Litteraturgennemgang viser, at Marinol og Sativex virker
Det er forskere i Region Syd, der står bag litteraturgennemgangen, som viser, at der er videnskabelig dokumentation for, at cannabinoider virker til symptombehandling ved sclerose
Forskerne har kigget på artikler der omhandler 16 placebokontrollerede studier og en række oversigtsartikler. Alle beskæftiger sig med effekten af de såkaldte cannabinoider på mennesker med sclerose.
Cannabinoider er mange ting
Cannabinoider er betegnelsen på over 60 stoffer, der kan udvindes fra Cannabis-planten. Heraf er THC og CBD de mest kendte. THC er det stof i Cannabis, der giver en rus, men det kan også virke smertestillende, kvalmestillende, appetitstimulerende og muskelafslappende. CBD virker krampedæmpende, muskelafslappende, angstdæmpende og nervebeskyttende og kan dæmpe THC’s psykoaktive virkning.
Flere Cannabinoid-midler
I de gennemgåede studier var der brugt nogle af følgende fire midler:
- Det medicinske præparat Sativex, som indeholder både THC og CBD udvundet fra Cannabis-planten. Sativex er det eneste cannabisbaserede lægemiddel herhjemme, der har markedsføringstilladelse
- Marinol, som man kan få på en særlig udleveringstilladelse fra Sundhedsstyrelsen gennem sin læge. Marinol indeholder kunstigt fremstillet THC
- Cannabiscigaretter
- Kapsler med ekstrakt fra Cannabis-planten
Påviselig effekt
Resultatet af litteraturgennemgangen var, at cannabinoider har en påviselig effekt ved symptomatisk behandling af sclerose. Sativex har en effekt på spasticitet og Marinol er effektivt til behandling af nervesmerter. De andre cannabisprodukter viste sig at være effektive i nogle enkelte studier, men brugen af dem var forbundet med flere bivirkninger, blandt andet akut påvirkning af kognitive funktioner som koncentration og hukommelse.
Man skal dog huske på, at effekterne af de forskellige midler ikke gælder for alle medvirkende i forsøgene.
Litteraturgennemgangen, der er foretaget af Henadzi Basinski fra Sydvestjysk Sygehus, Henrik Boye Jensen fra Odense Universitetshospital og professor Egon Stenager fra Sydjysk Scleroseklinik er offentliggjort i Ugeskrift for læger og kan læses i sin fulde udstrækning her.
