Lær at undgå vredesudbrud
En del mennesker med sclerose oplever en vrede, som de aldrig tidligere har kendt til. Det skyldes, at vreden hænger direkte sammen med scleroseplak i hjernen. Og vreden er svær at håndtere – men det kan læres
Mange mennesker med sclerose er ramt på det, der i Mette Ellermanns fagsprog kaldes ’de kognitive styringsfunktioner’. Når det er tilfældet, får de problemer med at hæmme følelsesudbrud og med at undgå, at de bruser over af en følelse.
Ofte rammes folks evne til at skabe overblik og bedømme en situation desværre sideløbende.
»Det vil sige, at de her mennesker skal bruge mere tid, når de skal vurdere en situation. De har en slags nedsat dømmekraft. Når de reagerer hurtigt, kommer de til at reagere forkert. Og vreden kommer typisk væltende enormt hurtigt, hvilket gør de her to kognitive udfordringer til en rigtig dårlig cocktail,« forklarer Mette Ellermann.
Den gode nyhed
Men ifølge Mette Ellermann, der har arbejdet med mennesker med sclerose i sit job som neuropsykolog i 16 år, kan langt, langt de fleste lære at blive bedre til at håndtere vreden.
»Tricket er, at man skal købe sig selv tid, så man ikke eksploderer. Og det kan trænes. Man skal lære at se de allertidligste tegn på ens vrede,« fortæller hun og fortsætter:
»For de fleste vil fysiske symptomer være det første, der kommer, når vreden er på vej. Folk kan måske mærke en sammensnøring i halsen, en anspændthed i deres muskler eller de bliver opmærksomme på, at de knytter hænderne. Det er, fordi man gør sig klar til at kæmpe, når man bliver vred. Andre beskriver det som, at de ’bliver sorte indeni’, eller at de kan mærke, at de ’bliver flakkende’. Hvis man kan lære at spotte de her individuelle, personlige tegn, så kan man lære at stoppe vreden. Næste gang man bliver vred, skal man prøve at mærke efter, hvordan det mærkes helt indledende. Man skal lære at analysere sig selv allerede i situationen og ikke først bagefter. Mange vil sige, at vreden kommer som et lyn fra en klar himmel, men det er ikke helt sandt. Det kan være svært at spotte de indledende tegn – men de er der,« forklarer Mette Ellermann.
Herefter er der så to forskellige strategier, man kan bruge, når man har lært at spotte, at vreden er på vej.
Enten kan man arbejde imod den biokemi, der er i vrede, eller også kan man aflede sig selv. Du kan læse mere om de to metoder i boksen her på siden.
Vrede som psykisk selvskade
Men hvis man spørger den erfarne neuropsykolog, har langt de fleste i virkeligheden et andet stykke arbejde, som de skal starte med, inden de går i gang med at lære at kontrollere deres vrede mod andre,
»Den mest alvorlige form for vrede, som jeg møder meget blandt mennesker med sclerose, er den vrede, der bliver vendt mod dem selv. Den er lige så impulsiv, voldsom og irrationel, som den vrede, de retter mod andre. Og den kan virkelig æde dem op. De bebrejder sig selv og slår sig selv i hovedet mentalt i en grad, så det faktisk er en form for psykisk selvskade – og det kan fuldstændigt ødelægge et menneske.«
»Det er IKKE din skyld«
Mette Ellermann har en ganske simpel metode til at hjæpe, når hun møder den type vrede:
»Jeg siger altid med meget fasthed i stemmen: ’Det er IKKE din skyld.’ Den sætning skal folk med scleroserelateret vrede lære at tage til sig og sige til sig selv. Når de begynder at slå på sig selv psykisk, skal de sige: ’Det her er ikke min skyld.’ De skal lære at huske sig selv på, at vreden er en kognitiv dysfunktion, som skyldes deres sclerose. Vredesudbruddene er ikke en bevidst handling. De er en følge af en hjerneskade! Hvis man husker på det, kan man ikke bebrejde sig selv på samme måde,« forklarer hun.
