Mads undersøger, om et særligt protein kan sladre om din sygdom
Mads forsker i, om et særligt protein kan bruges til at forudse, om man får aktivitet i sin sygdom, når man har sclerose.

Min forskning handler om...
at finde frem til, om et særligt protein kan bruges til at forudse, om man får aktivitet i sin sygdom, når man har sclerose.
Vi ved allerede...
at proteinet spiller en vigtig rolle for blodets funktion i vores krop, og derfor undersøger vi nu, om proteinet også kan bruges som biomarkør til at sladre om, hvordan du kan forvente, at sygdommen udvikler sig i fremtiden. Hvis proteinet viser sig at kunne det, kan vi bruge min forskning til at udarbejde en slags værktøj til lægerne, som kan hjælpe dem med at bedømme patientens fremtidige sygdomsforløb og den type behandling, der vil være allerbedst for den enkelte.
Støtten fra Scleroseforeningen betyder...
at den her forskning bliver til. Uden støtten ville jeg ikke kunne være her og forske i netop det, der i fremtiden kan blive vigtig for mennesker med sclerose, og det ved jeg også, at flere andre forskere heller ikke ville kunne.
De tre hurtige
Biograf eller teater?
Biograf! Men jeg bor også relativt langt fra de store teatre.
Pipette eller computer?
For nogle år siden ville jeg have sagt pipette - der forskede jeg nemlig med mus. Men i mit arbejde nu er det helt klart computer.
Middag hjemme eller ude?
Den er svær! Jeg elsker at spise ude, men jeg kan også virkelig godt lide at lave mad.