000 fluefiske- og fluebindingsvideoer, 3.600 billeder lagt ind af brugerne, diskussionsforum og meget mere.
• Hjemmesiden, der er på engelsk, besøges af over 10.000 personer hver dag, og der vises mellem 2 og 2½ million sider hver måned.
• Publikum er internationalt: ”Sidste måned havde vi for eksempel en bruger fra Ny Guinea, en fra Salmonøerne og tre fra Fiji”, fortæller Martin med et skævt smil.
• Find siden på www.globalflyfisher.com

Lotte Skou Hansen

Journalist