Lovende langtidseffekt af Gilenya og Lemtrada
Hvordan står det til med virkning og sikkerhed af sclerosemedicin efter flere års brug? Opstår nye bivirkninger eller stopper effekten? Nye langtidsstudier afslører lovende effekt af Gilenya og Lemtrada efter 7 og 10 års behandling.
De færreste patienter tænker over, at usikkerheden om ny medicins virkning er størst lige ved godkendelsen. Først efter flere års brug i ’den virkelige verden’ får man et langt bedre indtryk af medicinens reelle effekt og bivirkninger.
De oplysninger (post-marketing) kan dog godt drukne i nyhedsstrømmen. Men de er mindst ligeså vigtige for læger og specialister, når behandling skal vurderes og optimeres.
Indenfor de seneste par måneder er der f.eks. kommet opløftende nyheder om langtidsbrug af både Gilenya og Lemtrada til attakvis sclerose.
Gilenya efter 10 års behandling
For Gilenya's vedkommende har man nu 10-års data fra over 3.000 patienter, hvor langtidseffekt og –bivirkninger er dokumenteret.
Her viste det sig, at den årlige attakrate, såvel som mængden af hjernelæsioner, fortsatte med at falde desto længere behandlingstid: (Attakrate; 0,26 efter 1 år, 0,20 efter 5 år og 0,19 efter 10 års behandling, og størrelse på hjernelæsioner; 1,31 efter 1 år, 0,9 efter 5 år og 0,71 efter 10 år).
Desuden oplevede færre patienter på Gilenya at udvikle sekundær progressiv sclerose efter 8-10 års behandling sammenlignet med patienter, der stoppede med Gilenya.
Og den langvarige brug af Gilenya gav ikke anledning til nye sikkerhedsproblemer: Der blev ikke observeret nogen stigning i frekvenser af bivirkninger eller alvorlige bivirkninger pr. år.
Altså er behandlingen forbundet med et vedvarende lavt niveau af sygdomsaktivitet. Man kan læse mere her.
Lemtrada efter 7 års behandling
For Lemtrada's vedkommende har man nu opnået 7-års langtidsdata fra mere end 800 patienter med attakvis sclerose i opfølgningsstudiet TOPAZ.
Lemtrada er en induktionsbehandling, der gives som infusion kun én gang om året de første 2-3 år. Efter 7 år havde hovedparten af patienterne (75%) stabile eller formindskede hjernelæsioner og attakrater, mens 25% oplevede nogen form for progression.
Effekten af Lemtrada er altså vedholdende: Medicinen formår at opretholde en stabil effekt både klinisk og på MR-scanninger hos de fleste patienter uden fortsatte behandlinger. Samtidig er der ikke fundet tegn på nye bivirkninger, eller at de forværres over tid.
Forskere formoder, at Lemtrada's evne til at bremse progression skyldes, at medicinen virker ved at nulstille immunsystemet.
Læs mere om Lemtrada's langtidsvirkning her.
