Louisa Lorangs guide til en sund hverdag med sclerose

Hvis du har set Go’ Morgen Danmark eller læst magasiner de seneste år, så har du nok helt styr på, hvem tv-kok, opskriftudvikler og kogebogsforfatter Louisa Lorang er. Til efteråret kan hun skrive endnu en ting på cv’et, for hun skal stå for MS Middag-menuen. Det bliver god mad, lover hun, og hun vil også give tips til at anrette din middag smukt. Men det bedste er nok, at hun vil overholde MS-kostrådene i sin menu. For at skulle ændre sin kost på grund af en kronisk sygdom kan være virkelig udfordrende, ved hun godt.

”Selvom man ikke nødvendigvis kan spise sig rask, kan det give et boost at gøre noget godt for sig selv og sin sygdom ved at omlægge kosten, så man får de bedst mulige kår for at have det godt. Det er hårdt, svært og intimiderende, men ikke desto mindre er MS-kostrådene nogle ret gængse råd, som vi alle burde følge, hvis du spørger mig,” siger Louisa.

”Hele kernen i en kostomlægning er at gå væk fra tanken om, at tallerkenen er delt op i protein, kartofler med sovs og en salat. Når du planlægger dine måltider og køber ind, skal du prøve at kigge i grøntafdelingen først og stille dig selv spørgsmålet: Hvad ser smukt, lækkert og indbydende ud her, som jeg så kan forsøge at planlægge min ret ud fra? Og ikke som det første drøne hen til kølemontren og udvælge dit kød.”

Hun forklarer, at det drejer sig om at komme væk fra at svare ”koteletter”, når der bliver spurgt, hvad der er på menuen til aften. Protein behøver ikke at være hovedpersonen. Og dét er for de fleste danskere ikke nemt:

”Jeg ved godt, at vi ikke kommer til at få ’blomkål’ eller ’pastinakker’ som hovedsvar til spørgsmålet om, hvad der er på menuen til aften. Men for mig er det egentlig heller ikke så vigtigt, at vi får sat en hovedperson i spil, men i stedet tænker over, hvordan vi kan få så meget grønt ind som muligt uden at sidde med fornemmelsen af, at vi mangler noget.”

”Det skal smage af noget. Smager det grønne af tilpas meget, bliver vores sanser og vores forestilling om at spise med forskellige smagsindtryk tilfredsstillet, og så vil vi ikke sidde med følelsen af at mangle den store røde bøf.”

Ind i ovnen med det

Men Louisa er også klar over, at det ikke er den eneste udfordring, du som sclerosepatient står over for. For mange indeholder dagligdagen smerter, manglende evne til at kunne holde ud at stå op i længere tid eller at bruge hænderne til at skrælle små ting, ja, eller bare det at gå frem og tilbage mellem køkkenbord, køleskab og komfur.

Men Louisa har et par gode tricks:

”Der er ingen skam i at bruge frysegrønt eller forhakkede, -snittede eller -skyllede grøntsager, hvis det er føleforstyrrelser i for eksempel hænderne, der er udfordringen. Ærter på frost er supergode, billige og har masser af gode funktioner; både som varm og kold suppe, som en dip eller fyld i salater. De kræver blot et hurtigt opkog, og så er de klar – noget nemmere og mindre tidskrævende end at pille friske ærter selv.”

Sid ned, når du ordner råvarerne, men få også gerne familien i spil under madlavningen. Små børn kan og vil ofte rigtig gerne hjælpe til, og med en børnekniv kan de bløde ting stadig hakkes og snittes, siger tv-kokken – og har du større børn, der ikke lige gider stå for bolognesen, kan de være ”runnere”: Dem, der hjælper med at hente ting fra skuffer og skabe, dække bord, tage ind og ud af ovnen med mere. Det aflaster dig, der har udfordringerne i køkkenet, men giver også familien mere tid sammen i en presset hverdag.

Ovnen er i øvrigt din bedste ven. Der er masser af tid og kræfter at spare ved at tilberede alt det, du kan, i ovnen. Gulerødderne, broccoli, kylling, fisk, rodfrugter og generelt alt, der ikke behøver et opkog. Ind i ovnen med det!

”Og kan du ikke overskue at stå foran gryderne i dag? Fint, det behøver du heller ikke. Åbn en pose helt almindelige røvballegulerødder, tag en kylling ud af posen, sæt det hele ind i ovnen, put lidt citron ovenpå, og når det er færdigt, tager du det ud og drøner lidt krydderurter ud over det hele. Så begynder det at ligne noget og har krævet minimal belastning af din krop eller tid i køkkenet.”

Kokkerér som mormor

Hvis du er ramt kognitivt og lider af træthed eller har svært ved at overskue og koordinere ting, har Louisa også gode råd til, hvordan du bedst muligt kan komme igennem hverdagen og stadig have den gode kost i fokus.

”Ofte er det de rigtig dumme dage med ingen overskud eller energi, at vi alle har tendens til at vælge de nemme takeawayløsninger. Og det tarvelige ved det er, at det netop er i disse pressede perioder, kroppen virkelig har brug for sundhedsboostet fra det hjemmelavede, gode måltid med masser af grønt,” siger hun og forklarer, at det derfor er vigtigt at udnytte de dage, hvor der faktisk er lidt mere energi at tage af, til at forberede så meget som muligt.

”Tænk som en mormor. Hun har altid et dejligt hjemmelavet måltid klar, men hun har heller ikke lavet det hele på 30 minutter. Nej, hun startede i går eller i forgårs. Da hun skulle bruge et halvt spidskål for et par dage siden, snittede hun også det resterende halve og puttede det i en bøtte i køleskabet, for så vidste hun, at det var der styr på, når familien kom til middag et par dage senere.”

Men husk, siger Louisa, vi har alle dage, hvor ikke engang de forberedte, hjemmelavede retter er til at overskue – og det er naturligvis helt okay. Her er det, at den bøtte med snittet spidskål fra i tirsdags kan komme i spil, når I alligevel ender med at bestille en pizza.

”Lander valget på en købepizza, er der ingen grund til at dunke sig selv i hovedet over det. I så fald kan du gøre det en smule mere grønt ved at åbne bøtten i køleskabet med det snittede spidskål, tage en ordentlig håndfuld og putte oven på pizzaen. Måske spiser du så et stykke pizza eller to mindre, fordi spidskålen også er med til at mætte dig, og samtidig får du dine grøntsager med gode fibre.”

Sprødt, knas og smag

Det er også dagene med lidt ekstra overskud, hvor du kan lave nogle fantastiske smagsgivere, du altid kan have i køleskabet eller på krydderihylden for at pifte dine grøntsager og salater op. Eller bare for at have sundere snacks til dig og resten af familien.

”Fyld bøtter med ananas, vandmelon eller mango, når du alligevel er ved at skære lidt, så du har i køleskabet til lang tid. Alt efter holdbarhed, selvfølgelig. Dressinger, dip, krydderiblandinger og mit evige mirakelmiddel, dukkah, er uundværlige i køkkenet, når grøntsagerne skal piftes lidt op. En dukkah er bare ristede nødder med tørrede krydderier, salt og sesam, og det kan du have stående i et glas på hylden i virkelig lang tid,” siger Louisa.

”Når du så skal gøre alle grøntsagerne lidt sjovere, drysser du dukkah ovenpå eller på din kylling, din avocadomad eller noget fjerde, og vupti, så er det pludselig blevet noget sjovere at indtage en masse gode grøntsager – og faktisk måske ligefrem nemmere at se frem til næste måltid fyldt med grøntsager. Det er nemlig ikke grøntsagerne, der er i fokus, men den gode smag – og det er dér, vi skal hen.”

Er du glad for og vant til at spise kød, betyder det ikke, at du skal fjerne det helt fra kosten, men bare lave et par små tvist i din madlavning. Det er der, forskellen og vanebrydningen ligger:

”Og det er det, jeg kan og vil hjælpe med at give inspiration til i forbindelse med MS Middag og MS-kostrådene. Hvis jeg kan hjælpe med til, at i det mindste kosten bliver nemmere og sjovere at justere for jer, der lever med sclerose, så bliver jeg oprigtigt lykkelig helt ned i maven.”