Gå til hovedindhold
TemaKognitive problemerSe hele temaet

Lær teknikker til bedre hukommelse og overblik

16. oktober 2017
Kort fortalt

På sclerosehospitalerne i Haslev og Ry tilbydes der undervisning i kognitive problemer for de patienter, der ønsker at arbejde med at forbedre deres evner til for eksempel at huske og få et bedre overblik. 

På Sclerosehospitalet i Haslev er malertape klistret fast til gulvet, så de lysegule tapestreger danner en stor pyramide opdelt i seks trin. På hvert trin i pyramiden ligger papirer med tekster som »Mental energi« og »Koncentration« .

»I dag skal vi starte med at komme ud på gulvet og se hvor i pyramiden, vi er kommet til,« siger ergoterapeut Sara Winther til de fire deltagere til dagens holdundervisning.

Tre kvinder og en mand iklædt afslappet træningstøj og med en spredt aldersfordeling fra slut 30’erne til midten af 60’erne kommer hen til tapepyramiden. Sammen med de to undervisere Sara Winther og Mette Sloth, som begge er ergoterapeuter på sclerosehospitalet, repeteres de forskellige trin i pyramiden. I undervisningen i dag er gruppen kommet til det næstøverste trin i pyramiden: »Hukommelse og indlæring« .

Visuelt overblik og konkrete tips

Ergoterapeut Mette Sloth fortæller, at pyramiden bruges, fordi den giver patienterne et visuelt overblik over, hvordan de kognitive evner hænger sammen. På nederste trin i pyramiden ligger således papirerne med teksten »Mental energi« og »Motivation«, fordi det som minimum er nødvendigt at have energi og motivation, for at hjernen er i stand til at bruge funktioner på højere trin i pyramiden som for eksempel evnen til at danne sig et overblik og at planlægge.

Udover den visuelle tapepyramide, bruger ergoterapeuterne powerpoint til at forklare forskellen på kort- og langtidshukommelsen. De spørger gruppen, hvordan de selv oplever problemer med at huske og kommer med konkrete tips til, hvad de kan gøre i hverdagen selv.

»Hvis man for eksempel gerne vil huske sig selv på, at man skal købe en gave til tante Odas fødselsdag, så kan man gøre noget uventet som at vende spisebordsstolen på hovedet eller at lægge en appelsin under dynen i sengen. Når man så får øje på stolen eller appelsinen, tænker man: Hov. Hvad var det nu, jeg skulle huske?« Siger ergoterapeut Mette Sloth.

Genstande gemt under tæppe

Til dagens næste øvelse bevæger de fire deltagere sig hen til et bord i hjørnet af lokalet, hvor der ligger et tæppe henover.

»Under det her tæppe ligger der 22 ting. Nu får I 30 sekunder til at kigge på tingene, og så skal I bagefter gå tilbage til jeres pladser og skrive så mange ting ned, som I kan huske,« siger ergoterapeut Sara Winther, inden hun løfter tæppet, som afslører genstande som et viskestykke, en kaffekop, en plastikrose, en rulle toiletpapir og en lommeregner.

De fire patienter kigger i koncentreret stilhed på tingene, og sætter sig igen hen på deres pladser. Da alle har noteret de ting, de kunne huske, gennemgår de fælles resultaterne. En kvinde kan huske to ting, mens en anden kommer op på ti ting.

»Jeg prøvede at affotografere bordet i mit hoved, så jeg kunne placere tingene i forhold til hinanden og se dem for mig,« siger Monika Meyer, som er kvinden, der kunne huske hele ti ting.

 Strategier hjælper til at huske

Ifølge ergoterapeut Mette Sloth er det netop det, at man bruger metoder som at affotografere det, man vil huske, der virker, hvis man har kognitive problemer og svært ved indlæring og at huske. En anden metode kunne være at kategorisere tingene, så man for eksempel huskede en kaffekop og et viskestykke sammen, fordi de begge hører til i køkkenet.

»Formålet med dagens undervisning er, at patienterne bliver opmærksomme på hvilke strategier, de kan bruge for at blive bedre til at lære nye ting og at huske. Hvis man skulle overføre øvelsen til virkeligheden, kunne det være, at man ved kategorisering bedre ville kunne huske, hvad man skal købe ind,« siger Mette Sloth.

Efter huskelegen gennemgår ergoterapeuterne en visualiseringsøvelse, hvor deltagerne på holdet skal forestille sig, at forskellige genstande findes i tre værelser i deres barndomshjem. Til denne øvelse går det bedre for patienterne med at huske genstandene, og det skyldes i følge Mette Sloth, at mennesker videnskabeligt set er gode til at huske steder og fysiske placeringer.

Konkrete råd til hverdagen

Ifølge Mette Sloth vil de forskellige øvelser, som gennemgås til holdundervisningen, sammenlagt med resten af opholdet på Sclerosehospitalet i Haslev, forhåbentligt være med til at gøre hverdagen for patienterne med kognitive problemer lidt lettere.

»Vi håber, at patienterne går herfra med mere viden om deres kognitive problemer. Udover holdundervisningen har de også individuelle samtaler med en ergoterapeut, hvor de får lavet strategier og skemaer, så de har noget helt konkret at tage med hjem og bruge i hverdagen.«

Og spørger man Lise Olsen, som er med til dagens undervisning, virker det:

»Jeg har lært, hvordan jeg lettere kan huske, så det ikke er så besværligt. Jeg har fundet ud af, at jeg kan mere, end jeg troede, jeg skal bare finde en strategi og finde ud af hvordan, for det kan godt lade sig gøre. Og så har det været rart at møde andre, der har det på samme måde som mig.«

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.